Vi har i Danmark tidligere været stolte af, at vi havde en solidarisk adgang til at blive behandlet på hospitalerne, helt uafhængigt af pengepungens tykkelse

fra Metal Hovedstaden
Udgangspunktet har igennem mange år været en konkret lægelig vurdering. Vi kan helt igennem være stolte af princippet om den fri og lige adgang til behandling på hospitaler og den lige adgang til sundhedsydelser.
Den solidariske og lige adgang til behandling er ved at smuldre. De ordninger, der skal have 'æren' for denne udvikling, er først og fremmest:
Skattefri sundhedsforsikringer, som er kommet til siden 2002. De dækker kun beskæftigede personer - og langt fra alle, ligesom folk uden for arbejdsstyrken (ledige, borgere på overgangsydelse og pensionister) ikke er dækket. Men skattefrihed koster, og beløbet har været stigende siden 2002.
Pengene kunne række langt i det offentlige system. De svage grupper har som hovedregel ingen sundhedsforsikring, men betaler via skatterne for dem, der i forvejen har. De svage kommer bagerst i køen. En vaskeægte omvendt Robin Hood.
Det udvidede frie sygehusvalg og ventetidsgarantien kom også i 2002.Dog blev ventetidsgarantien - også kaldet behandlingsgaranti - først sat til to måneder, og i oktober 2007 yderligere nedsat til en måned.
Pengene følger således patienten over i privathospitalerne, vel at mærke offentlige penge, som kunne være brugt bedre i det offentlige sygehussystem.
Vi siger ja til fri og lige adgang til sundhedsydelser og ønsker under alle omstændigheder at støtte fuldt og helt op om det solidariske og kollektive. Vi ønsker med denne udtalelse at tydeliggøre over for landets politikere, at vi ikke mere vil ad den vej, der er lagt op til.
Samtidig skal det da også lyde til vores forhandlere i forbindelse med den snart forestående overenskomstfornyelse i 2010, at sundhedsydelser/sundhedsforsikringer på ingen måde hører til i en overenskomst.

Vedtaget på generalforsamlingen den 21. april.