10 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Larmende tavshed

Larmende tavshed

Fredag, 07. august, 2009, 00:00:00

Fire ud af fem gange toner der en DF¤¤er frem på skærmen. Har DR og TV2 valgt markant side?

af Daniel Egmose, Slangerup
For anden sommer i træk har vi fulgt nyhederne i radio og TV, når muligheden var der. Hver gang der har været et eller andet, hvor det kunne være relevant at spørge en politiker, ja så fire ud af fem gange toner der en DF'er frem på skærmen.
Har DR og TV2 valgt markant side? Man fristes til at svare ja. Mange gange er problematikkerne så banale at der kun er et svar og svaret kommer fra Dansk Folkeparti, DF.
Hvorfor er der ingen fra oppositionen, der går på banen omkring de stakkels irakere, som DF hungrer efter at få smidt ud landet. Er tavsheden fra Socialdemokraterne og SF udtryk for enighed med DF eller er de på ferie?
Sass Larsen udtrykker at de har det godt i Socialdemokraterne, ja tilsyneladende så godt, at det ikke kommer på tale at deltage i debatten.
Senest har DF kastet sig over kulturpolitikken i Danmark. Og igen stort set tavshed.
Man kan sige mange ting om DF, som jeg bestemt heller ikke finder sympatiske. De får lov til at skabe angst, tvangsind og racisme. Det gør de uden den store modstand. Politisk håndværk med succes.
Hvor er I politikere, der siger, I vil et andet Danmark?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. aug. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp