Det bør ikke være muligt for en arbejdsgiver at slippe for at betale sygedagpenge i hele arbejdsgiverperioden, fordi ansættelsen ophører, når sygefraværet har baggrund i en arbejdsskade

fra Arbejdsskadeforeningen - AVS ved formand Kurt A. Nissen, Slagelse
Til Beskæftigelsesminister Inger Støjberg, Folketingets arbejdsmarkedsudvalg med flere.
Vedrørende lovforslag L. 165: 'Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.)' fremsat af daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (betænkning afgivet den 6 maj).
I Arbejdsskadeforeningen har vi ikke tidligere været opmærksomme på dette lovforslag, da vi åbenbart ikke er høringsberettiget. Derfor kommer vores bemærkninger først nu.
Vi håber, at de ansvarlige politikere vil læse vores bemærkninger, således at vores erfaringer med gældende lov og vores ønsker også kommer til at indgå i overvejelserne, når den endelige lov skal skrives og vedtages.
Indledningsvis vil vi gerne bemærke, at mange love bliver skrevet og kommenteret af velmenende teoretikere med baggrund i en masse statistikker og økonomiske beregninger. Derfor har vi anmodet vores medlem, den arbejdsskadede og sygemeldte Berit Rask, som er ufrivillig bruger af systemet, om at kommentere lovforslaget. Kommentarerne er med som vedhæftet fil, og vi bakker hendes bemærkninger ethundrede procent op. Læs dem, og tænk på, at de er skrevet af en bruger, en som har mærket, hvordan systemet administrerer den nuværende lov.
Derudover vil vi gerne komme med følgende bemærkninger til lovforslaget L. 165:
Det bør ikke være muligt for en arbejdsgiver at slippe for at betale sygedagpenge i hele arbejdsgiverperioden, fordi ansættelsen ophører, når sygefraværet har baggrund i en arbejdsskade.
Fastholdelsesplan: Hvorfor skal arbejdsgiveren ikke begrunde det, hvis han ikke mener, det er nødvendigt med en fastholdelsesplan?
Det bør være en pligt for arbejdsgiveren at medsende den lovpligtige, udarbejdede APV til lægen og kommunen i tilfælde af sygdom. I tilfælde af en anmeldelse af arbejdsulykke eller erhvervsbetinget lidelse bør arbejdsgiveren have pligt til at indsende den aktuelle APV til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.
Mulighedserklæring: Desværre kender de fleste læger af gode grunde ikke de fleste arbejdspladser. Derfor bør der være mulighed for at inddrage den Arbejdsmedicinske klinik vedrørende udarbejdelse af en Mulighedserklæring.
Hertil skal det også bemærkes, at det kan være meget vigtigt i en sådan erklæring også at skrive, hvad den sygemeldte under ingen omstændigheder bør udføre af arbejde, hvilken påvirkning de ikke kan tåle og så videre, således at den sygemeldte bedre kan sige fra, hvis forholdene ændrer sig på den pågældende arbejdsplads, uden at det berører retten til sygedagpenge.
Det vil være godt, om det i loven bliver klargjort, hvad der er reel revalidering, og hvad der er optræning og arbejdsprøvning. Dette diskuteres i den nuværende lov, alt efter hvad refusionsreglerne bestemmer.
'Stand by': Virkelig godt, at dette bliver en mulighed ved alvorlig sygdom. Efter råd og vejledning fra læge eller sygehus kan sygemeldte fritages for aktivering; men det bør også være en pligt for kommunen i sådanne tilfælde at vurdere, om tilkendelse af førtidspension er det mest rigtige af hensyn til sygemeldte. Den kan jo sættes til revision om tre eller fem år, således at pensionen kan fratages igen, hvis en helbredelse begrunder dette.
Nødvendig lægebehandling: Hvis der opstår uenighed blandt lægerne og sagsbehandlerne, bør sygemeldte bevare retten til sygedagpenge, mens 'de lærde' slås. Der er jo ingen behandling eller medicin, der er uden nogen risiko eller bivirkning, hvilket forståeligt nok kan få en sygemeldt person til at sige nej tak.
Aktivering i udlandet også af ledige, som er visiteret til fleksjob: Her bør der være nogle muligheder for at sige nej tak, uden at det får økonomiske konsekvenser. (Kan ikke sproget - kan ikke tåle at rejse så langt - er psykisk syg, og derfor er det en uoverstigelig hindring at blive sendt til udlandet).
Brev fra FOA bilag 9 til L. 165: Vedrørende retssikkerhedsproblemer. Det er væsentlige problemstillinger, som FOA rejser, og desværre kan vi ikke finde ministerens svar på deres brev af den 29. april. Arbejdsskadeforeningen vil godt bakke op om disse væsentlige spørgsmål og problemstillinger.
Slut bemærkninger:
Alt i alt er der mange positive tiltag/ændringer i L. 165, hvilket vi ser frem til bliver vedtaget, men vi frygter de efterfølgende cirkulærer fra ministeren og lovfortolkningerne i de kommunale jobcentre, specielt hvis økonomien er dårlig i kommunen, og de ikke kan tiltrække kvalificerede sagsbehandler til jobcentrene.
Skulle der - mod forventning - være lidt uklarhed om, hvad vi mener, står vi gerne til rådighed for en uddybning.

Kommentarer til lovforslag L. 165 - ændringer til sygedagpengelov med mere
fra Berit Kjærulff Rask.
Fordele:
* Dialog mellem arbejdsgiver og kommune, hvilket forhåbentlig kan give en fælles forståelse for sygemeldingen, ligesom det tvinger arbejdsgiveren til at tage et større ansvar. Det kan være en fordel i en tid, hvor mange bliver syge af stress.
* Jobplan kan overføres
* Den sygemeldte kan få mulighed for at vælge mellem flere aktører i forbindelse med aktivering
* Lempeligere konsekvenser når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgning
* Guide til bedre samarbejde mellem Jobcenter og praktiserende læge
* Mulighed for sygedagpenge til førtidspensionister og personer fra 65 år og opefter.
* Forslag om udvidet adgang til psykologhjælp
* Praktiserende læger tilbydes kurser om stress
* ASK skal hurtigt kunne indhente oplysninger fra kommunen i sager om arbejdsskader - det kræver dog, at oplysninger er korrekte og væsentligt bedre ajourført end det er tilfældet i dag
* Vejledning til arbejdsgivere og medarbejdere vedrørende samtaler om sygdom og tilbagevenden til job
* Kurser til chefer om sygefravær
* Udvidelse af mentorfunktion
* Timetallet for aktivering kan være mindre end 10, hvis det kun er muligt at deltage på et lavere timeantal. Hvem mon kan afgøre det?
* Retten til sygedagpenge kan generhverves, såfremt betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt inden for 4 uger.
* Helpdesk hos Arbejdstilsynet
* Forsøg med forebyggende og afklarende tilbud - forudsat, at der foretages en kvalificeret evaluering af forsøgene, med input fra både kommune og den sygemeldte/aktiverede

Spørgsmål/kommentarer/ulemper:
* Jeg er generelt meget bekymret over, at kommunens refusion nedsættes til 35 procent efter otte ugers sygemelding. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvor voldsomt jobcentrene vil presse de sygemeldte til aktivering, og der vil sikkert blive udtænkt mange kreative løsninger på den problemstilling. Se blot på den udbredte brug af revalidering under den gældende lov, hvor mange sygemeldte sendes på revalidering, selv om de reelt ikke magter det. Hvis sygemeldte afviser at tage imod nødvendig lægebehandling bortfalder retten til sygedagpenge. Hvem afgør, hvad der er nødvendig lægebehandling, og kan man eksempelvis tvinge en borger til at tage medicin med risiko for alvorlige bivirkninger?
* Hvem har ansvaret, hvis den sygemeldte bliver mere syg som følge af aktivering?
* Hvad med det nuværende sorte hul i sygedagpengeloven, hvor retten til sygedagpenge oftest bortfalder efter 52 uger? Jeg savner en løsning på dette problem
* Hvad sker der, hvis arbejdsgiver ikke indkalder til samtale efter fire uger? Hvilke sanktionsmuligheder er der over for arbejdsgiver?
* Er der fare for, at fastholdelsesplanen i virkeligheden er en pseudoløsning, hvor arbejdsgiveren som oftest vil afslå at udarbejde denne plan?
* Er der risiko for, at personer som eksempelvis er gået ned med stress, ikke får den fornødne ro, fordi der nu skal være stor kontakt til arbejdsgiveren, og kan man risikere, at sygemeldingen ikke respekteres, således at den sygemeldte fortsat forstyrres med arbejdsopgaver, hvorved nedslidningen af sindet på den sygemeldte forstærkes?
* Hvis en medarbejder er sygemeldt på grund af stress, mobning eller lignende, kan det måske være uoverskueligt at skulle medvirke i arbejdsgivers opfølgning. Hvilke muligheder er der så?
* Hvem afgør, om den sygemeldte har mulighed for at møde op ved opfølgning og aktivering?
* Arbejdsgiver og lønmodtager udfylder i fællesskab første del af mulighedserklæring - hvad gør man, hvis de er uenige i indholdet i planen?
* Jeg savner, at den sygemeldte får ret til en rundbordssamtale.
* Hvad sker der med retten til sygedagpenge, hvis den pågældende må sygemeldes fra aktivering?
* Ved telefoniske opfølgningssamtaler bør der udarbejdes referat/konklusion, som sendes til den sygemeldte.
* Andre aktører skal kunne inddrages ved udarbejdelse af ressourceprofil, vurdering af arbejdsevnen og ved indhentning af lægelige oplysninger. Hvordan sikrer man, at alle disse følsomme oplysninger behandles korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt?
* Hvad sker der med de følsomme oplysninger, såfremt den private aktør må lukke firmaet eller svindler? Der er jo risiko for begge dele, når der er tale om et privat firma, som kan opnå profit på sygemeldte borgere.
* Er partshøring også gældende, når en privat aktør inddrages?
* Hvilke muligheder er der for personer, som er sygemeldt mere end 52 uger - især med hensyn til økonomi og afklaring/aktivering?