At forskning i forebyggelse stort set er ikke eksisterende, har sin forklaring i selve det kapitalistiske samfund og dets politiske partier

af Per Hørning, København
Jeg synes det er temmelig besynderligt, at Kjeld Stenum (Arbejderen den 24. april) ser et modsætningsforhold imellem Darwins evolutionslære og genteknologi.
Det må - som jeg ser det - være videnskabens opgave at efterprøve og finde frem til forklaringer, der kan understøtte eller forkaste gældende teorier.
De fleste mennesker har et eller andet forhold til den ene eller anden form af sukkersyge. Afhjælpning af de fortrædeligheder, sygdommen påfører den enkelte, skaber efterspørgsel efter en form for behandling, der på bedste måde kan sidestille sukkersyge patienters liv med andres. Det tror jeg, vi kan være enige om.
Det er i de menneskelige fællesskaber - i samfundene - den menneskelige kultur opstår, og du kan have ret i, at de grundlæggende udviklingslove eller -tendenser bliver overset i vores kapitalistiske kultur. Men at fremstillingen af medicin ad genteknologisk vej skulle være i modsætning til udviklingslovene, finder jeg temmelig absurd.
At spore en sygdom eller anlæg for en sygdom ved at studere det menneskelige genom, ligger lige til højrebenet; idet man (forskerne) forestiller sig, at der er forskel på, hvilken medicin der er anvendelig på de to former af sygdommen.

Sammenblanding
Genteknologien som sådan kan have forskellige formål, og det er de samfundsmæssige betingelser, der afgør, hvad den bliver brugt til. Under kapitalismen er profitten det bærende motiv.
Men der er samtidig mennesker, der bedriver forskning ud fra andre motiver, som at forbedre verden eller rent videnskabeligt at trænge dybere ned i forståelsen af biologiske mekanismer.
Kjeld får blandet brugen af lykkepiller sammen med genteknologi på en meget lidt darwinsk måde:
'Hvis vi tillader hver af os sådan at tilpasse vore gener til netop den livsstil eller det miljø, vi privat ønsker at fungere i, vil vi lynhurtigt blive så biologisk forskellige, at det er samfundsopløsende'.
Det holder ingen steder. Hvis der skal ske biologiske forandringer, skal de videreføres ved genetisk arv, og der er ikke noget, der taler for, at en genetisk mutation - hvis den skulle forekomme - kan videreføres, før end den omhandlede population, det danske samfund, er under biologisk pres.
Man kan sige, at det danske samfund er under biologisk pres, al den stund sædkvaliteten hos samfundets mænd er faldende. Antallet af barnløse par, der får behandling, stiger eksplosivt i disse år.
Behandlingsformen har ændret sig til, at det nu er det almindelige at indsætte en sædcelle - af den dårlige sædkvalitet - direkte i en ægcelle. Dette er naturligvis problematisk, al den stund den benyttede sædcelle ellers ikke ville kunne føre til afkom.
Resultatet af denne mini-insemination har som konsekvens, at man i et vist omfang viderefører den dårlige sædkvalitet i et nyt afkom. Uden behandlingen ville sædcellen være forblevet en plet på lagnet.

Forskningspolitik
Når antallet af behandlede barnløse er steget med 100 procent på syv år, burde det føre til en massiv forskningsmæssig indsats, både over for årsagerne til faldende sædkvalitet og til æggenes frugtbarhed eller det modsatte, men også til forskning i konsekvenserne af de behandlingsmetoder, man anvender.
Man kan i hvert fald ikke komme uden om, at der med den omtalte metode er tale om en form for 'racehygiejne', men der er meget langt til at : 'vi lynhurtigt blive(r) ... biologisk forskellige ...'.
At forskning i forebyggelse stort set er ikke eksisterende, har sin forklaring i selve det kapitalistiske samfund og dets politiske partier. I Danmark tror vi - er vi blevet sovset ind med - at med Sundhedsstyrelsen og Etisk Råd har vi garantier for 'det rigtige', noget der ligger ud over klasser og politiske og økonomiske interesser.
For at forstå hulheden og løgnen i det, vi tror, anbefaler jeg at læse, hvad Elsebeth Hansen engang skrev til alle Folketingets medlemmer.