Har Danmark et behov for at bombe Afghanistan? Og har afghanerne et behov for, at deres land bliver bombet?

af Jens Henneberg Andersen, København
I Arbejderens artikel 'Kampfly rykker nærmere' den 27. marts, oplyser forsvarsminister Søren Gade (V), at der bliver brugt kampfly i Afghanistan hver eneste dag.
Om et forestående indkøb af nye kampfly for 20-144 milliarder kroner udtaler ministeren: 'Når vi indkøber fly, er det fordi, der er et behov. Er der et behov, vil de også blive brugt.'
I en ren krigsrationel vurdering så har de danske soldater i Afghanistan nok behov for støtte fra artilleri og kampfly i træfninger med Taleban og lignende modstandsgrupper. Men har Danmark et behov for at bombe Afghanistan? Og har afghanerne et behov for, at deres land bliver bombet?
Den såkaldt 'aktivistiske udenrigspolitik' behøver ikke at bestå af offensive, militære operationer. Folkekirkens Nødhjælp anslår, at der findes 110 millioner miner rundt om i verden. Det danske forsvar kunne opfylde en del behov ved at fokusere på minerydning.
Eller hvad med at afsætte ressourcer til udvikling? Der er et stort, globalt behov for en civil indsats. Danmark kunne sætte en helt ny standard ved at satse massivt på uddannelse og udsendelse af læger og sundhedspersonale til krigs- og konfliktzoner eller ingeniører til opbygning og udvikling af for eksempel kunstvandingsanlæg og lignende infrastruktur.
Der er andre midler til indførelse af demokrati end de rent militære. Gamle Danmark har vist størst behov for en ny dagsorden for forsvars- og udenrigspolitikken.