Ved EU-valget på søndag afgøres den politik, der skal føres de næste fem år omkring blandt andet uddannelse, socialpolitik, miljø og dine løn- og arbejdsforhold

af Hardy Hansens, tidligere formand for SiD og medlem af Folketinget for Socialdemokraterne
Danmark har bestået som en selvstændig stat i over 1.000 år. Og vi har altid taget hensyn til vores nabolande og altid været nødsaget til at samarbejde med andre nationer både handelsmæssigt, kulturelt og diplomatiks for at bevare gode og fredelige relationer og for at få vores velfærdssamfund til at fungere på bedste mulig måde. Og jeg ønsker selvfølgelig fortsat et internationalt samarbejde og ikke et snæversynet nationalistisk samfund.
Niels Helveg Pedersen, der tidligere var udenrigsminister og Poul Nielson tidligere dansk EU kommissær har offentligt sagt, at 80 % af al lovgivning i Danmark er dikteret af EU. Og når Lissabon traktaten, der burde være bortdømt tre gange på grund af at Holland, Frankrig og Irland sagde nej til traktaten, men når den alligevel bliver lusket igennem på den ene eller anden måde, er der ikke mere tilbage af det danske folkestyre, og så kan man lige så godt lukke og slukke lyset på Christiansborg.
Så her på en Grundlovsdag kan man med rette sige, at det er helt uforståeligt, at indflydelsesrige politikere og nogle eftergivende topembedsmænd i Justits- og andre ministerier har formået at bryde vores grundlov og afmontere demokratiet og nedlægge nationalstaten Danmark uden at spørge befolkningen. Det ligner desværre meget de udemokratiske og diktatoriske metoder, som de samme politikere anklager eks. Jugoslavien, Kina og Rusland for.
Hvorfor det er vigtigt på søndag af stemme på en EU parlamentarikere, som vil det her snyd og den grundlovsstridige EU udvikling til livs.
Som tillidsmand i fagbevægelsen i 35 år er mit hovedbudskab her i dag, at jeg er meget stolt og glad over, at det efter hårde arbejdskampe med arbejdsgivere og skiftende borgerlige regeringer er lykkedes at få gennemført verdens bedste overenskomster med kort arbejdstid, gode lange ferier med fuld løn, barselsorlov med løn, løn under sygdom, løn på søgnehelligdage, en gennemsnitsløn på godt 200 kr. i timen, efterløn, arbejdsløshedsunderstøttelse, arbejderbeskyttelse, arbejdsmarkedspension, uddannelse og en lang række andre goder for de danske lønmodtagere.
Det er vigtigt for mig at understrege, at alle disse velfærdsgoder ikke er kommet fra velvillige og godgørende arbejdsgivere, men kun gennem den tilkæmpede strejkeret og lønmodtagernes kamp og vilje til at organisere sig i deres respektive fagforeninger. Som EU stille og målbevidst gennem EU's stigende indblanding i vore overenskomster og arbejdsmarkedsforhold undergraver gennem en række arbejdsmarkedsdomme ved EF domstolen, som jeg vil betegne som en borgerlig og arbejdsgivervenlig klassedomstol, da den undergraver overenskomsterne og dermed forringer lønmodtagernes løn- og arbejdsforhold og udhuler strejkeretten, som reelt betyder, at man trækker tænderne ud af fagbevægelsen og dermed baner vejen for at ødelægge den velfungerende danske overenskomstmodel og undergrave fagbevægelsens eksistensberettigelse, som derefter vil give frit spil for de rå markedskræfter. Så jeg vil opfordre til at stemme på en kandidat på venstrefløjen, der vil kæmpe for bevarelsen af det danske overenskomstsystem.

Direktiver
Hvis vi ikke får stoppe EU i deres angreb på den 'danske arbejdsmarkedsmodel' bliver EU direktiver fremtidens overenskomster.
For at give jer et indblik i, hvordan EU undergraver overenskomster, skal jeg her i telegramstil nævne nogle af de EU direktiver, som EU har krævet implementeret i overenskomsterne. Og det er direktiver, som dansk fagbevægelse ikke på noget tidspunkt har bedt om, så det er alene EU, der har påtvunget os direktiverne og dermed blandet sig i overenskomstforhold.
1. Direktivet om EU's koncernfaglige samarbejde er af Ålborg Universitet bedømt som ubrugeligt for tillidsmændene i samarbejdsudvalgene da direktivet ikke giver reel indflydelse, da magten stadigvæk alene ligger i direktionskontorerne.
2. EU's arbejdstidsdirektiv har fastsat den ugentlige arbejdstid til 48 timer og har fremsat forslag om 60 timers arbejdsuge, som er at skrue tiden tilbage til før 2. verdenskrig.
3. EU's deltidsdirektiv giver arbejdsgiverne ret til at indføre deltid, som har medført 40 mill. fattige arbejdende lønmodtagere i medlemslandene på grund af, de ikke har fuldtidsarbejde og dermed en væsentlig lavere løn.
4. EU's ligestillingsdirektiv har ikke medført ligestilling. Der er stadig stor spredning blandt landenes socialgrupper, og den såkaldte sociale arv ligger på samme niveau, som før direktivet blev gennemført, så det er stadig borgerskabets børn, der får de lange uddannelser og de gode job.
5. EU's ligelønsdirektiv har ikke medførte ligeløn på arbejdsmarkedet. Kvinderne har 17 % mindre i løn end deres mandlige kolleger.
6. EU's arbejdsmiljødirektiv er klart utilfredsstillende med de alt for lave grænseværdier, som har medført, at vi i dag har 260.000 førtidspensionister, Og godt 100.000 arbejdsulykker om året med ca.100 dødsfald til følge. Og arbejdsgivernes straf for ødelæggelse af lønmodtagernes liv er billigere end at køre uden cykellygte.
7. EU's udstationeringsdirektiv giver udlændinge ret til at arbejde på det danske arbejdsmarked for en løn der ligger væsentligt lavere end de danske overenskomster påbyder arbejdsgiverne at betale. Det tvinger danske arbejdere ned i løn, hvis de vil beholde deres arbejde. Arbejdsgiverne siger uden omsvøb, at lønnen skal sættes ned. Og en følge heraf vil blive, at de sociale ydelser i form af kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse og pensioner også bliver nedsat til lavere ydelser. Så set ud fra et lønmodtagersynspunkt må jeg desværre sige, at nævnte direktiver forringer lønmodtagernes løn- og arbejdsforhold, men erhvervslivet kan glæde sig over at med EU har de fået en aktiv arbejdsgiverforening.

Arbejdsløshed.
Ifølge den danske grundlov skal der være arbejde til alle, som betyder fuld beskæftigelse, men det borgerlige Danmark og EUs borgerlige parlamentsmedlemmer har aldrig ønsket fuld beskæftigelse for at tilfredstille arbejdsgiverne, så de har mulighed for at skalte og valte mellem lønmodtagerne.
I øjeblikket oplever vi i Danmark den største stigning i arbejdsløsheden nogen sinde. De nyeste tal viser, at 130.000 mennesker bliver arbejdsløse på et år. Heri er ikke indregnet slagteriejernes trusler om at kaste tusindvis af slagteriarbejdere ud i arbejdsløshed.. Det kan de gøre gennem import af underbetalte østeuropæiske kolonnearbejdere, der så kommer til at arbejde og bo i Danmark under kummerlige forhold og uden dansk overenskomst. Når arbejdere fra f.eks. Rumænien vælger at tage arbejde i Danmark skyldes det ikke 'udlængsel', men de elendige forhold, de har i hjemlandet. Det er ikke af lyst, men af dyb nød, at de føler sig tvunget til at forlade deres ægtefælle, børn, familie og lokalsamfund for at blive kolonnearbejdere i Danmark. Men denne nød, elendighed og tvang betegner EU elegant som frihed til at bevæge sig, fri bevægelighed af arbejdskraft. Men det har jo ikke noget med frihed at gøre. Frihed for den enkelte bygger på et velfærdssamfund med fuld beskæftigelse, hvor det ikke er mennesket, der skal stå til rådighed for et arbejdsmarked, men hvor det er arbejdsmarkedet, der skal stå til rådighed for borgerne.
Det er EU's indre marked, der gør dette muligt, selv om danske ja politikere igen og igen har lovet os, at dansk arbejdsmarkedspolitik aldrig ville blive et anliggende for EU. Men deres løfter har heller ikke i dette forhold været noget værd. Vi må forlange, at Folketinget kommer på banen og vedtager, at alle, der arbejder i Danmark, skal arbejde efter danske overenskomster, og i virkeligheden burde de eksklusivaftaler, som EU har afskaffet, være obligatoriske.
EU's indre marked skal tages op til revision. Det er helt uacceptabelt, at varer, der er produceret af groft underbetalt arbejdskraft, skal kunne fortrænge varer, der er produceret i henhold til overenskomster og faglige rettigheder. Når dette overhovedet kan lade sig gøre, viser det, at EU's indre marked kun har til hensigt at indfri arbejdsgivernes interesser til skade for lønmodtagerne.
Mange varer bliver i dag miljøcertificeret. Ved den nødvendige revision af EU's indre marked skal vi have en social certificering, så det er dokumenteret, at varer der sælges på vort marked, er produceret under socialt bæredygtige betingelser med overenskomster og faglige rettigheder. En sådan social certificering skal kontrolleres af fagbevægelsen, og det skal være forbudt at forhandle varer, der ikke opfylder kravene.

Fastkurspolitik.
Men det er ikke kun finanskrisen, der truer beskæftigelsen. Som det eneste EU land uden for euroen, fører Danmark en såkaldt fastkurspolitik, der igennem 25 år har medført, at danske varer i gennemsnit er blevet 20 % dyrere end varerne i de lande, vi handler med, og vi har i perioder på grund af fastkurspolitikken været nødt til at holde en høj rente. I øjeblikket er bl.a. svenske, norske og engelske varer blevet billigere, fordi disse lande fører en fleksibel valutakurspolitik. Danske erhvervsorganisationer har beregnet, at den danske fastkurspolitik fører til et årligt handelstab på ca. 20 mia. kr., og i kølvandet på dette følger en yderligere forøgelse af arbejdsløsheden.

Nyliberalistisk klassesamfund.
Jeg vil her i dag advare jer mod at stemme på en borgerlig liberal kandidat på søndag, da de her i Danmark har bevist deres uduelighed. De har ikke blot gennemhullet vores velfærdssamfund og splittet den danske befolkning, men de har også sat skel imellem os og den tredje verden, fordi vores krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan har ødelagt Danmarks traditionelle ry som en fredsbevarende og fredsmæglende nation.
På samme måde har de liberale politikere med Bent Bendtsen i spidsen skabt økonomisk og fordelingsmæssig samt velfærdsmæssige skel, der også har været deres våben i udlændingepolitikken for at få opildnet et helt umenneskeligt hysteri mod udlændinge, flygtninge og indvandrere, så de har kunnet lukke landets grænser for mennesker i nød på en så kynisk måde, at næsten alle menneskerets konventioner er blevet overtrådt.
De politiske liberalister, der bejler til at få magten i Europa har drejet det danske velfærdssamfund imod en nyliberalistisk model, privathospitaler er blevet forkælet med overbetaling, og private sundhedsforsikringer har fået skattetilskud, mens det offentlige sundhedsvæsen er blevet sat på økonomisk smalhals, så den økonomisk bedre stillede del af befolkningen opgiver den offentlige velfærd på grund af kvalitetsforringelser. Perspektivet for denne liberale udvikling er skræmmende. Det fører frem til en todelt privat første klasses betalingsvelfærd til de økononmist bedre stillede og en gratis, men skrabet minimumsvelfærd for fattigrøvene. De samme politikere, som beder om din stemme har dikteret forringede levevilkår for samfundets svage gennem kontanthjælpsforringelser, stramning af sygedagpengelovgivning og arbejdsløshedsunderstøttelsen

Et meget vigtigt valg.
Ved EU parlamentsvalget på søndag afgøres din skæbne for den politik, der skal føres de næste 5 år omkring uddannelse, socialpolitik, miljø og dine løn- og arbejdsforhold, udenrigspolitik, erhvervspolitik, retspolitik og de militære anliggender, og de 4 forbehold vil ved først givne lejlighed bliver afskaffet.

Et nyt EU.
Hvis vi skal bevare EU, skal vi have skabt et samarbejde, hvor EU kun lovgiver om grænseoverskridende politiske emner. Men vi skal ikke have et EU hvor reglerne for det 'indre marked' gang på gang er stopklods for offentlig velfærd.
Vi skal på søndag have valgt nogle EU parlamentarikere, der vil arbejde for en ny traktat, der trækker en klar skillelinje mellem det indre marked og offentlig velfærd, som sikre, at lovgivningen sker i åbenhed, så processen er til at forstå og kontrolleres af landenes almindelige borgere i et demokratisk samarbejde. Og som er i dialog med den arbejdende befolkning, så demokratiet også holder sit indtog på virksomhederne og i de økonomiske sammenhænge.
Som mangeårig socialdemokrat burde jeg jo stemme på en socialdemokrat, men efter Socialdemokratiet og SF ikke har villet sende Lissabon traktaten ud til folkeafstemning. Og efter de har været meget tilbageholdne med at kritisere EU's mange angreb på den danske overenskomstmodel, vil jeg ikke stemme på dem, så i overbevisning om, at Søren Søndergård langt hen ad vejen er enig i det, jeg har sagt i dag, får han min stemme på søndag.

Ovenstående er den tale Hardy Hansen holdt på grundlovsdag i går.