Kommunerne skal ifølge aftalen effektivisere den kommunale service for en milliard kroner i 2010, uanset at der har været tale om ganske omfattende besparelser i 2008 og 2009

af økonom, cand. scient. adm. Henrik Herløv Lund
Så kom den - aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi 2010.
Hovedpunkterne i det aftalte er:
1. Kommunerne får fem milliarder mere i 2010 forhold til 2009 til at øge anlæg og investeringer. Hermed kan de kommunale investeringer løftes til 20 milliarder i 2010.
2. Kommunerne får i 2009 0,8 milliarder kroner i budgetudvidelse samt fritagelse for nedregulering af bloktilskuddet i 2009 med 1,4 milliarder i øgede statslige refusionsudgifter på det specialiserede socialområde.
3. Kommunerne udgifter til service løftes med 0,5 milliarder kroner. Endvidere får de 0,4 milliarder mere i 2011 til den omdiskuterede madordning i daginstitutioner.

Anlægsområdet
KL har gennem rapporten 'Fundament for fremtiden' dokumenteret, at der er et betydeligt investerings- og vedligeholdelsesefterslæb på i alt 21 milliarder over perioden 2009-2013.
For at indhente efterslæbet har KL foreslået, at investeringsniveauet i de kommende fire år skulle løftes til omkring 21 milliarder kroner fra det aktuelle niveau på 15-16. milliarder kroner.
Aftalen imødekommer et stykke hen ad vejen kommunernes krav. I hvert fald er der givet kommunerne mulighed for at igangsætte anlæg i størrelsesordenen 20 milliarder kroner i 2010, hvilket giver en tiltrængt opdatering af kommunale anlæg og bygninger.
Kommunerne har imidlertid ikke fået den ønskede langsigtede aftale om et vedvarende årligt investeringsløft frem til 2013. Tværtimod er der delvist tale om, at de i 2010 øgede investeringer finansieres mod, at kommunerne senere får færre midler til at investere.
Det skyldes, at to milliarder af investeringsløftet i 2010 er finansieret ved at
fremrykke midler indenfor regeringens såkaldte 'Kvalitetsfond'. Konkret er der flyttet to milliarder fra 2013 til 2010.
Set langsigtet er det aktuelle investeringsløft således for op mod halvdelens vedkommende kun en omrokering af investeringsmidler indenfor Kvalitetsfonden og 2015-planen, ligesom aftalen ikke giver kommunerne det ønskede flerårige løft i anlægsrammen.
På anlægssiden betyder aftalen i 2010 et skridt fremad; billedet er derimod noget anderledes, hvad angår kommunernes driftsudgifter til service.

Serviceområdet
Befolkningsudviklingen vil i 2010 diktere stigende kommunale (og regionale) serviceudgifter, idet der i 2010 bliver 17.000 flere danskere end i 2009. Det er navnlig er antallet af ældre over 65 år, der forventes at stige, hvilket især vil medføre øgede udgifter på ældreområdet i kommunerne og på sundhedsområdet i regionerne.
Skal den nuværende standard per borger i kommunal service fastholdes, kræver denne befolkningsudvikling, at kommunerne generelt tilføres 4-500 millioner kroner yderligere til driften.
Aftalen indebærer lige netop også, at 'kommunernes udgifter løftes med 500 millioner kroner i 2010 til service'.
Her skal det imidlertid for det første tages i betragtning, at aftalen andetsteds giver 10-15 kommuner med udsigt til at stå 'i en særlig vanskelig økonomisk situation i 2010' ekstraordinær tilladelse til 'en justering af den kommunale indkomstskat indenfor en samlet ramme for 500 millioner kroner'.
Men 'halvdelen af den aftalte kommunale skattestigning indgår i finansieringen af det aftalte udgiftsniveau for kommunerne under ét'. Med andre ord: halvdelen af de 500 millioner til service i kommunerne øremærket til højst 15 kommuner og går således uden om de øvrige 83 til 88 kommuner. De skal således deles om de resterende 250 millioner i serviceløft i 2010, hvilket kan tvinge dem til besparelser for at finansiere den demografisk betingede udgiftsvækst.
Hertil kommer for det andet, at kommunerne generelt i de senere år har oplevet en kraftig udgiftsvækst på det specialiserede sociale område (handicappede voksne og socialt udsatte børn).
Derfor forventer kommunerne at overstige budgetterne både iår og i 2010, hvorfor KL for 2009 og 2010 samlet havde ønsket at få 2,5 milliarder yderligere på området.
Her får kommunerne så i 2009 direkte en budgetudvidelse med 800 millioner, og regeringen vil endvidere 'søge tilslutning til at undlade at regulere kommunernes bloktilskud (:ned, hhl) med 1,4 milliarder (som følge af, at de statslige merudgifter til den centrale refusionsordning i 2009 ligger højere end forudsat i aftalen for 2009).
For 2009 får kommunerne altså dækning for merudgifterne, men herefter skal rammen holdes i 2010, og udgiftsstigningen bremses. Det må naturligvis komme an på en prøve, og kan vise sig mere end vanskeligt - de senere års kraftige udgiftsstigninger på området taget i betragtning.
Det må derfor vurderes, at kommunerne 2010 kan blive tvunget til at finansiere fortsatte merudgifter på dette område igennem nedskæringer på de øvrige velfærdsområder.

Effektivisering
Endelig skal kommunerne ifølge aftalen for det tredje samlet effektivisere den kommunale service for en milliard kroner i 2010, hvoraf kommunerne selv skal finde halvdelen, og regeringen skal anvise effektiviseringsmuligheder for resten.
Det uanset, at der efter regeringens justering af aftalestyringen og indførelse af individuelle sanktioner mod kommuner, der overskrider udgifts-, respektive skatterammer i 2008 og 2009, har været tale om ganske omfattende besparelser i kommunerne for at undgå at udløse sanktionerne.
Midler til opdatering og fornyelse af den kommunale service (nye tilbud, bedre kvalitet) er der ikke tale om - derimod at aftalen opprioriterer anlægsinvesteringerne på bekostning af den kommunale borgernære service. Altså er aftalen næppe et skridt fremad på service- og driftsområdet, men må snarere samlet vurderes som det modsatte.
Det interessante spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne har været, hvorvidt regeringen i lyset af den økonomiske krise og udsigterne til kraftigt stigende ledighed, samt med et kommunalvalg senere på året har villet gå på kompromis med 2015-planen og øge det offentlige forbrug, herunder ikke mindst i kommunerne, for at stimulere beskæftigelsen.
2015-planen dikterer som bekendt, at den årlige gennemsnitlige realvækst i det offentlige forbrug i perioden 2009 til 2013 skal reduceres til plus 0,9 procent.
Dette er i sig selv en kraftig opskrift på en udhuling af den kommunale velfærd, idet det kræver en årlig stigning på 1,2 til 1,3 procent, hvis det offentlige forbrug blot skal modsvare den demografiske udvikling med flere ældre på pension.
Hertil kommer, at regeringen selv på forhånd har beslaglagt størstedelen af den tilladte, begrænsede vækst til globaliseringspulje, trepartsaftaler og Kvalitetsreform. Der er således kun et meget begrænset økonomisk råderum at forhandle samlet om for kommuner og regioner.

Taktisk justering
Planen har derfor i 2008 og 2009 - som også allerede nævnt - medført omfattende besparelser i de kommunale velfærdsydelser. Aftaleforhandlingerne for 2010 må her vurderes at repræsentere en taktisk betonet kursjustering, men ikke i en størrelsesorden, så 2015-planen må betragtes som opgivet.
Snarere har regeringen frem til efterårets kommunalvalg ønsket at tage vinden ud af sejlene for oppositionens pres for fremrykning af offentlige investeringer af hensyn til beskæftigelsen. Derfor har regeringen - som fremgået - givet en trods alt begrænset indrømmelse netop på øgede offentlige investeringer.
Men indrømmelsen er begrænset. Socialdemokraternes vækstplan talte om at øge offentlige investeringer for 32 milliarder i 2009 og 2010, mens regeringen - med forhøjelsen af rammen for 2009 i Forårspakke 2.0 og i 2010-aftalen - samlet har øget de kommunale investeringer med cirka syv milliarder kroner.
Det må anerkendes, at 2015-planen således er justeret, men med så lidt som muligt. Det taler for, at regeringen så snart som muligt vil genoptage planen i fuldt omfang.
Ifølge regeringens egne opgørelser har 2015-planen allerede et hul i de offentlige finanser på omkring 16 milliarder kroner. Som følge af bankpakker og regeringens andre tiltag overfor krisen, samt nu aftalen om kommunernes økonomi må dette vurderes snarere at ligge i størrelsesordenen 20 til 30 milliarder kroner.
Regeringens aktuelle taktiske kursjustering kan derfor frem til 2015 risikere at blive efterfulgt af krav om omfattende besparelser på kommunal velfærd og/eller på de offentlige overførsler.

Kronikken er lettere forkortet af Arbejderen.