Situationen i Irak marts 2009 kan sammenfattes til følgende: USA har ikke i sinde at opgive sit greb om landet og dets olie. Det betyder at irakernes modstandskamp fortsætter

af Patrik Paulov, Proletären
'At styrte Saddam Husseins regime er den eneste måde, fred kan tilvejebringes. De kommende uger bør danne indledning til afslutningen på ti års krig for det irakiske folk og for regionen.'
Ordene er ikke George W. Bush` men Carl Bildts, og stammer fra en debatartikel i 'International Herald Tribune', fra 28. januar 2003. Mindre end to måneder senere startede krigen.
Der er nu gået seks år. Den massedød, den flygtningekatastrofe og de ødelæggelser, der har ramt det irakiske folk, er velkendte og behøver vist ikke opremses her. Listen over forbrydelser, begået af USA og dets allierede, er lang.

Intet systemskifte.
Før det nordamerikanske præsidentvalg sidste år, nærede man stort håb til at en sejr for Barack Obama ville betyde forandringer. Obama var jo - til forskel fra næsten alle andre etablerede politikere i USA - modstander af et angreb på Irak.
Men personændringer er ikke det samme som et systemskifte. USA`s imperialisme og dets interesser består. De forandringer, Obamas regering står for, er først og fremmest taktiske. De har til formål at finde andre og for USA mindre omkostningskrævende metoder til at underlægge sig det olierige Mellemøsten.
I Bush` sidste måneder indgik man den såkaldte sikkerhedsaftale 'SOFA' med den irakiske regering i Bagdad. Man må sætte spørgsmålstegn ved selve grundlaget for en aftale mellem besættelsesmagten og en af besættelsesmagten indsat regering.
Men også aftalens tekst i sig selv viser, at det hverken handler om en total troppetilbagetrækning fra Irak eller om magtoverdragelse til irakerne.

At finde nye former.
Med sikkerhedsaftalen 'legaliseres' de nordamerikanske troppers tilstedeværelse i Irak frem til 31. december 2011. I løbet af disse tre år håber USA at få styrket de civile og - endnu vigtigere - de militære institutioner, der oprettedes under besættelsen.
Formålet er ikke at overlade landet til irakernes kontrol. Det drejer sig snarere om at finde andre - og i penge og nordamerikanske liv mindre omkostningskrævende - former for et Irak under USA`s kontrol. Det handler også om at tropper skal overføres til Afghanistan, hvor modstanden mod USA-NATO besættelsen bliver stadigt stærkere.
Obama er i det store og hele enig i den linie, som Bush` regering understregede i sikkerhedsaftalen. At fortsætte besættelsen med 140.000 soldater er umulig, et faktum, som uddybes af den dybe økonomiske krise. Derfor må den irakiske hær spille en større rolle i forsvaret af USA`s interesser og bekæmpe den irakiske modstand.
Irakernes kamp for at befri Irak fra besættelsen er ikke hørt op. USA og dets irakiske allierede har delvist haft held til svække modstandskampen, som i Anbar-provinsen. Men det betyder ikke, at det irakiske folk accepterer den udenlandske, militære tilstedeværelse eller at modstanden er standset.
Det ved besættelsesmagten meget vel. Hvorfor skulle USA ellers - seks år efter krigen startede - stadig have 140.000 soldater i Irak?
De etablerede medier fodrer os med oplysninger om bombninger af civile på markedpladser eller attentater mod pilgrimme. Det forklares med den stadig mere desperate modstand og benyttes til at forklare hvorfor USA er nødt til at blive i Irak indtil 2011 og formodentlig også i lang tid derefter.

Aktiv modstand
Det, som foregår til dagligt, og som øger presset på Obama for at reducere antallet af nordamerikanske 'mål' og overlade en større del af krigsførelsen til den irakiske hær, hører vi sjældent noget om.
'De Muslimske Lærdes Forbund' i Irak er en civil organisation med tætte bånd til 'Fronten for Jihad og Forandring', der samler nogle af de førende modstandsgrupper. Forbundet rapporterer jævnligt om nye angreb. Det er naturligvis ikke fattige, undertrykte irakere, der er skydeskive, men USA`s militærbaser, patruljer og soldater, lige som den irakiske hær og politiet, der i stadig højere grad overtager de udenlandske troppers opgaver.
Bildts pæne ord om 'et stop for ti års krig til gavn for folket i Irak og i regionen' kan ikke opfyldes så længe besættelsen står på - og Obama har ingen planer om at afslutte den. Tværtimod planlægges der en fortsat tilstedeværelse af tusindvis af soldater på de nordamerikanske baser, der findes over hele landet, som den sidste garanti for en fremtidig indflydelse i Irak.
Det eneste alternativ irakerne har, er fortsat modstand.

Note:
Carl Bildt er i dag Sveriges udenrigsminister.