Hvor fanden er jeres solidaritet henne? Kom nu ind i kampen, det er nu det gælder - eller find på noget bedre at tage jer til end at ødelægge det for nogle af dem, I burde repræsentere og kæmpe for

af Brian Westermann, arbejdsløs tømrersvend, København
Det er med stor frustration, at det er kommet mig og mine ligesindede, arbejdsløse kollegaer for øre, at filmen fuldstændig er knækket i LO.
Vi er en del arbejdsløse håndværkere, der forbereder nogle aktionsdage i København, der skal gøre opmærksom på og synliggøre de muligheder, der ligger lige til højrebenet for at skaffe meningsfyldte arbejdspladser med fremtid i.
Forberedelserne går i høj grad på den 15. maj, som er udråbt til en international markering af arbejderrettigheder.
Den Internationale Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) har udråbt netop denne dag til en markering rundt omkring i Europa, og det er vel nærliggende, at vi fra dansk side støtter massivt op om en sådan aktionsdag.
Uagtet forskellige politiske udmeldinger, så er den danske model en foregangsmodel for mange andre lande.
Filmen knækker, når den danske fagbevægelse ikke kan komme ud af starthullerne. Når den samlede danske fagbevægelse ikke bare siger: 'Klart, den er vi da med på', og så bliver hele maskineriet ellers kørt i stilling.
Forløbet er kendetegnende for fagbevægelsens top med interne magtkampe, der tilsyneladende stadig ligger og ulmer. Som græsrod/aktivist mærker man, at der er noget der ikke harmonerer mellem top og bund i fagbevægelsen.
Forløbet har været: Ideen bliver født et sted. Aktivisterne, i dette tilfælde de arbejdsløse, bliver mobiliseret. Lokalt er der koordinationsudvalg, der arbejder videre på ideerne og finder ud af, hvordan det organisatorisk skal løses.
Og helt oppe, sidder de kloge hoveder og diskuterer strategi og ikke mindst økonomi. (At jeg tillader mig at kalde dem for kloge hoveder, er den lære, jeg har gjort på et kursus i LO-regi, hvor det er kutyme, at man vælger den klogeste til formand. Ergo, det ér kloge hoveder!)
Det, der så får en arbejdsløs tømrer til at hamre løs på sin computer i stedet for at hamre på døren til A-kassen, er det totale svigt, jeg føler fagbevægelsen er i gang med.
Jeg er et dedikeret medlem blandt mange ligesindede. Jeg er loyal og bakker op om det, vi gør. Men jeg forbeholder mig også retten til at råbe rigtig højt, når nogen virkelig svigter det fællesskab, de burde være mindst lige så dedikeret til.
Så vidt jeg er orienteret, meldte en enig hovedbestyrelse i LO-Storkøbenhavn klart ud i cirka slutningen af marts, at den 15. maj skulle der mobiliseres for den sociale protokol, og at LO-Storbyerne aktivt ville støtte op over hele landet.
Det er mig fuldstændig ubegribeligt, at nu, lidt over en måned senere, sidder jeg tilbage med det indtryk, at vi har en top i fagbevægelsen, der enten ikke vil stå ved det, de har sagt, eller værre - de har ikke beføjelser, som de har agt.
Der er det, jeg mener med, at der er noget mellem top og bund, der ikke harmonerer. Med stor fare fore at træde nogen over tæerne, og måske endda de forkerte, så vil jeg alligevel sætte fingeren på det, jeg tror der halter.
Det drejer sig desværre om skyklapper. Skyklapper der efterhånden er så store og gamle, at de skulle på Arbejdermuseet. Det er helt åbenlyst, at der er nogle i LO-Danmark, der ikke har fattet en dyt af, hvad der rører sig i de lokale fagforeninger, og ikke mindst i samfundet omkring dem.
Det er blevet til en flok bureaukrater, der er så langt fra at repræsentere det, de engang var en del af. Det er i høj grad folk, der er et levn fra den tidligere formand, og som ikke loyalt følger den nye ledelse.
Hvis jeg har uret i dette, bør jeg vel røfles for det. Men uagtet min påstand, så er det 'embedsværket' i LO, der i den grad har ødelagt denne fantastiske mulighed for at markere, at fagbevægelser står sammen om arbejderrettigheder, både nationalt og internationalt.
Om det igen er mig, der er for langt ude, vil jeg lade andre om at dømme, men som jeg forstår det, så er det specielt folk med tilknytning tilbage til to af de store forbund, hvilket bør give stof til eftertanke i deres egne baglande, men ikke mindst hos dem selv!
Argumenterne for at aflyse disse aktioner har officielt været frygt for manglende opbakning til projektet. Men når alt kommer til alt, så er det EU-debatten, der spøger.
Man er pissebange for, at en debat om rettigheder for arbejdere vil blive kædet sammen med den kommende EU-parlamentsafstemning.
Og et eller andet sted er det vel med god grund. Man har frataget borgerne i Danmark muligheden for selv at tage stilling til Lissabon-traktaten, hvor en del, blandt andre LO, har meldt ud, at man støtter op om EFS`s krav om en social protokol til denne traktat. Denne skulle sætte arbejderrettigheder over arbejdskraftens og ikke mindst pengestrømmenes frie bevægelighed.
Er det, vi går og roder med, ikke hamrende vigtigt for arbejdernes rettigheder i en tid med stigende arbejdsløshed og pres på lønninger og arbejdsforhold?
Og jeg må spørge dem, jeg langer ud efter: Hvor fanden er jeres solidaritet henne? Kom nu ind i kampen, det er nu det gælder - eller find på noget bedre at tage jer til end at ødelægge det for nogle af dem, I burde repræsentere og kæmpe for.
God arbejdskamp!