Det moderne landbrug kan og skal ikke længere reguleres med frivillige aftaler

af Holger Ø. Mortensen, Odder
Landbruget vedbliver med at udtale. at de 'sprøjter mindre', men det er det modsatte, vi ser.
Hensigten har i flere år været at nedsætte sprøjtefrekvensen i dansk landbrug til 1,7 per år, men den er stadig på 2,4. Bønderne siger også, at deres sprøjtemidler ikke 'er så giftige' som førhen, og at der sprøjtes et mindre antal tons ud på de danske marker.
Men hvorfor sprøjte, hvis pesticiderne ikke er giftige? Det handler vel om at slå uønskede insekter, svampe og 'ukrudtsplanter' ihjel.
Moderne konventionelle marker er rent artsmæssigt totalt homogene. Ingen uønskede planter overlever på en nutidig dansk mark. Og hvad gør det ikke ved vores flora og fauna i øvrigt?
Bræmmer langs vandløb, vejgrøfter og endda kildepladser over vores grundvand bliver også sprøjtet. Ingen ved nøjagtig, hvordan rester fra pesticider påvirker vores drikkevand på længere sigt.
Kun ekspropriation af jord over vores grundvand kan forhindre, at der sprøjtes på disse arealer, kaldet BNBO - boringsnære beskyttelsesområder.
Det moderne landbrug kan og skal ikke længere reguleres med frivillige aftaler. Nu må det nye EU-parlament træde i karakter og få standset det uhæmmede forbrug af diverse pesticider.