Vogt jer godmodige køer og sprælske grise. Minimalstaten venter også jer, for regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftalen om Grøn Vækst
Enhver tid varsler nye tider. Så kan man jo enten vælge at køre butikken videre, som den nu udvikler sig, eller man kan gribe tiden og gøre den til en god kammerat. Regeringen står fast på det første, som vi ved.
Soldaterkammerater. Nogle af os kan huske dem. Filmene med de bondske soldater og temmelig utålelige råbende officerer. Det blev til i alt seks film, hvor Soldaterkammerater fra 1958 var den første og Soldaterkammerater på Bjørnetjeneste fra 1968 var den sidste. Det var lystigt i den kolde krigs efterdynd med sommerlandskaber, flag og honnør.
Soldekammerater. Så er vi oppe i tiden. Vi havde forstået, at Warzawapagtens opløsning ville gøre både Paul Hagen, Karl Stegger og Ebbe Langberg arbejdsløse. Men nej. I stedet for at sænke militærbudgettet har soldekammeraterne bag det ene forsvarsforlig efter det andet øget budgettet. Begrundelsen virker lige så stærk, som soldaterkammeraterne virker frygtindgydende.
Lighedssamfundet
Udover at øge budgettet har parterne bag det kommende forsvarsforlig fundet på noget nyt. Ligestillingen spreder sig fra Kongehuset og ned over os alle.
Nu skal alle danske kvinder, i det år hvor de fylder 18, møde op til Forsvarets Dag. Og i forsvaret er der fest, for det er nemlig Forsvarets Dag cirka 200 dage om året. Festlighederne afholdes på fem rekrutterings-centre landet over. Det nye er, at de unge kvinder har mødepligt til i fem-seks timer at få blæst ørene ud om alle de fordele forsvarets uddannelser har samt til at blive testet..
Det er for så vidt ligestilling, ligesom prinsesserne nu har fået det. Men det er temmelig typisk for vores regering, som her på en egenartet måde opererer i en fortid, samtidig med beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg er under hård beskydning for ikke at tage ligestillingen i samfundet i øvrigt alvorligt. Der er ligestilling, siger Støjberg, lige bort-set i indvandrerfamilierne.
En anden mindre nyskabelse i det kommende forsvarsforlig er, at der skal laves en undersøgelse af forsvarets fremtid, herunder om 'værnepligtens holdningsdannede og opdragende betydning for de værnepligtige.'
Det er jo det. Skal værnepligten afskaffes til fordel for en prof. hær? Eller er der ideologiske fordele ved værnepligten, der er så store, at den skal opretholdes. Det er nok sådanne tanker, de gør sig.
Dyrevelfærdssamfundet
- Tiden med Morten Korch er endegyldigt forbi. Vi skal have landbrug, der kan konkurrere, og som ikke mindst sikrer dyrevelfærd !.. , sagde økonomiminister Lene Espersen forleden.
Anledningen af forliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst i landbruget. Det var nok godt, at den der med Morten Korch først slap ud efter, at aftalen var kørt i land, ellers var Dansk Folkeparti formentlig redet af pladsen.
Der har vi det så - Dyrevelfærdssamfundet. Eller? Vogt jer godmodige køer og sprælske grise. Minimalstaten venter også jer. I forbliver fuldgyldige medlemmer af konserves-armeen, der bliver ført til slagtebænke i Jylland eller i Tyskland. Det må I se i øjnene, I ender, som ministeren så flot siger det, som fødevarer af høj kvalitet.
Aftalen om Grøn Vækst gør der nu muligt at lave endnu større svinefarme. Store fabrikker med bunker af transport, monokultur af jorden og ! dyrevelfærd? Hvem ved, hvordan grise vil have det? Er der lavet undersøgelser af svinefarmenes 'holdningsdannede og opdragende betydning' for beboerne?
Regeringen og DF begrunder Grønt Vækst med, at strategien er nødvendig for, at dansk landbrug kan være konkurrencedygtigt. Og det er netop et centralt spørgsmål, men konkurrencedygtig i forhold til hvad? Er den primære opgave ikke bare at sætte dejlig, bæredygtig god mad på bordet til os alle.
Sådan var det bestemt ikke på Morten Kochs tid. Han var en del af gullashbaronesseriet, eksporten til især Tyskland og England. Arbejderklassen fik ikke den gode mad, som alle sætter pris på. Og som det er så muligt at lave. Grøn vækst for landbruget, er på mange måder en degenereret Morten Koch. Som Marx sagde det: Første gang som tragedie og anden gang som farce.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278