20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Overhold overenskomsten

Overhold overenskomsten

Torsdag, 23. april, 2009, 00:00:00

Der er en god grund til at mobilisere arbejderne under en fælles parole: Kapitalens krise ikke vores

af Stephen Gent, tillidsrepræsentant i hjemmeplejen, Slagelse
Nu kan det fandeme være nok - Gribskov Kommune tror, de kan slippe godt fra løntyveri!
De henviser til krise, millionunderskud, og (for) høj løn. Derfor vil de give med den ene hånd og tage tilbage med den anden.
Og de sætter deltidsansatte op til fuldtid, uanset om den ansatte vil ha` det eller ej - føj! Er der så tale om et engangstilfælde?
Fagbevægelsen er nødt til at reagere nu og sende en klar besked til amt og kommune:
'Fingrene væk fra vores aftalte overenskomster - ellers må vi betragte hovedaftalen som ophævet. Vil I virkelig prøve os af, så kom an!'
Vi må konstatere, at staten ikke lærte af sidste års konflikt. Nej, tværtimod - faktisk virker beskeden klokkeklar: Konflikten er kun lige begyndt.
Det er snart 1. maj, og der er en god grund til at mobilisere arbejderne under en fælles parole: Kapitalens krise ikke vores!
LO må træde i karakter og ruste sig til konflikt. Hvis vores aftalepartnere i amt og kommune løber fra aftalen, så skrot fredspligten!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. apr. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp