EU har bogstavelig talt bygget ¤¤Fort Europa¤¤ med tykke mure. Man vil holde sultne, tørstige og udsatte flygtninge langt væk fra EU`s jord

af Jaleh Tavakoli, 26 år, studerer offentlig administration og internationale udviklingsstudier på RUC. Medlem af Enhedslisten.
Bor i København.

Var til fest i går aftes. God live kurdisk / tyrkisk musik, hvor blandt andet sangen Bella Ciao blev sunget. Super lækker stemning, kinddans, kædedans og min gode ven tequilaen holdt mig kørende til klokken var halv tre.
Jeg gik i seng ved tretiden, lidt i tvivl om hvorvidt jeg ville blive vækket af Nørrebro radio klokken otte. Klokken halv ni ringede mobilen; og så var det op og sidde, tage mobilen og forsøge at bruge stemme lidt, inden jeg svarede. Samtidigt forsøgte jeg at komme ud af sengen uden at træde alt for meget på stakkels Abdullah, som jeg deler sengen med.
En times telefoninterview og så af sted til Farum for at tale til forbipasserende sammen med endnu en konservativ kandidat, der ikke vil anerkende klimaforandringerne, og en radikal kandidat der mener at; 'når nu bakterier og virusser ikke kender grænser, så skal vores sundhedssystem da heller ingen grænser kende'.
V, K & R taler hele tiden i debatterne for, at man som sygdomsramt dansker helst skal flygte ud af landet, selv betale sit ophold og derudover også lægge ud for behandlingen.
To timer senere sad jeg i toget på vej tilbage til byen. Nu skulle jeg mødes med min partiafdeling til uddeling ved Nørrebro station, men de var rykket videre ud til et kræmmermarked i Brønshøj. Derfor samlede Abdullah mig op ved Nørreport, i afdelingens på alle mulige måder uofficielle og rustne valgkampagne bil (udstødningsrøret sidder fast med en strips). Ud til Brønshøj i det gode vejr.
Især børnefamilierne var glade for os, da vi havde balloner med, men de tog også imod både foldere og mintpastiller. Nogle børn ville endda have min autograf. Kombineret med tømmermænd, træthed og den stærke sol får det mig til at føle mig som en noget udbrændt og afdanket rockstjerne.
Telefonen ringer og det viser sig, at klokken er 16, og at jeg har glemt et møde med en veninde i Brorsons Kirke, hvor de afviste asylansøgere holder til. Derfor styrter jeg af sted i kampagnebilen. Der møder jeg søde irakere og frivillige, stemningen er helt speciel og nærmest ubeskrivelig, det store rum er fyldt med bekymring, vrede, børnelatter, træthed, håb, sorg, frustration, glæde, travlhed, og forvirring.
Lige pludseligt går det for alvor op for én hvor uretfærdig verden kan være, og hvad der egentligt er grunden til at man laver politik.
Jeg får et flashback til den radikale kandidat i Farum, som udover grænseløs sundhedsvæsen også lovede guld og grønne skove for asylansøgere, 'hvis vi bare harmoniserede vores lovgivning i EU'. Jeg ved efterhånden ikke hvad der er mest tragisk; er det at de fleste politikere enten er helt kyniske, når det drejer sig om flygtninge, imens andre politikere helt undgår emnet, eller er det når de radikale fremstiller EU som svaret på en solidarisk asylpolitik.
For EU har bogstavelig talt bygget 'Fort Europa' med tykke mure. Derudover har man indsat helikoptere og personale i de internationale farvande, som bevidst skal arbejde på at holde især sultne, tørstige og udsatte bådflygtninge fra Afrika langt væk fra EU`s jord. For hvis de når frem til EU, skal vi jo sørge for, at de ikke dør af sult, og for at deres asylsager bliver behandlet.
EU har bogstavelig talt bygget 'Fort Europa' med tykke mure.
Man vil holde sultne, tørstige og udsatte flygtninge langt væk fra EU`s jord.
Man vil holde sultne, tørstige og udsatte flygtninge langt væk fra EU`s jord.