Antallet af østeuropæiske hjemløse i København er på under to år blevet mere end fordoblet
af Ninna Thomsen MB, socialordfører,SF
De sociale hjælpeorganisationer vurderer, at godt 600 personer svarende til 60 procent af de hjemløse i hovedstaden har østeuropæisk baggrund.
Men som kommune står vi magtesløse, fordi lovgivningen forbyder os at hjælpe mennesker der opholder sig illegalt i landet.
Det er rystende, at så mange mennesker skal gå forhutlede rundt i gaderne, uden kommunen har mulighed for at hjælpe dem med et midlertidigt botilbud eller lignende.
I stedet varetages denne meget store opgave af frivillige organisationer, som ikke får en krone eller en hjælpende hånd fra det offentlige.
Som om det ikke var usselt og trist nok i forvejen at være hjemløs, har vi på grund af regeringens modvilje mod at hjælpe østeuropæiske hjemløse, fået en gruppe mennesker som har det endnu værre.
De østeuropæiske hjemløse er blevet hovedstadens andenrangs hjemløse uden nogen form for sikkerhedsnet. Det er en kynisk holdning, som jeg håber den nye socialminister vil ændre på hurtigst muligt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278