Præsteinitiativets stiftere tager på det skarpeste afstand fra overgrebene mod asylsøgerne i Brorsons Kirke og mod kirken i Danmark
af Helle Myken Christensen, Falslev Vindblæs sogne, Bodil Hindsholm Hansen, Udbyneder Kastbjerg sogne, Knud Erik Holck Lægsgaard, Mariager sogn på vegne af Præsteinitiativet
Med uforventelig voldsomhed har dansk kampklædt politi kastet sig over ubevæbnede asylsøgende mænd, kvinder og børn i Brorsons Kirke i København.
Danske myndigheder har hermed vist foragt for en uskreven regel om, at mennesker i nød kan søge ly på hellig grund i kirken.
Myndighedernes overgreb mod de asylsøgende og kirken gøres endnu mere betænkelige, da de ikke skyldes ønske fra præst og menighedsråd ved kirken, men måske er fremprovokeret af vor integrations- og kirkeministers tydelige irritation over et uløst ulykkeligt problem og pres fra regeringens støtteparti.
Det var netop sådanne overgreb fra statens side mod kirken Luther ønskede at dæmme op for, når han talte om de to regimenter.
Myndighedernes overgreb er derfor ikke blot udansk, men også uluthersk.
Præsteinitiativets stiftere tager derfor på det skarpeste afstand fra overgrebene mod asylsøgerne i Brorsons Kirke og mod kirken i Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278