Kina svinger taktstokken i verdens økonomi, hvilket også hurtigt vil vise sig i USA`s udenrigspolitik

af Bjarne Overmark, medlem af Randers Byråd for Beboerlisten
De seneste to måneders udvikling har forstærket indtrykket af et USA, som er ved at miste grebet, uanset præsident Obamas febrilske bestræbelser.
USA`s udenrigsminister Hillary Clinton har i februar i et interview med en kinesisk tv-station tigget Kina om fortsat at købe amerikanske statsobligationer, idet den fortsatte kinesiske långivning til USA er en af forudsætningerne for Obamas forsøg på at redde USA`s økonomi.
USA`s udenrigsminister udtalte i den forbindelse, at USA`s og Kinas økonomi hænger sammen, og at det ikke vil være i Kinas interesse, hvis USA ikke er i stand til at nedbringe den offentlige gæld: 'Vi er i en situation, hvor vi står eller falder sammen', udtalte udenrigsministeren for verdens indtil for få måneder siden eneste stormagt til tredjeverdenslandet Kina.
På trods af, at Kina selv er hårdt mærket af klodens økonomiske situation, er Kinas bevidsthed om egen betydning og ansvar for verdensøkonomiens fremtid ikke til at tage fejl af. For en uge siden tilkendegav lederen af den kinesiske centralbank overfor IMF, den Internationale Valuta Fond, at tiden nu er inde til at udskifte den amerikanske dollar som officiel reservevaluta i de globale betalingssystemer.
En analytiker er i Financial Times citeret for følgende:
'Kina råder over den største reserve af amerikanske dollar i verden, og i takt med at værdien af dollaren svækkes, så forringes også den kinesiske økonomi. Man er bange for, at 'tempoet for seddelpressen i USA` sættes så meget i vejret, at det vil få inflationen til at rase og mindske dollarens internationale værdi' - og værdien af Kinas dollarbeholdning vil falde i takt med, at værdien af dollaren falder.
Et svækket USA - og Rusland - bakkede straks Kinas ide om en ny verdensvaluta op. Naturligvis. Den som betaler musikken, bestemmer også hvad der spilles.
Kina svinger taktstokken i verdens økonomi, hvilket også hurtigt vil vise sig i USA`s udenrigspolitik, ligesom USA`s militære mareridt i Irak og Afghanistan må forventes snart at blive udsat for kinesiske retningslinier.
I den forbindelse har mindre betydningsfulde private organisationer den sidste års tid af verdens regeringer fået tildelt monopol på enhver form for kritik af manglen på demokrati og menneskerettigheder i Kina - ingen regering bider den hånd der fodrer fallitboerne.

Europa
I Europa sker der også noget. Dansk presse har den 27. marts gengivet en fantastisk historie fra Financial Times, hvoraf fremgår, at ledende schweiziske bankfolk har fået udrejseforbud, fordi det frygtes, at disse bankfolk vil blive sigtet for ulovligheder i andre lande.
Baggrunden skulle angiveligt være, at en chef fra den schweiziske storbank UBS (som i øvrigt i 2008 præsterede det største tab i schweizisk bankhistorie: 97 milliarder kroner) før jul 2008 blev tilbageholdt i USA, fordi pågældende mistænktes for at hjælpe amerikanske statsborgere med skatteunddragelse.
UBS skal angiveligt have betalt et fantasibeløb, 800 milliarder dollars, i bod til gengæld for bankchefens løsladelse. Måske en del af forklaringen på UBS`s underskud i 2008.
Meget prisværdigt har Obama besluttet ikke længere at acceptere schweizisk skelnen mellem skattesvig og skatteundragelse - begge dele er ulovlige i USA, men skatteundragelse er accepteret i Schweiz.
Ifølge Financial Times har verdens skattesnydere gemt 11.000 milliarder dollars, hvoraf en tredjedel formodes at være gemt i bankerne i Schweiz. Så indtil videre spares der på rejsekontiene i alpelandet.
De øst- og centraleuropæiske lande er med varierende hast på vej mod økonomisk kollaps. Vesteuropæiske banker har tilsammen ni billioner kroner udlånt til disse lande - for eksempel har Østrigs banker et beløb svarende til 75 procent af Østrigs bruttonationalprodukt i klemme - og det er tvivlsomt, om disse penge nogensinde bliver tilbagebetalt.
I de tidligere såkaldt socialistiske lande er der nu en meget stærk inflation, hvor værdien af lokale valutaer falder hurtigt, og flere års høje økonomiske vækst er afløst af en brutal recession, hvor omfattende arbejdsløshed og omsiggribende fattigdom nu hører til dagens uorden.
Også den dansk-svenske storbank Nordea forventes at blive stærkt berørt af uerholdelige lån i øst- og Centraleuropa.
De seneste to måneder er bankskandalerne fortsat i Danmark. Det er lykkedes de såkaldt ansvarlige bankdirektører og bankbestyrelser i et tillidsfuldt samarbejde med habitklædte ejendomsspekulanter at sætte mere end det hele over styr i den vestjyske Løkken Sparekasse. Foreløbig er tabet gjort op til 400 millioner kroner.

I danmark
Hvilket det dog er lykkedes den hårdt arbejdende ledelse i den fynske Fionia Bank at overgå med et tab gjort op til 1,2 milliarder kroner i 2008. Tabene fortsatte i 2009, hvorefter staten skød en milliard kroner i og reelt nationaliserede banken.
Forinden nåede bankdirektør Finn B. Sørensen dog i tillidsfuldt samarbejde med bestyrelsen at tildele sig selv en fratrædelsesgodtgørelse på 11 millioner kroner, hvorefter han forlod den synkende skude. Og bestyrelsen har fået lov at blive siddende. Jo, jo - VKO-regeringen bærer ikke nag, tværtimod. Det er jo bare skatteyderne, der betaler for såkaldte erhvervsdrivendes storslåede indsats.
Gad vide, hvor længe offentligheden skal høre på, at det offentlige ville være meget bedre drevet, hvis lederne fra erhvervslivet kom til roret i kommuner, region og Folketing?
Men Danmarks største bank, Danske Bank formåede naturligvis også i 2008 at præstere det største tab, 12 milliarder. Bankens værdi er på to år faldet med 85 procent, og vennerne i regeringen skyndte sig at skyde 26-27 milliarder kroner i banken. Danske Banks tab i 2009 forventes at blive netop 26-27 milliarder kroner.
Historierne fra den pilrådne finansielle sektor er den samme (med hæderlige undtagelser), lige meget hvor i verden vi vender os hen.
Og mens arbejdsløsheden stiger over alt i verden, har Finansforbundet stærkt stigende udgifter til psykologer til de medlemmer, der har fået ondt i sjælen, fordi de har bundet bankkunderne tabsgivende investeringer på ærmerne.
Finansforbundet har appelleret til cheferne i de danske banker om at træde frem og påtage sig ansvaret for den mangelfulde - for ikke at sige svindelagtige - rådgivning, som mange danske banker har givet kunderne. Ingen bankchefer er trådt frem. Derimod har de stillet sig i kø ved tagselvbordet med økonomiske bonusser for deres heroiske indsats.
Jyske Bank`s direktør, Anders Dam, har medio marts i et anfald af klarsyn givet udtryk for, at han forudser 10-15 år med lavkonjunktur og at mere end 50 procent af bankerne til den tid vil være nationaliserede. Kan der anes en erkendelse af liberalismens fallit?

Ude og hjemme
Torsdag den 2. april mødtes verdens stadig mere rådvilde ledere til såkaldt G20-topmøde i London. Den amerikanske finansmilliardær Soros er i dansk presse citeret for, at G20-topmødet er sidste chance for at redde verden fra en altomfattende økonomisk depression.
Soros giver myndigheder og finansfolk skylden for krisen, fordi de ukritisk og sorgløst tog del i en vild optur, 'som var bygget på falske præmisser og troen på, at markedet var selvregulerende og kunne klare sig selv'.
Gad vide om fundamentalistiske liberalister, som af princip er i mod offentlig regulering af erhvervslivet, herunder finanssektoren, er begyndt at revidere deres syn på, hvilke virkemidler der er brug for, for at få et samfund til at fungere?
Er tiden ved at være moden til bekendelser og undskyldninger fra rettroende liberalister, som har kørt verdens økonomi i sænk? Vi er nogle stykker, som i den sammenhæng vil elske en omvendt mere end ti hellige.
Midt i al bedrøveligheden var det trods alt glædeligt, at et enigt Randers Byråd mandag den 23. marts kunne beslutte at fremrykke anlægsprojekter for 30 millioner kroner fra 2010 til 2009.
Der gennemføres nogle gavnlige projekter for pengene, som kommer de borgere til gode, der bor og betaler skat i kommunen. Mere af den slags, og ikke uendelige milliardbeløb fra de offentlige kasser til de bundløse huller i den finansielle sektor.
Men der er brug for, at Randers Byråd iværksætter mange flere initiativer for at afbøde virkningen af den finansielle verdenskrise, ikke mindst i forhold til det stærkt stigende antal arbejdsløse, som bliver dem, der kommer til at bære krisens største byrder.
Vi gjorde en god begyndelse med anlægspakken, som forhåbentlig bliver fulgt op.