Letland er på randen til statsbankerot med risiko for, at blive ramt af ¤¤islandsk syge¤¤

af Aksel V. Carlsen
Før sommerferien omtalte Arbejderen Letlands venstrekræfters fremgang ved EU-valget og lokalvalget 6. juni. Nu da landet nærmer sig økonomisk kollaps, og den politiske situation er ustabil, er der grund til at se nærmere på valgene og præcisere nogle forhold. Herunder at se på Enighedens Centrum (EC), der officielt betegnes som en 'venstre-socialdemokratisk koalition', hvori det marxistiske Letlands Socialistiske Parti (LSP) indgår blandt de fem deltagere.
Med 20 procent af stemmerne fik EC-koalitionen to af Letlands otte pladser i EU-parlamentet. Dermed er landets centrum-venstrekræfter for første gang repræsenteret i dette forum. Valget blev et come-back for 74-årige Alfred Rubiks. Som EC-koalitionens spidskandidat fik den karismatiske LSP-leder og tidligere formand for Letlands kommunistiske parti det næststørste antal stemmer blandt kandidaterne!
Rubiks var i seks år politisk fange i det 'demokratiske' Letland. Siden har han trods udstået dom ikke fået lov til at opstille til lokal- og parlamentsvalg, selvom han er etnisk lette. Det kunne derimod en dansk forretningsmand, Steen Lorenz, fra Grindsted. Han opstillede ved lokalvalget for et af de borgerlige partier og blev indvalgt i Liepajas byråd. Et rødbedefarvet pas gjorde åbenbart forskellen.
EC-koalitionens andet EP-medlem tilsluttede sig socialdemokraternes gruppe, mens Rubiks gik ind i GUE/NGL - sammen med Folkebevægelsens Søren Søndergård og blandt andet græske, tjekkiske og franske kommunister.

Lokalvalg
Samtidig med EU-valget blev der holdt kommunal- og amtsrådsvalg, hvor EC-koalitionen fik fremgang i de fleste byer. Blandt de fornemmeste resultater er sejren i Riga, hvor EC`s leder Nil Ushakov, blev overborgmester.
Siden systemskiftet i 1991 har denne post tilhørt de borgerlige. Ushakov, født og opvokset i Riga, er etnisk russer. Derfor er valget af ham en torn i øjet på lettiske nationalister. Af EC`s 26 mandater i Riga, går de seks til LSP. En anden EC-repræsentant, Alexander Bartashevitj, blev borgmester i byen Rezeke, hvor EC fik ni af 13 pladser.

'Islandsk syge'?
Resultaterne af begge valg var en fiasko for de borgerlige, der har haft ansvaret for det post-sovjetiske Letland. Efter knap 20 års tilpasning til nyliberalismen har økonomisk ustabilitet og arbejdsløshed skabt utryghed i den brede befolkning.
Den ene borgerlige regering efter den anden har favoriseret udenlandsk finanskapital og lokale stråmænd og opgivet støtte til lettisk industri og landbrug i håb om at virke stuerene i EU og NATO. I år har regeringens stramme økonomisk politik især ramt pensionister og offentligt ansatte. Det fik i januar og juni befolkningen i Riga til at gå på gaden. Selv de regeringsvenlige fagforeninger har måttet vælge side og markerede sig aktivt ved protesterne i juni.
I løbet af sommeren har lettisk presse peget på, at Letland er på randen til statsbankerot med risiko for, at blive ramt af 'islandsk syge'. Regeringen bliver i disse dage af Den Internationale Valutafond præsenteret for nye skarpe krav om offentlige besparelser, som betingelse for nye lån.
Rigas overborgmester Nil Ushakov har meldt ud, at Rigas bystyre ikke vil acceptere besparelser, der rammer pensionister og uddannelsesområdet. Det nye bystyre er begyndt at spare på forvaltningen og har reduceret antallet af borgmestre. I stedet har man genetableret kontakterne til Rusland og iværksat forhandlinger om samarbejde med Moskvas bystyre.