Havde Jyllands-Postens skribenter levet i stenalderen, ville de hårdnakket have hævdet, at mænd og kvinder til evig tid ville gå med skind

Durban II konferencen er slut. Vi har været igennem en turbulent uge, som har bragt magtbalancer og holdninger op til overfladen. Her blev en række modsætninger bragt sammen og eksponeret. Durban II var en lækkerbisken for JyllandsPosten.
I en leder tirsdag trækker Jyllands-Posten frontlinjen op: 'Konferencen i Geneve afspejler konturerne af en ny verdensorden, som bestemt ikke er i Europas favør'. Og Vesten er 'på vej til at tabe kampen om at have førstefødselsretten til fortolkning af menneskerettighederne.'
Det handler altså om at fastholde de gamle stormagters position. I en verden, der ændrer sig og er i gang med dybtgående forandringer geopolitisk, er det naturligvis helt umuligt og helt urimeligt. Er det dét, det handler om, når Jyllands-Posten uafladeligt gør Muhammed og islam til omdrejningspunktet på deres lille planet?
Havde Jyllands-Postens skribenter levet i stenalderen, ville de hårdnakket have hævdet, at mænd og kvinder til evig tid ville gå med skind, bruge stenøkse og have overtroiske tilbøjeligheder i forskellige retninger. Sådan er det, og sådan forbli`r det.

Et klasseperspektiv
Hvorfor taler Jyllands-Posten altid kun om ytringsfrihed? Hvorfor denne begrænsede opfattelse af demokrati? Det ville være ganske overrumplende, hvis Jyllands-Posten og den øvrige borgerlige blok rejste spørgsmålet:
Hvordan kan vi udvide vores demokrati med alle mulige kvaliteter og i alle mulige retninger? Det er vi jo mange, der gerne vil være med til i stedet for at være bundet til 1700-tallets ret beset meget små idealer. Men dengang var frihed og ytringsfrihed noget, der blev kæmpet om for at lave samfundet om. Lad os komme videre.
Når Jyllands-Posten, vestlige diplomater og for eksempel Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad råber ad hinanden, er det ikke særlig frugtbart for de jævne folk i de pågældende lande. Jyllandsposten, vestlige lande og Irans præsident har mere brug for hinanden for at sætte dagsordenen, end deres folk har for dem. Al den jammerlige snak om religion slører de langt mere grundlæggende modsætninger mellem klasser. Magtens elite i Storbritannien, USA, Iran og Danmark mod arbejderklassen i samme lande.
Durban II handler om racisme. Og der er masser at tage fat på. I USA bliver de sorte sat i spjældet for et godt ord. Racisme bruges i Sudan, Iran, Rusland og så videre. Alle steder vel. Men klasseperspektivet er helt nødvendigt for at forstå geopolitiske strategier, religiøse stridigheder, demokratiske rettigheder og racisme. Uden bliver vi kvalt i destruktive modsætninger og konflikter.
Som Jyllands-Posten fisker Dansk Folkeparti i de rådne vande. Søren Espersen tordner mod sluterklæringen fra Durban II, hvor der står: 'Enhver støtte til nationalt, racemæssigt eller religiøst had, der tilskynder til diskrimination, fjendtlighed eller vold, skal forbydes ved lov.' Hvorfor egentlig ikke? Jo siger Espersen; 'fordi det er et knæfald i forhold til Muhammed-historien.'

Herfra hvor vi står
Jyllands-Posten og den borgerlige blok vil sætte verden i stå. 1700-tallets simple demokrati-principper skal gælde i evighed. Historien skal fikseres. Og vi har patent på, hvordan verden skal indrettes. Vi vil have den for os selv!
Måske er det en løsning at flytte Jyllands-Postens redaktion til en anden planet, hvor tiden kan sættes i stå. Der er lige fundet to planeter, der ligner jorden. De svæver lystigt rundt om stjernen Gliese 581.
Det tager godt nok 20 lysår at komme der op, men da tiden ifølge Posten står stille, er det ikke noget særligt. Der kan de få det hele for sig selv og måske grundlægge en eviggyldig civilisation med principper så faste som tyngdekraften og lysets eksistens. Et sted for alt er Vesten.
Far vel og lad os andre kommer videre.