Cubas tidligere præsident Fidel Castro skrev kort efter kuppet i Honduras om begivenheder under kuppet, som ikke er blevet kendt. Han påpeger, at uden støtte fra USA dør kuppet

af Fidel Castro Ruz
[...] Før daggry angreb 200 professionelle soldater præsidentens opholdssted. Groft skubbede de æresgarden til side og bortførte derefter Zelaya, der lå i sin seng. Tog ham til en luftbase, tvang ham om bord på et fly og transporterede ham til en luftbase i Costa Rica.
Klokken 08.30 hørte vi nyheden om overgrebet på præsidenten via Telesur.
Der blev tavshed på den officielle tv-kanal. De ønskede at undgå en for tidlig omtale af den forræderiske aktion via Telesurs og Cubavision Internationals dækning af begivenhederne. Af denne grund lukkede de alle tv-stationer og endte til sidst med at lukke for elektriciteten i hele landet .
Kongressen og domstolene, der er involveret i sammensværgelsen, havde endnu ikke offentliggjort beslutningerne, der lå til grund for kuppet. Først udfører de det utilstedelige militærkup for derefter at erklære det lovligt.

Vrede
Folket vågnede op til kuppet og reagerede med voksende vrede.
Kvinder slog på soldater, der i forvirring og nervøsitet næsten tabte deres geværer.
Til en start tumlede de rundt, som kæmpede de mod spøgelser. Siden forsøgte de at forhindre Telesur i at sende billeder ved at sætte hånden for linsen, mens de sigtede på reporterne med deres skydevåben.
Så satte de pansrede køretøjer med kanoner og maskingeværer ind. Befolkningen skændtes frygtløse med besætningen. Den folkelige reaktion var fantastisk.
Ved to-tiden om eftermiddagen besluttede medlemmerne af kongressen, som samarbejdede med kupmagerne, at afsætte den valgte præsident Zelaya og i stedet indsætte et nyt statsoverhoved. Over for omverdenen påstod man, at den tidligere var trådt tilbage.
Få minutter senere fortalte Zelaya fra Costa Rica, hvad der var sket og afviste kategorisk oplysningen om hans tilbagetræden. Kupmagerne var afsløret over for verden.
Udenrigsminister Patricia Rodas var nu kupledernes vigtigste mål. En gruppe soldater blev sendt til hendes hjem. Hun optrådte modigt og beslutsomt og udnyttede ethvert øjeblik til at fordømme kuppet.
Vores (Cubas, red.) ambassadør kontaktede Patricia for at finde ud af, hvad der skete. Det samme gjorde andre ambassadører.
På et tidspunkt bad hun ambassadørerne fra Venezuela, Nicaragua og Cuba om at mødes med sig i lyset af, at hun blev jagtet. Hun havde brug for diplomatisk beskyttelse.
Vores ambassadør havde bemyndigelse til at tilbyde fuld støtte til den lovligt udpegede minister. Han tog hen for at møde hende.

Diplomater antastet
Kuplederne sendte nu Major Oceguera ind i ministerens bolig for at arrestere hende.
De tre ambassadører stillede sig i ring omkring kvinden og erklærede, at hun var under diplomatisk beskyttelse. Major Oceguera førte en respektfuld samtale med dem, men få minutter senere trængte 12-15 uniformerede mænd med hætter ind. Ambassadørerne lagde armene omkring ministeren, men de maskerede mænd flåede ambassadørerne fra Nicaragua og Venezuela bort. Hernandez (Cubas ambassadør) holdt fast i ministeren og blev slæbt bort med hende til en bil, som kørte de to til en luftbase. Her blev Patricia ført bort, mens den cubanske ambassadør blev spærret inde.
Senere efterlod de ham på en en motorvej fjernt fra ambassaden. Før de kørte bort sagde de, at hvis han fortalte om, hvad der var sket, så kunne der ske noget værre...
Disse militærfolk kan der ikke forhandles med. De må tvinges til at træde tilbage. Yngre officerer, der ikke er bundet til oligarkiet må stilles sig i spidsen for militæret. Ellers bliver der aldrig en regering 'af folket, ved folket og for folket' i Honduras.
Kupmagerne, som er trængt op i et hjørne og isolerede, har ikke en chance, hvis problemet bliver imødegået med beslutsomhed.
[USA`s udenrigsminister] Fru Clinton har erklæret at Zelaya er den eneste præsident i Honduras, og de honduranske kupledere kan end ikke trække vejret uden USA`s støtte.

Forkortet af redaktionen.