Der er betydelig risiko for, at ledigheden vil fortsætte med at vokse helt frem til 2012 og fire- til femdobles til mellem 200.000 og 250.000 personer

af Henrik Herløv Lund, økonom, cand. scient. adm.
Netop som Danmarks Statistik har meddelt, at ledigheden i april måned for anden måned i træk udviser en chokstigning på over 10.000 personer, har regeringen ved Finansministeriet og Det Økonomiske Råd også udsendt økonomiske prognoser, nærmere bestemt Økonomisk redegørelse maj 2009 og Dansk Økonomi Forår 2009.
Både af regeringens og DØR`s prognose fremgår det, at udsigterne for dansk økonomi i de kommende år er dystre.
Som følge af finanskrisen og den sig herfra videre forplantede realøkonomiske krise vurderes den økonomiske vækst af regeringen at falde -2,5 procent i 2009 og af DØR -2,9 procent.
Som konsekvens heraf vil ledigheden fra 2008 til 2010 ifølge begge rapporters hovedprognoser mindst blive tredoblet til omkring 140-150.000.
Der er dog i denne forbindelse de væsentlige forudsætninger, at regeringens vækstinitiativer i form af udbetaling af SP-pension i 2009 og underfinansiering af skattereformen fra 2010 vil standse faldet i det private forbrug i 2009 og få det til at stige igen fra 2010. Samt at de finanspolitiske lempelser i USA og andre lande fra 2010 formår at vende det internationale økonomiske nedsving.
Men spørgsmålet er, hvor realistisk disse 'mildnende' forudsætninger er?
For det første er den nuværende krise ualmindelig ved at være en kombineret finans- og boligkrise på den ene side og en realøkonomisk efterspørgsels- og investeringskrise på den anden side.
Ikke mindst boligkriser er ofte langvarige med mellem fire og syv års varighed, og de to sider af krisen vil givet forstærke og forlænge hinanden.
For det andet har det hidtidige forløb allerede påført både banker, boligejere og virksomheder store tab og vil gøre det yderligere fremover - ligesom ledigheden er eksploderet.
Der er derfor risiko for, at der skabes mere end sædvanligt dybe og vedholdende negative forventninger i husholdninger og virksomheder og dermed også stærkere henholdenhed med forbrug og investeringer.

Længerevarende
Endelig er for det tredje både virkningerne af de forskellige landes hjælpepakker og af vækstinitiativerne i Danmark usikre og langsomme, og både det internationale og det danske nedsving kan også derfor sagtens blive alvorligere end forudsat i de ovenstående hovedprognoser.
Alt dette peger på en oplagt risiko for et både længere og dybere økonomisk nedsving end regeringens og DØR`s hovedprognoser. Muligheden herfor indrømmes også af både DØR og Finansministeriet i såkaldte risikoscenarier.
Der er nærmere bestemt betydelig risiko for, at væksten i 2009 falder helt ned til minus tre en halv procent, og at der også i 2010 må forventes en negativ vækst på mellem en halv og en procent.
Og der er ikke mindst betydelig risiko for, at ledigheden vil fortsætte med at vokse helt frem til 2012 og ikke blot vil tredobles, men fire- til femdobles til mellem 200.000 og 250.000 personer.
På baggrund af udsigten til en mangedobling af arbejdsløsheden må det konstateres, at begge rapporters anbefalinger vedrørende den økonomiske politik ikke desto mindre er utroligt tamme.
Ifølge både DØR og regeringen selv har regeringen med sine hidtidige vækstinitiativer over to år øget beskæftigelsen med omkring 40.000 personer.

Fodslæbende
Regeringen erklærer sig - som altid - parat til mere, 'hvis situationen kræver det'. Men realiteten er, at den uanset risikoen for en fire- til femdobling af arbejdsløsheden ikke fremlægger nogen nye initiativer til at bekæmpe den.
Ifølge Klaus Hjort Frederiksen er tiden tværtimod '... ikke til at søsætte nye store vækstpolitiske initiativer'.
For DØR`s vedkommende blåstemples regeringens vækstinitiativer som tilstrækkelige i 2009, mens der for 2010 og 2011 anbefales yderligere tiltag i form af øgede offentlige investeringer for i alt 15 milliarder kroner per år.
Dette vil imidlertid kun nedbringe arbejdsløsheden med 20.000 personer i forhold en ledighed, der ifølge en realistisk vurdering og DØR`s eget risikoscenario i 2011 ellers kan komme til at nå helt op på 200.000 personer.
Der tegner sig således billedet af en utrolig fodslæbende økonomisk politik, som i realiteten kun vil foretage symbolske tiltag overfor ledighedsstigningen og som dermed heller ikke vil være særlig effektiv med hensyn til at forhindre, at nedturen bider sig fast.
Oppositionen (S) har fremlagt en vækstpakke, der gennem øgede offentlige investeringer for 34 milliarder kroner i 2009 og 2010 skal skabe 42.000 flere arbejdspladser.
Det må anerkendes, at det vil være en betydeligt mere effektiv måde at bruge de økonomiske midler end regeringens skattelettelser og udbetaling af SP-pension, som sigter på et øget privat forbrug.
Problemet er imidlertid, at i krisetider er forbrugerne tilbøjelige til at spare op snarere end at forbruge.

Vækstpakker
Men til gengæld er offentlige investeringer dyre som beskæftigelsespolitik: En milliard kroner i gennemsnit for 1000 ekstra arbejdspladser.
Arbejdsløsheden stiger allerede nu med 10.000 per måned, og skal der for alvor sættes en stopper herfor, skal beskæftigelsen også udvides gennem i øvrigt hårdt tiltrængt udvidelse af offentlig beskæftigelse indenfor ældrepleje, sundhed, folkeskole og daginstitutioner.
For 40 til 45 milliarder kroner samlet kan beskæftigelsen over to år udvides med op til 75.000 gennem øgede offentlige investeringer og øget offentlig beskæftigelse.
Det vil være et betydeligt større indhug i arbejdsløsheden, end regeringens fodslæbende økonomiske politik og DØR`s symbolske forslag lægger op til.