Et folk, der har mistet sin historiske hukommelse og ikke ved, hvorfra det kommer, og hvad det er, kan ikke skabe sin egen fremtid

af Sven Tarp, medlem af Kommunistisk Partis landsledelse
I 1963 havde Martin Luther King en drøm, som han ville dele med de sorte amerikanere, som dengang satte sig i bevægelse for borgerrettigheder.
I dag, 46 år senere, har den første sorte amerikanske præsident en bøn, som han vil have alle undertrykte og udbyttede her på jorden til at istemme:
'Lad os alle glemme - i kapitalens, profittens og grådighedens navn!'
For nogle uger siden, på et topmøde i Trinidad, opfordrede Obama sine latinamerikanske kolleger til at glemme fortiden og i stedet se fremad.
De latinamerikanske folk skulle glemme de talløse forbrydelser, militærinvasioner, statskup, tortur, mord og mordforsøg på politiske og faglige ledere, som USA har stået bag gennem de sidste mere end hundrede år.

Glem det, glem det
De skulle glemme de nordamerikanske monopolers skånselsløse udbytning og udplyndring af Latinamerikas folk og resurser og i stedet kigge på fremtiden.
De latinamerikanske præsidenters svar faldt prompte: Naturligvis ville de se fremad, men de kunne ikke bare slå en streg over fortiden og dens forbrydelser.
Den peruvianske marxist José Mariátegui skrev for snart 90 år siden, at fremtiden kun kan skabes, hvis den er forankret i et folks kulturelle og sociale traditioner. Et folk, der har mistet sin historiske hukommelse og ikke ved, hvorfra det kommer, og hvad det er, kan ikke skabe sin egen fremtid.
Det er det budskab, som USA`s præsident vil have folk til at glemme. Hans bøn vinder genklang blandt verdens magthavere og spidser, herunder mange danske politikere og massemedier:
'Lad os alle glemme - i kapitalens, profittens og grådighedens navn!'
Lad os glemme, at amerikanske svinefarme flytter til Mexico for at undslippe miljøreglerne. Lad os glemme den svineinfluenza, der er resultatet. Lad os tage Tamiflu og vaccine og se fremad.
Lad os glemme den blinde profitjagt, der har ført til ødelæggelse af miljøet og store klimaforandringer. Lad os udbygge kloaknettet og se fremad.
Lad os glemme den grådighed og kriminelle ligegyldighed, som har ødelagt ozonlaget. Lad os tage solcreme på og se fremad.
Lad os glemme, at 200 års kapitalisme har skabt de største uligheder i menneskehedens historie. At forskellen mellem de rigeste ti procent og de fattigste ti procent af menneskeheden for 200 år siden var én til tre. Og at denne forskel i dag er 30 gange større.
Hvorfor bekymre sig over, at 1,4 milliarder arbejdende mennesker, det vil sige 45 procent af verdens samlede arbejdsstyrke, efter 200 års kapitalisme hutler sig igennem med mindre end to dollars om dagen?
Hvad rager det os, at antallet af sultende i løbet af det seneste år er steget fra 854 millioner til 963 millioner mennesker? Hvorfor skænke det en tanke, at den officielle arbejdsløshed i verden i år kan stige til 230 millioner arbejdere?
Hvorfor overhovedet nævne, at verdens fattigdomsproblemer kunne løses for en brøkdel af de penge, som staterne har hældt i finansspekulanternes bundløse kar?
'Lad os glemme det alt sammen - i kapitalens, profittens og grådighedens navn!'

Nul bekymring
Lad os glemme rødvinsreformen. Lad os glemme den omfordeling fra fattig til rig, som den nuværende og tidligere regeringer har stået bag.
Lad os glemme forringelserne i sundhedsvæsenet, de stadigt længere ventelister, privathospitalerne og de private sundhedsforsikringer for samfundets bedst stillede. Lad os især glemme den mand, som mere end nogen anden har stået bag denne udvanding af vores velfærd, og som i dag er landets statsminister.
Lad os glemme de nedskæringer og den manglende støtte til socialt svage familier, som i sidste ende er årsagen til den nuværende bandekrig.
Lad os give flere penge til politiet og glemme, at det i morgen kan blive sat ind mod strejkende og aktionerende arbejdere, der slås for at forsvare deres løn, arbejdsplads og hævdvundne rettigheder.
Lad os for alt i verden ikke tale om, at danske skoler efterhånden ligner bombede lokummer, og at daginstitutioner i stigende grad må holde lukket for at yde deres service.
Lad os glemme fyringerne på Vestas, Danfoss, Grundfos og hundreder af andre danske virksomheder.
Hvorfor bekymre sig om de tusinder af danskere, som bliver sat på gaden. De hundrede tusinder af familier, som sidder i gæld til op over begge ører.
Lad os glemme den utryghed og usikkerhed, som breder sig i det danske samfund. Lad os få fat i låsesmeden og se fremad.
Lad os glemme de politikere og det system, som har ansvaret for de mange fortrædeligheder. Lad os se fremad og stemme på de samme politikere næste gang.
'Lad os alle glemme - i kapitalens, profittens og grådighedens navn!'
Sådan er den herskende klasses budskab i dag, hvor menneskeheden er på vej ind i sin største krise nogen sinde.
Jeg har en personlig bøn til jer alle:

Det skal vi huske
Lad os glemme opfordringerne til at glemme! Lad os huske! Lad os genskabe vores historiske hukommelse som en forudsætning for at kunne skabe en fremtid!
Lad os minde hinanden om, at kapitalismen - efter en flere hundrede år lang opstart - for alvor begyndte at udvikle sig fra starten af 1800-tallet. At den første økonomiske krise brød ud i 1825. Og at kapitalismen lige siden har været kendetegnet af den ene krise efter den anden, den ene dybere og mere foruroligende end den anden.
Lad os ikke nære nogen som helst illusioner om fremtiden.
Lad os huske, at en hvilken som helst samfundsformation og civilisation har sin fødsel, udvikling, kulmination, forfald og endeligt.
Kapitalismen er ingen undtagelse. Den kulminerede i årene efter Anden Verdenskrig og begyndte at ældes fra og med 1970`erne. Den franske marxist Roger Dangeville døbte den dengang 'den senile kapitalisme'.
Et af senilitetens træk er som bekendt glemsomhed.
Krisen i Danmark virker måske endnu ikke så dyb, at der er grund til at råbe vagt i gevær. Men hvis vi ser ud over verden, er billedet et andet.
Vi står ikke kun over for en finanskrise, sådan som glemsomhedens prædikanter vil have os til at tro. Eller en økonomisk krise for den sags skyld.
Krisen er langt dybere. Den er samtidig en resurse-, energi-, miljø- og klimakrise, alt sammen som følge af den herskende kapitalistiske produktions- og forbrugsmodel.
Vi står med andre ord over for en systemkrise, en civilisationskrise. Det er en krise, som vil føre os ud over afgrunden, hvis vi ikke finder en løsning.
En sådan krise kan i sagens natur ikke løses med mere af det samme - med mere kapital, profit og grådighed.
For at løse den kræves det stik modsatte, nemlig fællesskab, sammenhold, solidaritet og medmenneskelighed.
Kommunistisk Parti, som jeg repræsenterer her, kalder det socialisme. Andre vil måske kalde det noget andet. Det skal ikke skille os.
Men forudsætningen er, at glemsomhed erstattes af hukommelse. At passiv iagttagelse erstattes af aktiv deltagelse. At vi fra at blive hundset med bliver herrer i eget hus.
Lad os organisere os fagligt og politisk med det mål. Lad os alle huske - i fremtidens, klodens og menneskehedens navn!
Proletarer i alle lande, forén jer!

Ovenstående er en bearbejdet udgave af en tale til 1. maj i Århus.