Et venstrefløjsparti må forstå de centrale problemer i samfundet, foreslå og arbejde for løsninger af disse. Ellers har det ingen chance for succes

af Mikael Hertoft, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse
Hvad er en krise?
En krise kommer, når et system ikke kan fungere videre som før, hvor alvorlige problemer tvinger til forandring. Kriser i samfundet kan føre til sammenbrud indenfor forskellige sektorer, fattigdom, krige og så videre.
Et venstrefløjsparti må forstå de centrale problemer i samfundet, foreslå og arbejde for løsninger af disse. Ellers har det ingen chance for succes.
Kriser rummer også muligheder. Når en familie går på tvangsauktion, kan en anden familie måske købe huset billigt. Når en virksomhed går fallit, kan en anden købe produktionsudstyret billigt og måske derved starte en produktion op på et profitabelt grundlag.
Hvis USA og Vesteuropa svækkes, bliver andre lande stærke - for eksempel Kina og Indien. Dollaren er blevet økonomisk svag. Det betyder, at alle de, der skylder penge væk i dollar, kommer til at skylde mindre.
Det betyder, at i de sidste år er den rige verdens kontrol over de fattige lande via gæld blevet mindre. Stigninger i oliepriserne fører til, at der sælges færre store biler, og at folk kører mindre i bil og eventuelt skifter til offentlig transport.

Krisen i år 2009
Den akutte krise er en økonomisk og finansiel krise, som begyndte sidste år i oktober i USA og hurtigt bredte sig ud i store dele af verden, herunder Vesteuropa og Danmark.
Det kapitalistiske system bruger uhæmmet gældssætning til at skyde problemer foran sig.
Nyliberalismen havde bevidst fremmet stigning i priserne på fast ejendom for at omfordele fra arbejdsindtægter til spekulationsindtægter, og det var denne metode, der brast.
Nu skyder verdens regeringsledere krisen foran sig og lader de fattige og staten betale gennem 'bankpakker', hvor staterne køber dårlig gæld op fra bankerne og derved redder dem. Derved stiger staternes gæld endnu mere.
Siden 1970`erne har kapitalisterne i Vesten demonteret industristrukturer og flyttet produktionen til lande med lave lønninger i Asien. Dette har givet øgede profitter til vestlige kapitalister.
Men det fører på længere sigt til en undergravning af Vestens muligheder for at dominere verden. Der har siden finanskrisens udbrud været et massivt fald i verdens skibstransport, som endnu langt fra er genoprettet.
Men den økologiske krise er den alvorligste på lang sigt. Der er nu 6,7 milliarder mennesker på jorden, flere end nogen sinde før.
Desværre er menneskenes store flertal i dag organiseret i produktionsmåden, kapitalismen, der er enormt ressourcekrævende. Kapitalismen driver rovdrift på ressourcerne, og det kan hurtigt slå over i alvorlige mangelsituationer.
Der er allerede over en milliard, der sulter i verden ifølge FN`s fødevareorganisation FAO. Fattigdom og arbejdsløshed er den umiddelbare årsag. Bagved ligger, at der er mangel på landbrugsjord og ferskvand. Flertallet i verden bor i byer, hvor de ikke har mulighed for at dyrke jorden.
Det industrielle landbrug, som Danmark er specialist i, kræver masser af kunstgødning og høj mekanisering, og begge dele bruger meget olie. Mangel på olie vil føre til det industrielle landbrugs sammenbrud og/eller omlægning.
Det moderne landbrug er ekstremt ustabilt. De gammeldags, arbejdsintensive landbrug med alsidig produktion er derimod langt mere stabile og økologisk bæredygtige. Men det er ikke så let at vende tilbage til gammeldags landbrug.

Klima og fødevarer
Der er kun 70.000 landbrugere tilbage i DK. De fleste af os ved ikke, hvad der er op og ned på en høne, eller hvordan man holder får.
Havene er tæt på at være fisket tomme på grund af rovfiskeri. Fra halvtredserne og frem har man fisket så meget, at fiskene ikke kunne reproducere sig selv i havene.
Fangsterne forblev nogenlunde de samme takket være moderne metoder med ekkolod, satellitfotografering og industrielle, flydende fiskekonservesfabrikker. Men antallet af fisk - især gode spisefisk som tun, torsk, stør og laks - faldt, og nu falder fangsterne også.
Klimaet er under forandring. Olie-, gas- og kulforbruget fører til CO2 udslip og derved temperaturstigninger. Temperaturstigningerne vil have meget stor indflydelse på de landområder, hvor mennesker i dag bor.
Det vil føre til oversvømmelser kombineret med tørke andre steder. Derved må mennesker, planter og dyr flytte sig, migrere, for at opretholde livet.
Selv hvis menneskene holdt op med deres overforbrug i morgen eller overholdt de klimamål, der bliver fastsat af internationale aftaler - og det er der ikke noget, der tyder på - så vil temperaturen fortsætte med at stige i lang tid fremover.
Og så er der mulighed for krig. Krisen kan føre til mere krig på internationalt plan. Danmark er deltager i krig i Afghanistan - nu også med SF`s støtte - og er meget aggressiv på internationalt plan. Sammen med en fascistisk udlændingepolitik og arrogance overfor Islam, jævnfør tegningskrisen, ødelægger det Danmarks internationale rennomé.
Det kan slet ikke udelukkes, at denne aggression vil vende sig mod landet selv. Og USA vil bygge baser i Columbia, og kuppet i Honduras lover ikke godt.
Hvordan er den økologiske og økonomiske krise forbundne? Den kapitalistiske produktionsmåde har skabt både den økonomiske og den økologiske krise.
'Den kapitalistiske produktionsmåde' er et abstrakt begreb fra Marx` værktøjskasse eller en 'sort kasse', som vi på venstrefløjen forstår mere eller mindre på samme måde.
Begrebet dækker en beskrivelse af, hvordan økonomien og samfundet er organiseret med profit som det vigtigste mål, for hvilket alt andet må vige. Den evige vækst er systemets krav.
Borgerskabets politik verden over de sidste 30 år har fremmet kortsigtede interesser og derved ophobet de problemer, som nu skærper krisen.

Krise for neoliberalismen
Neoliberalismens økonomiske system blev først afprøvet i Chile efter det reaktionære militærkup i 1973, der undertrykte arbejderbevægelsen og derved gav frit spil for det borgerlige eksperiment.
USA`s præsident Reagan og Englands premierminister Thatcher satte en systematisk offensiv i gang verden over, som Bush, Blair og Fogh fortsatte. Venstre fortsætter i Danmark den dag i dag.
Neoliberalismen har udskudt ethvert forsøg på at bekæmpe den økologiske krise ved at bortforklare den og har dermed spildt kostbare år. Oliemanglen har man forsøgt at løse ved at tage kontrol over Irak gennem krig, hvilket ikke foreløbig har ført til øget olieproduktion, men derimod til stærkt øget olieforbrug.
Hvad vi ser, er således også en krise for det nyliberale projekt. Neoliberalismens krise er også blevet en krise for socialdemokratierne i hele EU, som stort set har identificeret sig med de nyliberale ideer.
Derfor går den populistiske og racistiske højrefløj frem i mange lande, som EU valget viste, mens den yderste venstrefløj kun lige holder skansen.
Hvad er Enhedslistens og venstrefløjens opgaver? Vi må gøre et stykke arbejde med at analysere og forstå den kapitalistiske krise. Mange forsøger dette, deriblandt også fra Kommunistisk Parti. Nogle starter med at studere Karl Marx og hans verden, og det er udmærket.
Men vi kommer ikke udenom en analyse af verden anno 2009, baseret på nutidige fakta. Dernæst må vi formulere en vej ud af krisen, baseret på arbejderklassens og andre undertryktes interesser.
Her må vi trække på den internationale venstrefløj og andre kritisk tænkende, der i disse tider producerer mange kriseanalyser. Nogle elementer af denne politik har vi godt styr på:
Udvikling af vedvarende energi, igangsættelse af offentlig produktion, nationalisering af bankerne, forbedrede forhold for arbejdsløse, genoprettelse af den offentlige sektor, tilbagetrækning fra deltagelse i krig og så videre. Andre skal vi først til at udvikle.
Krisen betyder, at kapitalismen har problemer, og det giver selvfølgelig nogle muligheder for det socialistiske projekt. Men der er absolut ingen automatik i dette. Tiden kalder ikke på falsk optimisme.
Krisen betyder skærpet klassekamp, i hvilken vi kun kan sejre, hvis vi forstår situationen.

Kronikken er baseret på et oplæg på Enhedslistens sommerlejr 2009.