Staten har ansvaret politisk og moralsk overfor sine ansatte, der kommer ud for en arbejdsulykke i tjenesten
fra Arbejdsskadeforeningen - AVS v/formand Kurt A. Nissen, Slagelse
Ifølge tv-nyhederne kniber det for kommunerne at skaffe handicapboliger til hjemvendte soldater med skader fra krigen.
Disse soldater er ansat i den danske stat, de har fået en alvorlig arbejdsskade i forbindelse med udførelse af deres arbejde, hvor de har sat deres liv på spil som soldat udsendt af Danmark.
Forsvarsministeriet burde bygge nogle handicapboliger på de nuværende kaserner, disse handicapboliger skal derefter stilles til rådighed for den arbejdsskadede soldat, indtil hjemkommunen kan stilles en tidssvarende handicapbolig til rådighed.
Staten via Forsvarsministeriet har hovedansvaret for at hjælpe disse handicappede tidligere soldater, det skal ikke 'bare' lægges over til kommunerne.
Staten kunne også ombygge nogle af deres tomme bygninger til handicapegnede boliger, således at de - når der ikke var behov for dem - kunne udlejes til studerende med kort opsigelsesvarsel.
Staten har ansvaret politisk og moralsk overfor sine ansatte, der kommer ud for en arbejdsulykke i tjenesten.
Statsministeren eller Forsvarsministeren må svare på dette, ferie eller ej. De danske soldater bliver stadigvæk skadet i tjenesten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278