Kapitalistklassen spørger os: ¤¤Hvad ønsker du: Et job eller ren luft og rent vand?¤¤. Vi må spørge: ¤¤Hvad er det for et system, der tvinger os til den slags valg? Det viser, at systemet er råddent, korrupt og døende - og må skiftes ud¤¤

af Anders Bjerre Mikkelsen, Kommunistisk Parti
Mange mennesker i Danmark er med i en af de mangfoldige organisationer, der har miljøspørgsmål øverst på dagsordenen. En borgerlig regering, der forsøger på at male sig grøn, mens den handler sort, giver miljøorganisationerne rigeligt med skyts. Faktisk når de igennem i medierne med den højlydte kritik, som kvæles på mange andere politikområder.
Her skal ikke give en brugsvejledning til eller bare en oversigt over danske miljøorganisationer. I stedet fremhæves nogle enkelte, karakteristiske træk på basis af det udgangspunkt, de tager i deres miljøkritik.

Etisk udgangspunkt
Etiske og moralske værdier med reference til det enkelte menneske er ikke det, der først og fremmest bærer den danske miljøbevægelse.
Klimabevægelsen siger dog for eksempel følgende om klimaudfordringen: 'Det vil kræve, at alle personer tager et personligt ansvar for at nedbringe deres eget CO2 udslip'.
Klima- og Energiministeriet slår på de samme strenge: 'Tag ansvar for fremtiden - nedsæt dit CO2-udslip'. Her er formålet dog nok snarere at lægge et politisk ansvar fra sig og skubbe det over på den enkelte borger.

Oplysning som udgangspunkt
Mange af de større miljøorganisationer har oplysning og rådgivning som udgangspunkt. Således siger Det Økologiske Råd, at det: 'udarbejder publikationer og forslag til brug for det folkeoplysende arbejde, for medierne og for beslutningstagerne i politik, erhverv og administration'.
Miljøproblemer ses ikke snævert men i sammenhæng med 'menneskelig trivsel og social retfærdighed både nationalt og internationalt', som det er formuleret på hjemmesiden. Der lægges vægt på 'dybtgående faglig dokumentation'. Der er udarbejdet rapporter og publikationer om mange emner som grønt byggeri og trafikafgifters virkning på CO2-udslippet. Flere undersøgelser er støttet af fonde.Indtægterne var i 2007 små fire millioner kroner.
Der laves også høringssvar vedrørende dansk og EU-miljølovgivning. Den næsten officielle status lægger øjensynligt ikke dæmper på den kritiske tone for eksempel i udtalelser om den borgerlige regerings 'miljøreformer'.
Miljøorganisationen NOAH`s formål er 'aktivt at bekæmpe miljøødelæggelsen' og 'forbedre det levende miljø'. Den er opdelt i en række emnegrupper: Energi, trafik, fødevarer med flere og har en omfattende udgivelse af publikationer ikke mindst til undervisningsbrug.
Under samme overskrift må også nævnes den ældste og største af miljøorganisationerne med 140.000 medlemmer, Danmarks Naturfredningsforening (DN). Frem for dokumentation og oplysning er det fredningssager og naturpleje, der står i første række. Her er udrettet et stort arbejde gennem årene.
Den kritiske profil er mere uensartet end de to ovenfor nævnte organisationers. Forbløffende er i alt fald følgende udtalelse fra foreningens præsident efter statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale i Folketinget i 2008: 'DN har store forventninger til regeringens grønne revolution!'

Aktivistisk udgangspunkt
Greenpeace Danmark har som sin moderorganisation en markant aktivistisk side. Aktivismen udfolder sig fortrinsvis som dristige aktioner foretaget af en lille gruppe. Her kan som eksempel nævnes bannerdrop fra landbrugets hovedkvarter Axelborg i København i 2003: 'Nej til GMO-svin' . Aktionen blev også kendt som første mål for den året før vedtagne terrorlovgivning og viser dennes yderst fleksible anvendelsesmuligheder.
Organisationen har samtidigt en betydelig dokumentationsvirksomhed og er tit pressens kilde til den kritiske vinkel i miljøsager. Greenpeace modtager ikke penge fra erhvervsliv, stater, EU eller tilsvarende organisationer. Uanset dette har organisationen opnået en næsten officiel status og deltog for eksempel på erhvervslivets klimatopmøde i maj 2009 i Bella Center, mens aktivister fra 'Not Your Business' demonstrerede udenfor. I modsætning til de fleste miljøorganisationer er Greenpeace ikke organiseret efter almindelige foreningsprincipper, men har en mere lukket struktur.
KlimaX beskriver omvendt sig selv som et åbent netværk af frivillige aktivister. I december sidste år blokerede man indgangen til Klima- og Energiministeriet som protest mod regeringens 'favorisering af kul og privatbilisme'. Som de eneste af de nævnte miljøorganisationer tager den ikke den eksisterende kapitalistiske samfundsform som den selvfølgelige ramme, miljøbevægelsen nu engang må arbejde under. Den antikapitalistiske holdning viser sig tydeligt i kritikken af handel med CO2-kvoter.
I kraft af sit arbejde i felten som aktiv forkæmper for bevarelse af naturskovene må også nævnes Nepenthes, som er mest kendt for at have indsamlet flere millioner kroner til opkøb af urskov i Costa Rica. I sit udgangspunkt inddrog aktionen ikke urskovens oprindelige folk og rettelige besiddere.
Opkøb af regnskov medførte i næste instans kritik fra den brasilianske miljøaktivist og tidligere miljøminister José Lutzenberger, som kaldte det for 'grøn imperialisme'. COCIA, som er koordinator for naturfolkenes organisationer i Amazonområdet, bifalder heller ikke den type opkøb med henblik på bevarelse af naturen og fremhæver indianernes kollektive autoritet over deres territorier som modstykke til begrebet 'eje'.
Storstilede opkøb af områder i et land kan blive et udgangspunkt for indgreb i landets suverænitet. Det kunne let blive resultatet af et forslag om at 'beskytte' Amazonområdet gennem en såkaldt internationalisering. At forslaget støttes af verdenshandelsorganisationen WTO`s generalsekretær Pascal Lamy kan kun bestyrke denne mistanke. Nephentes lægger på sin aktuelle hjemmeside stor vægt på, at naturfolkene nu inddrages i projekterne.

Konklusion
Det økologiske spørgsmål trænger sig på med stigende kraft. Miljøbevægelserne er en uundværlig del af løsningen. Det er oplagt for organisationer, der har socialismen som mål, at skabe en aktionsenhed med disse bevægelser og at søge at bidrage med den politiske og klassemæssige dimension, der ofte glimrer ved sit fravær. Det vil kræve tålmodighed på grund af organisationernes uensartede klassemæssige sammensætning.
Ikke desto mindre: Som i andet enhedsarbejde, for eksempel i kampen for velfærd og demokratiske rettigheder, er den marxistisk baserede samfundsmæssige indsigt og strategi af grundlæggende betydning for, at holdbare forbedringer kan gennemtvinges. Marxistiske synspunkter har forøget chance for at vinde frem i en krisetid, hvor markedets og kapitalens styring afslører sin uduelighed. Ikke mindst på miljøområdet falder denne tydeligt i øjnene.
En nærmere udarbejdet strategi og taktik for et marxistisk partis deltagelse i miljøkampen i dette land savnes. Klart er det imidlertid, at kursen må sættes mod en miljøbevægelse, der ikke sætter sin lid til 'beslutningstagere', men antager karakter af den amerikanske environmental justice bevægelse. Dennes kendetegn er forbundetheden mellem forskellige folkelige kræfter og fagbevægelsen samt et internationalistisk syn. Således undgås den faldgrube, der hedder 'job versus miljø'. I stedet tegnes et perspektiv, hvor rigdommens kilder, arbejdet og naturen, bruges på en måde, der sikrer vore efterkommere et værdigt liv.
CPUSA, det amerikanske kommunistparti, skriver i sit miljøprogram: 'Kapitalistklassen spørger os: 'Hvad ønsker du: Et job eller ren luft og rent vand?'. Vi må spørge: 'Hvad er det for et system, der tvinger os til den slags valg?'. Det viser, at systemet er råddent, korrupt og døende - og må skiftes ud'.

Dette er anden del af en kronik, der har været bragt i tidsskriftet Ret & Vrang juli 2009. Kronikken er let bearbejdet.
Læs første del af artikelserien