33 partier og organisationer, der samler arabere, tyrkere, kurdere og turkmenere kæmper for Iraks befrielse. Det er en national og i religiøs forstand en ikke-radikal bevægelse. Den er modstander af terrorisme og sekterisme. 90 procent af modstanden stammer fra denne front

af Eduardo Luque
Abu Mohamed er pseudonym for Khodayer W.H. Al-Murshidy. Han er 53, kræftlæge og professor ved Bagdad universitet.
Siden slutningen af 2006 har han været talsmand for Det Arabisk Socialistiske Baath-parti og for Den Nationale og Islamiske Patriotiske Front, en sammenslutning af organisationer, der kæmper imod besættelsen af Irak. Fronten forener størsteparten af de organisationer, der er imod besættelsen, lige fra de kommunistiske dele til de moderat-religiøse kræfter og Den Patriotiske Irakiske Alliance.
Siden besættelsen af Irak for seks år siden, er Abu Mohamed blevet det offentlige referencepunkt med tilknytning til det såkaldte nye irakiske Baath, der sammen med andre organisationer arbejder for en demokratisk og social genopbygning af landet på et ikke-sekterisk eller religiøst grundlag.
De er modstandere af såvel den nordamerikanske militære besættelse som Al-Qaedas aktioner i Irak, på grund af disses terroristiske metoder mod civile og udvalgte samfundsgrupper, der har nået et sådant omfang, at også al-Qaeda nu imødegås militært af den irakiske modstandsbevægelse.

Mundo Obrero: Hvordan ser De reaktionen på det irakiske spørgsmål i de europæiske lande, der for nogle år siden klart var imod besættelseskrigen mod Deres land?
Abu Mohamed:
Den spanske befolkning og folk i Europa koncentrerede sig før krigen om bistanden til det irakiske folk. Vi er meget taknemmelige for de spanske venners initiativer imod angrebskrigen mod vort land.
Vi er det irakiske folks repræsentanter, som besætterne er nødt til at tale med.
Når europæerne i dag er arbejdsløse, skyldes det også de enorme omkostninger ved krigen. Bush-regeringens investeringer i krigen mod Irak er på nippet til at ruinere USA og kaste hele verden ud i en gigantisk, økonomisk recession.

Det ny Baath-parti
Mundo Obrero: Det indtryk medierne viderebringer af Baath-partiet og dets øverste leder Saddam Hussein, handler om et centralistisk, repressivt og diktatorisk parti. De er talsmand for både partiet og Den Patriotiske Front og den fælles militære ledelse. Hvad er ændret i Baath efter invasionen af Irak?
Abu Muhamed:
Den Patriotiske Front er den irakiske modstands repræsentant. Den repræsenterer de militære og politiske dele af den irakiske modstand. Denne består også af andre grupper, som ikke accepterer den militære besættelse. Inden for denne front - som i dag omfatter fem millioner sympatisører og aktivister - er Baath det vigtigste parti. Baath ønsker at opbygge et nyt Irak på et demokratisk og humanitært grundlag. Man ønsker ikke blot at få smidt nordamerikanerne ud af landet, men også at befri landet for de etniske og sekteriske problemer. Frontens vision er forskellig fra tidligere tiders. Den baseres på demokrati og integration af alle etniske grupper.

Modstandens kerne
Mundo Obrero: Hvordan stiller de forskellige strømninger i modstandsbevægelsen sig?
Abu Muhamed:
Den irakiske modstand forenes i tre store politiske grupper.
Den første er 'Den Øverste Alliance', der består af 33 partier og organisationer, som forener arabere, tyrkere, kurdere, turkmenere og andre. Den er multietnisk og er spredt ud over hele landet. Dens mål er Iraks befrielse fra nordamerikansk besættelse. Det er en national og i religiøs forstand en ikke-radikal bevægelse. Den er modstander af terrorisme og sekterisme. 90 procent af modstanden stammer fra denne front.
De to andre grupper, som er modstandere af besættelsen, er 'Fronten til Forandring', bestående af seks organisationer, og 'Fronten til Forbedringer', bestående af to organisationer. De to står tilsammen for cirka ti procent af modstanden. De er islamiske og fundamentalistiske.
De repræsenterer ikke den nationale irakiske tankegang. Alligevel foregår der en tilnærmelse blandt disse tre grupper.
Den militære modstandskamp betyder at USA`s hær taber krigen i Irak.
Der er tusindvis af døde. Ifølge de officielle tal er 4500 nordamerikanske soldater døde, 40.000 er sårede, 12.000 lider af psykiske eftervirkninger af krigen, 3000 har begået selvmord. De reelle tal er langt højere, da nordamerikanerne ikke medregner de omkomne lejesoldater eller de soldater, der endnu ikke er nordamerikanske statsborgere, selv om de kæmper i deres rækker.
Mere end 60.000 er direkte berørte. Ifølge de officielle tal er det mere end en tredjedel af samtlige deltagende styrker.
Modstandsbevægelsen mener, at tallene er langt højere.

Hvad med Al-Qaeda?
Mundo Obrero: Indbefatter modstanden også al-Qaeda grupper? Anser De al-Qaeda i Irak for at være en modstandsgruppe?
Abu Muhamed:
al-Qaeda er ikke en del af modstanden, men af besættelsen. al-Qaeda kom ind i Irak sammen med nordamerikanerne. al-Qaeda fandtes ikke før besættelsen.
Det første år var Al-Qaedas mål de nordamerikanske soldater, senere har al-Qaeda afstået fra at angribe USA`s hær og giver sig af med at angribe civilbefolkningen i skoler og på markeder. Ledelsen af al-Qaeda er på nordamerikanske hænder. Besætterne kan således tale om, at de er kommet for at forsvare civilbefolkningen, og at det er modstandsbevægelsen, der dræber civile irakere.
Mundo Obrero: Ifølge visse medier og nyheder formidlet af USA`s militære ledere i Irak, findes der 'stammemæssige' uoverensstemmelser, som har ført til konfrontationer mellem visse grupper, imod al-Qaeda og imod besættelsesstyrkerne. Ud fra Deres synsvinkel, hvordan forholder det sig så i virkeligheden?
Abu Muhamed:
Det irakiske samfund er stammemæssigt særdeles blandet og med forskellige trosretninger. Før besættelsen levede de irakiske familier i samdrægtighed uden problemer.
Det var meget normalt, at se familier bestående af medlemmer af forskellige trosretninger, manden er shiit, kvinden sunni eller omvendt, blandede kurdiske eller katolske familier osv.
Det kommer nu til sammenstød mellem sunnier og shiiter, fordi udenlandske styrker opretter dødspatruljer, der begår massakrer på civilbefolkningen, og dermed sætter nogle samfundsgrupper op mod andre. Her ses indflydelsen fra Iran, Israel og USA tydeligt. Det er et forsøg på at opnå en etnisk opsplitning af landet.
I nogle tilfælde kommer det til konfrontationer mellem visse religiøse grupperingers mafia-militser, for at de kan sætte sig på økonomisk betydningsfulde kvarterer i byerne, selv om de tilhører den samme religion. De udgør ikke over fem procent af det irakiske folk, de resterende 95 procent accepterer ikke disse militser.
Vi frygter ikke en sekterisk krig i Irak, det vil aldrig forekomme. Efter deres nederlag forsøger nordamerikanerne og besættelsen at give næring til borgerkrigen for at retfærdiggøre deres tilstedeværelse i landet. Modstandsbevægelsen består derimod af repræsentanter fra folket og fra hele det sociale spektrum. Modstandsbevægelsen er modstander af en politik, der forsøger at ødelægge den nationale enhed.

Manden midt imellem
Mundo Obrero: Mener De, at Moqtada al-Sadr og hans Mahdi-hær er en modstandsgruppe?
Abu Muhamed:
Moqtada al-Sadr og Mahdi-hæren er ikke en del af den irakiske modstand, den er et led i besættelsen, er en del af denne. Den råder over 24 medlemmer af samarbejdsparlamentet, tre ministre i regeringen, den har oprettet militser og terrorgrupper, har myrdet mange nationalt sindede irakere og mange andre i vort land. Den modtager direkte støtte fra Iran, som har sendt våben og har forsøgt at nære borgerkrigen i Irak med støtte fra samarbejdsregeringen.
Da al-Sadr lagde afstand til regeringen kom det til militære sammenstød mellem militserne og samarbejdsregeringen, de tre ministre trak sig, men parlamentsmedlemmerne forblev. Hvordan kan man både være med i modstanden og med i en regering, der har bidraget til besættelsen? For tiden står officerer fra Iraks hær i spidsen for Mahdi-hæren.
Man bør heller ikke glemme det israelske Mossads medvirken til anbringelse af bomber på markeder og i skoler. De nationalt sindede, der udgjorde en del af Mahdi-hæren, har forladt gruppen som udtryk for protest. Den øverste leder af gruppen, Moqtada al-Sadr, lever under Irans beskyttelse i den iranske by Qon.
Mundo Obrero: Præsident Obamas holdning til Iran forekommer at skifte. Hvilken rolle spiller Iran i dette panorama?
Abu Muhamed:
Der findes ingen reel uoverensstemmelse i forhold til besættelsen mellem Iran, USA og Israel. Det eneste problem der eksisterer i det forhold, er USA`s afvisning af det iranske atom-program.
Man forsøger at inddele regionen i 'indflydelseszoner'.
Israels ønske er, at Iran støtter den sekteriske kamp mellem Iraks fraktioner. Obamas erklæringer vedrørende Iran tyder på indgåelse af en aftale mellem de tre lande i et forsøg på at bekæmpe modstanden og opsplitte landet.
Erklæringer som den, der kom fra Israels præsident Simn Peres, om at der historisk - siden Nebukanedsers persiske imperium - har bestået gode forbindelser mellem det persiske folk og Israel, tyder på indgåelse af en aftale mellem disse tre.
Den eneste løsning er den irakiske modstandsbevægelses sejr. Vi kan ikke acceptere andet end sejren, koste hvad det vil!

USA skal ud først
Mundo Obrero: Hvad er modstandsbevægelsens krav? Er I parate til at forhandle med USA?
Abu Muhamed:
Vi er ved at opbygge et multietnisk samfund, baseret på demokrati. Men ikke det demokrati, som man bringer os fra USA, baseret på snigmord, drab og ran, men et demokrati, hvor menneskerettighederne anerkendes, og hvor befolkningen råder over de basale fornødenheder som boliger, fødevarer og skoler.
Det demokrati, nordamerikanerne har bragt os, har intet at gøre med den slags. Vi fra den irakiske modstandsbevægelse beder om frihed som i Spanien, hvor der findes forskellige partier, ikke kun ét enkelt.
Forhandlinger med USA kan komme på tale, når USA`s sidste soldat forlader landet.
Til den tid - men ikke før - er vi rede til at forhandle med USA som den ene nation med den anden. Obamas taler følger de samme spor som Bush og hans regering. Hvad sker der med de døde, sårede og flygtningene? De omtaler ikke de hundredvis af baser, der er spredt over hele landet. Mens de taler om at trække tropper tilbage, oprettes tre super-baser med landingsbaner af fire kilometers længde.
Indtil nu har de ikke opfyldt noget som helst. Man fortsætter med en regeringsfacade, bag hvilken alle rådgivere og eksperter er udlændinge. Det virker som om Obama ønsker at undgå et nederlag. Man bør huske på, at Bush med krigen ydmygede sit eget land og sin egen hær.
I Bagdad kan man se grædende besættelsessoldater. De har lidt tab på små 60.000, en tredjedel af det samlede antal soldater, fordelt på døde i kamp, sårede, selvmord og psykiske eftervirkninger. Denne krig har kostet USA milliarder af dollars - nogle økonomer taler om 3000 milliarder dollar. Og det er en af årsagerne til den aktuelle verdenskrise.
Mundo Obrero: De har for nylig korrigeret tidligere premierminister Iyad Alawi, som udtalte, at der var kontakter mellem USA og den modstand, som De repræsenterer?
Abu Muhamed:
Den første betingelse er total tilbagetrækning af besættelsesstyrkerne og stop for den igangværende politiske proces i Irak.
Den militære besættelse er lovstridig. Derfor er alt, hvad der er foregået, ulovligt. Vi ønsker at genopbygge Irak på demokratisk vis, ikke med sekteriske militser, som det foregår lige nu. Man er nødt til at tale med det irakiske folks repræsentanter, som kommer fra modstandsbevægelsen, repræsenteret ved Baath-partiet.
Hverken det nuværende militær eller politi repræsenterer den irakiske stat, da de er opdelt i sekteriske militser. Vi ønsker en national hær, der repræsenterer hele Irak som én nation. Baath-partiet, der er modstandsbevægelsens avantgarde, repræsenterer det irakiske folk.

Mange kæmper
Mundo Obrero: Hvordan er modstandsbevægelsens militære situation?
Abu Muhamed:
Siden starten på besættelsen har modstandsbevægelsen gennemført over 55.000 militære operationer. For tiden gennemføres omkring 60 hver dag.
Kampen er ikke blot militær, men også økonomisk og politisk, den foregår blandt befolkningen, den udføres ikke kun af soldater, men af hele befolkningen. At gøre modstand er et led i dagligdagen for mange familier. Man har et normalt liv fra mandag til fredag, for senere at planlægge og analysere, hvordan man skal angribe invasionsstyrkerne.
Modstanden råder over et enormt våbenarsenal, man ved hvordan det skal bruges og er parate til at yde modstand i generationer, hvis det skulle være nødvendigt. Angrebene iværksættes over hele landet, og gennemføres normalt af grupper bestående af firepersoner.

Der bliver ikke borgerkrig
Mundo Obrero: Hvis USA`s tropper trækkes tilbage fra Irak, kommer det så ikke til borgerkrig i landet?
Abu Muhamed:
Der vil ikke komme borgerkrig, for de etniske divergenser i landet er en konsekvens af besættelsen og af alle de udenlandske tropper, der har slået sig ned i landet. De er totalt uvidende om forholdene i landet før besættelsen.
Mundo Obrero: Hvordan tolker I Obamas forskellige taler om tilbagetrækning af tropper fra Irak? Hvad skyldes den aktuelle ændring af USA`s holdning?
Abu Muhamed:
Den nordamerikanske regerings holdningsændring skyldes det militære nederlag.
Den magtfulde nordamerikanske hær har ikke været i stand til at nedkæmpe det irakiske folks modstand, samtidig med at man hænger mere og mere fast i krigssølet og supermagtens økonomiske problemer forværres. Det er i denne sammenhæng, man skal se Obamas taler, der forsøger at redde situationen.
Fra det oprindelige løfter om tilbagetrækning i løbet af seks måneder, er man gået til en tilbagetrækning i løbet af 16 måneder og senere 19 eller mere ifølge forsvarsministeren.
Præsident Obama har ikke omtalt, hvad han vil stille op med de 180.000 lejesoldater, der befinder sig i landet. Han har heller ikke berørt de 50 nordamerikanske baser i Irak. Hvad vil han gøre med de tre super-baser, der er under opbygning eller under udvidelse?
Hvad vil han gøre af de nordamerikanske rådgivere? Hver minister i Irak har en gruppe nordamerikanske eksperter, som reelt bestemmer.
Han talte heller ikke om de økonomiske love, der er blevet vedtaget i de seneste seks år. Hvad vil han stille op med 'Loven om Privatisering af Kulbrinterne'? Hvad vil han gøre med de mennesker, der reelt kontrollerer landet?
Han har heller ikke på noget tidspunkt omtalt irakernes ret til deres eget land, til deres eget territorium. Han har ikke talt om de erstatninger, Irak skal have udbetalt.

Irak kan
Mundo Obrero: Hvilke betingelser skal stilles for en genopbygning? Hvordan kan man genopbygge et land på basis af en så omfattende ødelæggelse, som den der foregår?
Abu Muhamed:
Ødelæggelsen af landet er faktisk ganske omfattende, men vi har stor erfaring med genopbygning. I krigen i 1991 blev der kastet 130.000 tons bomber. Det irakiske folk var selv i stand til at genopbygge hele den basale infrastruktur på mindre end et år.
Elektricitet blev genetableret i løbet af tre måneder efter angrebet i 1991. I dag - efter seks års besættelse - har man ikke kunne forsyne landet med el i mere end tre timer dagligt.
Irak råder over en hær af teknikere, som mange andre lande i verden ikke har. Ifølge WTO og UNESCO, var adgangen til lægehjælp tre måneder før Golf-krigen den bedste i hele Mellemøsten.
Vi nærer stor tillid til at vore teknikere og videnskabsfolk kan genopbygge landet. Vi anmoder alle, der støtter os, om at hjælpe med Iraks genopbygning.

Eduardo Luque er professor i historie. Interviewet har været bragt i bladet Mundo Obrero i Spanien i maj.