Siden er forbruget af antibiotika i svinesektoren kun steget og udgør nu 90-100 tons per år

af Holger Ø. Mortensen, Odder
Under dette slogan gennemførte det daværende ESS-Food sidst i 1950-erne et landsdækkende reklamefremstød for dansk svinekød.
Efter krigens magre år og de nøjsomme 50-ere skulle danskerne til at spise mere svinekød. Og man må sige, fremstødet virkede.
Nye udskæringer kom til - og danskerne begyndte nu at spise for eksempel koteletter og mørbrad, og ikke bare flæskesteg og fars. Og til priser som de fleste kunne betale.
Produktionen af svin bare steg og steg. Stadig større mængder dansk svinekød blev eksporteret. Hele svineavlen fik mere og mere karakter af en fabrikation.
Op gennem 70-erne blev SPF-grise (Specific Pathogen Free) introduceret. I princippet skulle slagte- og avlssvin nu være sygdomsfrie.
Men hvis grisene blev syge, havde dyrene nu ikke længere et naturligt immunforsvar. Og forbruget af medicin i svinebranchen bare steg og steg.
I 1980 lagde Andelsslagterierne sag an mod kunstneren Michael Witte, da denne på en plakat påstod at 'Danske svin er sunde - de strutter af penicillin'. Slagterierne tabte sagen.
Siden er forbruget af antibiotika i svinesektoren kun steget og udgør nu 90-100 tons per år. Dette overforbrug er med til at øge faren for resistente bakterier.
Danske Slagterier og danske svineproducenter har hele tiden påstået, at de producerer sunde fødevarer.
Men er det nu rigtigt? Da det er almindelig kendt, at animalsk fedt tilhører de mættede fedtsyrer, kan man kun advare mod at indtage for meget af dette 'sunde' svinekød.
Slogans som svinegodt og hverdagsmad dukker stadig op i reklamerne. Et af vores alvorligste sygdomsfænomener i Danmark - og i den vestlige verden - er hjerte-kar-sygdomme, som netop skyldes for stort indtag af blandt andet mættede fedtsyrer.
Derfor kan man kun opfordre forbrugerne til at spise mindre svinekød - og kød generelt.