Per Mortensen er forfatter og tidligere industrisabotør i BOPA. Han fylder i dag - den 2. juni - 85 år. Det er en mærkedag i dansk modstand mod Unionen, som han synes vi skal huske

af Ken Bruun
Altså, den 9. april - den var voldsom! Det er klart, at selve datoen var slem. Men hvad den 9. april egentlig indebar, fandt man jo først ud af noget efter. Det store politiske, nationale forræderi. Og det er jeg aldrig kommet over.
Når man så diskussionerne umiddelbart efter 4.-5. maj! Når man så diskussionerne om NATO! Og når man så diskussionerne - både i 1972 og i 1992-93 - omkring Fællesmarkedet og EU! Og også når man ser diskussionerne omkring krigene i dag! Så tænker jeg hver gang på den 9. april. Jeg synes, det er så forfærdeligt med folk, som siger ét og gør noget andet. Det gjorde politikerne den 9. april - og det gør de i dag. Det synes jeg er så modbydeligt.
Den sociale kamp udkæmpes i et nationalt rum. Og det er for mig et område, hvor nogen mennesker bor, som har boet der et vist stykke tid, som har en fælles kultur og et fælles sprog samt nogen fælles måder at gøre forskellige ting på. På den måde er jeg nationalist.
Jeg er også et meget internationalt menneske. Jeg elsker at rejse over hele Verden. Og jeg kan lide de fleste lande og de fleste kulturer. Jeg mener, at vi er forskellige; og måske skal vi nærme os lidt hinanden. Men det skal så ske i en eller anden takt; så der ikke går skår i det hele. Måske var det Marx eller Engels, der sagde, at for at være international og tænke internationalt må man have en national basis. Men derfra og så til at tro, at jeg har lov til, fordi jeg er dansker, at mase ud et eller andet sted og slå nogen folk ihjel og hugge deres jord, eller hvad det nu er! Altså, imperialisme og nationalisme i den aggressive form - det hader jeg som pesten!
Jeg har tre fødselsdagsønsker eller håb omkring min egen og alle de danske unionsmodstanderes mærkedag den 2. juni:
For det første vil jeg håbe, at det ikke varer så længe, før Den Europæiske Union går på røven! Jeg håber, vi får folkestyre i Europa - hvor almindelige mennesker bestemmer. Og jeg håber, vi får stoppet hele krisekapitalismen og arbejdsløsheden! Som alt muligt andet menneskeskabt, så kan også vores morderiske økonomiske system forandres. Og så ønsker jeg selvfølgelig: Fred i Verden!
Jeg har gennemlevet en krig og en besættelse, hvor man aldrig troede, at man overlevede. Og nu lever vi trods alt under fredeligere forhold - med mange muligheder for at gøre os gældende sammen med vores medmennesker ude og hjemme. Men indtil videre lever vi altså stadigvæk i den Verden og i det land, vi lever i. Så vi må støtte de mest konsekvente modstandere af Den Europæiske Union - Folkebevægelsen mod EU.
Så derfor: Kryds ved liste N den 7. juni

Uddrag af et længere interview, som er forkortet af redaktionen.
Se fødselarens udgivelser på: www.permortensen.dk