SF`s strategiske svigt betyder, at løsningen på alle aktuelle problemer skal ske i et kompromis med kapitalen og dens repræsentanter

af Per Clausen MF, gruppeformand for Enhedslisten
Ole Riisgaard (Arbejderen den 8. april) tillægger ikke Villy Søvndals højrepopulistiske udtalelser på rets- og udlændingeområdet nogen stor betydning.
Det er sikkert rigtigt, at SF aldrig har tænkt sig, at disse udtalelser skulle få nogen praktisk betydning. Det gælder for mange af Villy Søvndals kvikke og populistiske udtalelser. Se bare på manglen på konkrete initiativer fra SF`s side, når det handler om at bekæmpe social dumping.
På retsområdet har SF imidlertid opnået resultater. Partiet havde naturligvis aldrig tænkt sig at fremsætte et forslag om at indføre minimumstraffe for ulovlig våbenbesiddelse. Det blev kun sagt for at opnå popularitet.
Til gengæld tog DF selvfølgelig handsken op og fremlagde et forslag om sådanne minimumstraffe. Og da regeringen kunne se, at SF og SD ville sikre flertal for et sådant forslag, vælger de nu selv at komme med et forslag om minimumsstraffe for våbenbesiddelse.
Det var aldrig sket uden Villys behov for at komme med populistiske udtalelser. Så disse udtalelser er farlige.

Strategisk svigt
Ole Riisgaard har ret i, at socialisme er andet og mere end 'arbejderklassens overtagelse af ejendomsretten til produktionsmidlerne'. Heller ikke Ole Riisgaards definition holder efter min mening.
Målet må vel være at skabe et samfund, hvor alle mennesker har de bedste muligheder for at udfolde sig frit under hensyn til andre menneskers ret til det samme, natur og miljø. Dette er socialismens frihedsbudskab, som alt for ofte glemmes.
Når SF svigter strategisk, skyldes det imidlertid ikke definitionen af socialisme, men fornægtelsen af, at opfyldelsen af målsætningen forudsætter et opgør med kapitalismen.
Dette opgør kan ikke udskydes til en fjern fremtid, men må starte allerede nu med et frontalt angreb på den finansielle sektors spekulation i stedet for statsstøtte til denne sektor - for bare at nævne et eksempel.

Kompromis med kapitalen
Heller ikke en holdbar løsning på klimaudfordringen og den økonomiske krise kan formodentlig sikres, uden et angreb på den profitorienterede kapitalistiske økonomi. Derfor er det populisme og svigt, når SF forsøger at henvise opgøret med kapitalismen til en fjern fremtid.
Problemet er ikke, at SF svigter kampen for socialismen, men at SF`s strategiske svigt betyder, at løsningen på alle aktuelle problemer skal ske i et kompromis med kapitalen og dens repræsentanter.
Derfor er SF allerede begyndt at tale forventningerne til, hvad en ny regering kan opnå, ned. Den taktiske og strategisk fejl er et større problem end Villys populisme. Det er jeg enig med Ole Riisgaard i.