14 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi følger praktiseringen af loven op

Vi følger praktiseringen af loven op

Fredag, 26. juni, 2009, 00:00:00

Jeg vil anbefale mit bagland og mine medlemmer, at vi ser på det positive i denne lov, frem for at fokusere på begrænsningerne, at vi følger udviklingen nøje, samt nedskriver vores erfaringer med, hvordan det nye bliver administreret ude i virkeligheden, altså i jobcentrene

fra Kurt A. Nissen, formand for AVS og fu-medlem i Landsforeningen For Arbejdsskadede LFA, Slagelse
Til beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
Tak for det skriftlige svar afsendt den 8. juni og modtaget den 10. juni, efter at jeg på vegne af Arbejdsskade-foreningen AVS havde stillet yderligere spørgsmål efter det første svar, vi havde modtaget, et svar vi bringer i vores landsblad LFA-NYT, som udkommer en af dagene.
Det drejer sig om lovforslag nummer 165, som nu er vedtaget. Det drejer sig om lægekonsulenter, om jobcentre og revalideringsregler, samt refusionsregler mellem stat og kommuner.
Ministeren fastslår igen og igen, at jobcentrene
skal inddrage lægerne, og at jobcentrene skal rette sig efter lægernes anbefalinger, og kun i sjældne tilfælde kan undgå dette, men så skal det skriftligt begrundes.
Det er jeg meget glad for, ser også frem til, at ministeren følger udviklingen nøje.
Ministeren understreger også kommunernes ansvar for at behandle borgerne med respekt i forhold til deres helbredstilstand, tak for denne understregning,
Ministeren skriver også, at revalidering er et tilbud, der er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov under hensyn til borgerens ønsker til fremtidig beskæftigelse. Der er ingen lovændringer vedrørende revalidering. Jeg betragter svaret som en bekræftelse på, at en kommune ikke må kalde en afklaring/arbejdsprøvning for revalidering og udbetale revalideringsydelse. Det er for-revalidering og skal foregå på sygedagpenge.
Jeg vil anbefale mit bagland og mine medlemmer, at vi ser på det positive i denne lov, frem for at fokusere på begrænsningerne, at vi følger udviklingen nøje, samt nedskriver vores erfaringer med, hvordan det nye bliver administreret ude i virkeligheden, altså i jobcentrene.
Vi håber, at refusionsreglerne vedrørende alvorligt syge, som jobcentrene vælger at sætte på stand by (efter samråd med lægerne), ikke vil virke negativt og derved få jobcentrene til at aktivere de alvorligt syge for at få den høje refusion fra staten.
Vores spørgsmål angående lægekonsulenterne, som er ansat i kommunerne som lægekonsulenter, gik på, at disse lægekonsulenter ikke er omfattet af deres lægeløfte, når de er ansat i kommunen. Det har vi ikke fået svar på, og derfor sender vi spørgsmålet videre til de lægelige organisationer.
Hele svaret fra ministeren er vedhæftet, og det kan også anbefales at gå ind på http://www.ft.dk/doc.aspx?/search.asp?q= og søge på L.165. Her kan der læses mere om diverse svar fra ministeren.
Svaret fra ministeren kan eventuelt også medbringes, når en syg borger skal til samtale på jobcentret, som en huskeseddel på rettigheder og pligter for borgeren og samfundet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. jun. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp