10 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En skændslens nat for Danmark

En skændslens nat for Danmark

Torsdag, 20. august, 2009, 00:00:00

Nu har også Socialdemokraterne og SF ¤¤solgt¤¤ deres sjæl med henblik på at skaffe flere vælgere

af Dorte Rørbye, byrådsmedlem for de Radikale, Jelling
Danmark er gået i krig mod Irak på det tyndest mulige flertal, nemlig VKO.
Og oven i købet på en løgn, fremsat af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben.
Saddam Hussein var en frygtelig diktator, som der desværre findes en del af i verden, som man i verdenssamfundet skal bekæmpe, men samtidig sikre, at befolkningen ikke bliver ramt med død og ødelæggelse.
Ud af alt dette morads kommer taberne, nemlig de folk, der er nødt til og har mod til at flygte. De skal nu have en straf mere i deres liv, som om de ikke har fået nok.
De cirka 250, der er flygtet fra diktator og krig, har Danmark ikke 'råd' til at tage sig af.
Nej, vi er i sandhed et fattigt land. Især fattigt på det åndelige og humanitære. Nu har også Socialdemokraterne og SF 'solgt' deres sjæl med henblik på at skaffe flere vælgere. Det kan kaldes en fast og ikke fair asylpolitik.
Jeg er stolt over at tilhøre et parti, nemlig Det Radikale Venstre, som på trods af dårlige meningsmålinger ikke sælger ud af grundlæggende værdier. Det er svært at gå imod strømmen, men aldrig har det været mere nødvendigt.
Kun Enhedslisten og de Radikale har sagt fra. Den nat i Brorsons Kirke var en skændsel for Danmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. aug. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp