Der er ingen tvivl om, at Hermannsens forarbejde spillede en vis rolle i razziaerne mod de danske kommunister den 22. juni 1941, hvor han i øvrigt var observant ved det danske politis aktion

af Niels Jacobsen, Ballerup
Efter Anden Verdenskrigs afslutning var Gestapo-chefen, SS-hauptsturmführer Hans Hermannsen en 'guldgrube' for den danske stat. Men PET-kommisionens rapport forsøger at gøre forholdet mindre væsentligt, end det vitterligt var.
Den 1. juli skrev Information: 'Politiets aktion den 22. juni 1941 mod DKP og ledende personligheder viste, hvilken betydning et slagkraftigt og velorganiseret politi kan have i en given situation, når man i tide har det velforberedt, og der slås til samtidig i hele landet.'
Der er ikke noget underligt i, at man kunne slå til overfor kommunisterne, som man gjorde. Allerede i 1930`erne var politiets afdeling D (efterretningsafdelingen) begyndt at registrere kommunistisk aktivitet på vegne af den danske stat.
Desværre findes der ikke ret mange af disse kartotekskort, da de blev spredt for vinden efter krigen. I mit arkiv findes således kun ét kort omhandlende Harry Valdemar Keil Jensen (1906-1944).
På nævnte kort kan man blandt andet læse, at han holdt en tale ved et møde den 28. november 1937 for 'hjælp til de røde i den Spanske Borgerkrig'. På kortet nævnes også, at Aksel Larsen deltog.
Harry Valdemar Keil Jensen døde i kz-lejren Stutthof.
Her kommer Hans Hermannsen (1891-1952) ind i billedet. Han var SS-Standartenführer og leder af Gestapos afdeling IV 1a. i Danmark.

En stor fisk
Han var også højre hånd for Rudolf Mildner (1902-?), afdelingsleder i Reichssicherheitshauptamt, i den improviserede beslutning om at deportere 150 kommunister og spaniensfrivillige i forbindelse med aktionen mod de danske jøder den 2. oktober 1943.
Det skal bemærkes, at flere af de spaniensfrivillige ikke var medlem af DKP, som mange fejlagtigt gennem tiden har hævdet. Derudover skal det også bemærkes, at en stor del af de spaniensfrivillige ligeledes var noteret i et arkiv oprettet af politiet på den danske stats vegne.
Den 1. juli skrev Information videre:
'En endnu større fisk var SS-hauptsturmführer, kriminalrat Hans Hermannsen, der havde ledet Gestapos kommunistbekæmpelse i Danmark under besættelsen. Hermannsen er af eftertiden blevet betegnet som arketypen på en opportunist:
Han, der oprindeligt nærede socialdemokratiske sympatier, sluttede sig efter nazisternes magtovertagelse til Gestapo, hvor der var brug for hans viden om kommunister.'
Hans Hermannsen var en stor fisk. Sammen med SS-hauptsturmführer og kriminalrat Erich Bunke (1907-ubekendt) var han givetvis den centrale afdelingsleder i Gestapo.
Men historikeren Henrik Lundtofte skriver følgende om 'onkel Hans', som var Hermansens øgenavn:
'Hermannsen blev ikke straffet under retsopgøret. Under sit korte ophold i Vestre Fængsel fik han særbehandling - han havde ydet de rette kredse de rette tjenester.
I slutningen af 1940`erne bistod han de allierede i opsporingen af gamle Gestapo-kollegaer og efterhånden også i kommunistbekæmpelse.
Ved Hermannsens død i 1952 bragte flere danske aviser nekrologer om Gestapo-manden, der reddede adskillige hundrede danskere fra koncentrationslejrene - ikke så underligt var Land og Folk kritisk overfor lovordene.'
Hans Hermannsen havde et godt forhold til højtstående danske politifolk, som han delte antikommunistiske holdninger med. Det er formentligt det, som Henrik Lundtofte blandt andet sigter til, når han nævner særbehandlingen.

En karriere i Gestapo
Hermannsen begyndte sin karriere i politiet i 1922 i Flensborg. Her kom han ind i det politiske politi, hvor han skulle observere det danske mindretal. En opgave han var 'skræddersyet' til, da han forstod dansk.
Allerede i slutningen af 1920`erne var onkel Hans` speciale kommunistbekæmpelse, hvor han deltog i Gestapos Grænsepolitikommisariat Flensborgs forfølgelse af venstreorienterede.
Efterfølgende avancerede han til Gestapo-leder i Flensborg og blev indmeldt i NSDAP i 1935.
Hermannsen havde sympatier for socialdemokraterne. Men ikke større, end at han blev sat ind i Gestapos bekæmpelse af både tyske kommunister og socialdemokrater, som var i eksil i Danmark, hvilket bragte ham til København i 1936.
Ved sin tiltrædelse den 27. april 1940 i den lille politiafdeling under det tyske gesandtskab i Danmark var det således en Gestapo-leder med et grundigt kendskab til landet, man fik.
Her arbejdede han med kartoteker, kontraspionage, grænseovervågning, samt den ideologiske 'fjendebekæmpelse' af jøder, kommunister, emigranter og frimurere - med kommunisterne i fokus.
Derfor er der heller ingen tvivl om, at Hermannsens forarbejde spillede en vis rolle i razziaerne mod de danske kommunister den 22. juni 1941, hvor han i øvrigt var observant ved det danske politis aktion.
Fra dansk side havde politiassistent Jens Peter Odmar (1896-1978) den politimæssige ledelse af anholdelses- og rensagningsforretningerne.

De villiges nytte
Videre skrev Information den 1. juli:
'PET-kommissionens beretning fastslår også, at det danske politi i årene forud for den tyske besættelse i 1940 'tilsyneladende (plejede) tætte kontakter til Gestapo, med hvem man allerede i 1930`erne udvekslede oplysninger om kommunister.'
Der er ikke, som Kommissionen nævner, tale om 'tilsyneladende tætte kontakter til Gestapo'. Man samarbejdede med Gestapo.
Politiets afdeling D`s chef Andreas Hansen blev afskediget den 1. september 1939 (ved krigsudbruddet) grundet afdelingens samarbejde med Gestapo, som havde været til tysk og ikke dansk fordel.
Andreas Hansen blev afløst af politikommissær Hans Peter Andst (1879-1960), som overlod til sit personale at vedligeholde afdelingens kartoteker. Kartoteket, som var blevet ført siden Første Verdenskrig, omfattede i 1940 mellem 60.000 og 70.000 registerkort.
I efteråret 1940 kommer en ny spiller på banen: Den daglige leder af Københavns Politis afdeling AS, politiassistent Jens Peter Odmar.
Bag om ryggen på Andst gav han afdeling D ordre til at lave en ajourført oversigt over DKP`s historie og organisation.
Efterfølgende overgav Odmar materialet til sine tyske forbindelser. Odmars arbejde til gavn for tyskerne betød formentligt, at han per 1. januar 1942 afløste Andst som leder af afdeling D. Andst blev herefter politikommissær i ordenspolitiet.
Som ovenstående beskriver, var Gestapo-lederen og SS`eren Hans Hermannsen en meget nyttig samarbejdspartner for den danske stat efter krigsafslutningen.

Kilder:
Hvem var hvem 1940-1945 (Gads Forlag, 2005)
Jacobsen, Niels: Privatarkiv
Lundtofte, Henrik: Gestapo! Tysk politi og terror i Danmark 1940-45 (Gads Forlag, 2003)
Rehling, David: PET hyrede Gestapo-folk til kommunistovervågning (Information, 1. juli 2009)