Men hvad med de 1000 israelske borgere der er blevet såret siden 2001 og de omkring 2000 israelske hjem, der er blevet ødelagt
af Anker Berendsen, Højbjerg
Arbejderen havde den 18. april en appellerende artikel om, at Gaza mangler kørestole og krykker til de hundredevis af patienter, der er ofre for Israels såkaldte krig i december-januar.
Men hvad med de 1000 israelske borgere der er blevet såret siden 2001 og de omkring 2000 israelske hjem, der er blevet ødelagt. Angrebene har kostet 25 israelere livet. Af de 20.000 indbyggere i Sderot er der oprettet over 3000 patientsager for personer med psykiske lidelser heraf cirka 1200 sager alene i 2007. 70-90 procent af børnene i Sderot lider af posttraumatiske stresslidelser.
Rækkevidden af raketterne fra Gaza blev i 2008 øget til over 40 kilometre, hvorved en million israelere, omkring 15-20 procent af befolkningen, nu bor i områder inden for raketternes rækkevidde. Det drejer sig om indbyggere i store byer som Ashqelon, Ashdod og Be'er Sheva.
Siden 2001 er cirka 10.000 raketter blevet affyret fra Gaza mod Sderot samt landsbyer i det vestlige Negev, heraf blev 3000 raketter affyret alene i år 2008.
Det er vigtigt, at disse oplysninger anerkendes i dagens debat, for det er nødvendigt at have denne forståelse med, inden man - som sædvanlig falder over Israel med en ensformig og trættende fordømmelse. I øvrigt er Israel ikke en apartheid-stat, som der tit står i Arbejderen. Det er det eneste demokrati i den forstokkede arabiske verden. Trods en nuværende ret højreorienteret regering. Dét glemmer I.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278