Metals ledelse var fortørnet over, at jeg kritiserede deres samarbejdslinje over for arbejdsgiverne og stillede spørgsmål på generalforsamlingerne

af Lars U. Thomsen, Esbjerg
Forfatteren Erik Jørgen Hansen beskriver i sin bog 'Den maskerede klassekamp', hvordan Metals ledelse i slutningen af 1980`erne indledte en alliance med de store koncerner i Danmark.
Det skulle blive starten på Dansk Metals store nedtur, fagligt og politisk. Forbundet er nærmest reduceret til en underafdeling af Dansk Industri.
Denne sammensmeltning er set tidligere i historien. Vi så det under besættelsen med Socialdemokratiets samarbejdslinje over for Hitlertyskland, og vi så det igen under folkeafstemningen om EF i 1972.
Da Socialdemokratiet opgav marxismen som idègrundlag, mistede det evnen til at orientere sig politisk. Det skyldes også, at de store koncerner bestikker et lag af arbejderklassen for at lamme den faglige kamp hos medlemmerne.
Hvor langt treenigheden mellem Dansk Metal, Dansk Industri og statsmagten er nået, fik jeg en overbevisende lærestreg i foråret 2009.
Metal misbrugte kontrollen af ledige medlemmer til en veritabel klapjagt, hvor jeg i løbet af fire måneder blev indkaldt til tre rådighedssamtaler.
Metals ledelse var fortørnet over, at jeg kritiserede deres samarbejdslinje over for arbejdsgiverne og stillede spørgsmål på generalforsamlingerne.
Den 26. maj, altså for mere end fire måneder siden, modtog jeg et brev fra Metals a-kasse med besked om, at der ikke ville blive udbetalt dagpenge, sålænge det ikke var afklaret, om jeg drev forlagsvirksomhed.
Det spørgsmål er endnu ikke afklaret. Selv om jeg har sendt dem en fyldig dokumentation, udviser Forbundets a-kasse en utrolig opfindsomhed, når det gælder om at stille supplerende spørgsmål.
Jeg mener ikke, at man skal lade sig kyse af Metals overgreb, men vise de klassemæssige årsager til deres svigten over for medlemmerne.
Det handler om at vinde flertallet for en stærk og selvstændig fagbevægelse, der kan tvinge højrekræfterne på tilbagetog.