Desværre påpeger Sven Tarp ikke den anden unøjagtighed i Birthe Sørensens artikel, nemlig at arbejdskraftens værdi er det, ¤¤som det koster at producere en arbejder¤¤

af Per Hørning, København
Sven Tarp korrigerer i sit indlæg den 31. marts Birthe Sørensens artikel: 'Varen er det mest typiske ved kapitalismen' (den 28. marts). Heri fremgår det ikke, at lønnen er arbejdskraftens pris.
At det forholder sig sådan - at arbejdskraften er en vare, hvis pris fastsætte ved tilbud og efterspørgsel på lige fod med andre varer - er i overensstemmelse med både Marx` og David Ricardos lære. Så langt, så godt.
Desværre påpeger Sven Tarp ikke den anden unøjagtighed i Birthe Sørensens artikel, nemlig at arbejdskraftens værdi er det, 'som det koster at producere en arbejder'. Tværtimod gentager han det.
Ifølge Marx - og i øvrigt også Grünbaum (side 24) - er det ikke det, det koster at producere en arbejder, der bestemmer arbejdskraftens værdi. Arbejdskraftens værdi bestemmes af det, som det koster at reproducere arbejdskraften.
Grünbaum oversætter reproducere med genfremstille og opregner og besvarer to spørgsmål, hvis besvarelser rummer alle klassekampens politiske og økonomiske spørgsmål. Der kunne stilles tusinder af andre spørgsmål, og besvarelsen ville vise det omfang, som reproduktionen af arbejdskraften har fået i samfundet i dag.
Det er gennem forståelse af begrebet 'arbejdskraftens reproduktion', vi kan få indsigt i det historiske element i Marx` politiske økonomi. Gennem denne indsigt kan vi komme frem til at bruge Marx som en guide, når vi stilles over for konkrete nutidige politiske og økonomiske spørgsmål, for eksempel lønkamp, uddannelse, sundhed, pension og demokrati.
Værdien af arbejdskraftens reproduktion er en samfundsmæssig størrelse. Det er arbejderklassens forening i fagforeningernes kamp, der skaber grundlaget for ændringer i denne værdi. Overenskomsternes indhold er derfor af den allerstørste betydning, ikke kun for dem de omhandler, men for alle samfundets medlemmer.