15 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny forståelse af krænkelser

Ny forståelse af krænkelser

Tirsdag, 02. juni, 2009, 00:00:00

Jeg vil håbe, at ovenstående udtalelse betyder, at hr. Anders Fogh kan forstå at også syge og handicappede kan føle sig krænket

af Lena Michelsen, Blommenslyst
Den 14. maj læste jeg artiklen 'Fogh træt af kommentatorer' i Berlingske Tidende. Specielt hæfter jeg mig ved følgende citat:
'Det er efterhånden blevet sådan, at politikere bliver psykoanalyseret. Man føler sig tit lagt på en briks og dissekeret på kryds og tværs af sådan nogle politiske psykologer, som ikke interesserer sig for, hvad man rent faktisk har sagt, og som frakender en evnen til at have et selvstændigt standpunkt, men som er af den opfattelse, at når man har sagt noget eller har gjort noget, så er det fordi man har haft en helt, helt, helt anden eller skjult hensigt.'
Havde jeg ikke set, at det var Anders Fogh Rasmussen, der havde udtalt denne sætning, ja så ville jeg faktisk tro, at der var tale om en syg eller handicappet i Velfærdsdanmark efter et møde med en kommunal sociallæge og/eller psykolog!
Jeg vil derfor håbe, at ovenstående udtalelse betyder, at hr. Anders Fogh kan forstå at også syge og handicappede kan føle sig krænket, når de mødes af en skjult dagsorden i kommunerne, hvor psykologer og/eller sociallæger har en tendens til at se en anden virkelighed end den, der faktisk er lige for deres næser.
Ærgeligt er det dog, at denne forhåbentlige forståelse for krænkelse af syges retssikkerhed først kommer, efter hr. Anders Fogh er trådt af som statsminister og derfor nu ingenting kan gøre,
Dog er det med forhåbning og glæde, jeg ser frem til, at FN`s Handicapkonvention bliver tiltrådt, så handicappede ad den vej kan få en reel klageinstans!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jun. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp