Vi udtrykker vores betingelsesløse solidaritet med vores partner, præsident José Manuel Zelaya og det honduranske broderfolk
fra missionslederne fra Venezuela, Nicaragua, Cuba og Bolivia i Danmark
Vi, lederne af de diplomatiske missioner fra landene Venezuela, Nicaragua, Cuba og Bolivia i Danmark - medlemmer af samarbejdsgruppen Den Bolivarianske Alliance for Befolkningerne i Vores Amerika, ALBA- fordømmer det brutale statskup i Honduras og udtrykker bekymring for hændelserne i broderrepublikken Honduras.
Dette statskup går imod det honduranske folks ønsker, og vi opfordrer det internationale samfund til at fordømme dette forsøg på at bryde den grundlovssikrede demokratiske orden, såvel som fordømme enhver voldelig og destabiliserende aktion mod det honduranske folk og regering.
Vi udtrykker vores betingelsesløse solidaritet med vores partner, præsident José Manuel Zelaya og det honduranske broderfolk, og vi kræver hans umiddelbare genindsættelse. Vi bekræfter, at Zelaya er den eneste legitime præsident i Honduras.
Således kræver vi også respekt for integriteten for de udenlandske diplomater bosat i Honduras og for udenrigsminister Patricia Rodas. Vi opfordrer den offentlige opinion og det internationale samfund til at redde udenrigsministeren, da hendes liv for øjeblikket er i fare.
Vi bekræfter vores støtte til Deklarationen for vores Bolivarianske Alliance for Befolkningerne i Vores Amerika.
ALBA-samarbejdet gentager erklæringerne fra de enkelte landes regeringer og fra det latinamerikanske folk om at fordømme disse grundlovsstridige handlinger i Honduras, og vi anerkender ingen anden regering end den demokratisk valgte.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278