Claus Hjort Frederiksen havde tydeligvis ikke kongehuset i tankerne, da han appellerede til ¤¤besindighed¤¤ og ¤¤tilbageholdenhed¤¤ ved de kommende overens-komstforhandlinger

af Jørgen Petersen, formand, Kommunistisk Parti
De kongelige jubler i disse dage. De har nemlig udsigt til rekordstore lønstigninger i det kommende år. 200.000 mere i lommen på Prins Henrik og 400.000 mere til kronprinsen.
Regeringen er gavmild overfor de kongelige i den nye finanslov, som samlet får lønstigninger på næsten to millioner kroner. En samlet løn til kongehuset på 71,2 millioner - skattefrit forstås.
Jeg kan heller ikke sige mig fri for en mistanke om, at den borgerlige regering vil give de kongelige et plaster på såret, en økonomisk kompensation om man vil, for alt det republikanske tankegods, der bredte sig i befolkningen i forbindelse med folkeafstemningen om tronfølgeloven.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen benyttede fremlæggelsen af finansloven til at blande sig i overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Han havde tydeligvis ikke kongehuset i tankerne, da han appellerede til 'besindighed' og 'tilbageholdenhed' ved de kommende overenskomstforhandlinger.
I stedet for at tænke så meget på at få mere i lønningsposen, skal danskerne koncentrere sig om at kaste sig ud i en ny runde af forbrug, mener ministeren. Han opfordrer således danskerne til at købe hus eller flere forbrugsgoder. Finansministeren mangler blot at fortælle de danske arbejdere, hvordan de skal betale regningen, hvis det ikke er lønnen, men kun arbejdsløsheden, der vokser.

De borgerlige værdier
Den borgerlige regering står vagt om deres kernevælgere. Det kan man vel ikke fortænke dem i. De prøver bare at sløre klasseindholdet af deres asociale politik, for at undgå at miste regeringsmagten. Regeringen ville aldrig direkte indrømme, at den mener de bredeste skuldre skal bære de mindste byrder.
Danmarks vicestatsminister, Lene Espersen, er imod oppositionens forslag om en særskat på millionærer. Det undrer næppe mange rundt på landets arbejdspladser. Men hendes begrundelse fortjener lidt opmærksomhed.
-Det er en særskat på dygtighed, erklærede den konservative partiformand forleden på TV. Den bemærkning har jeg tænkt meget over. Hvis jeg fik muligheden ville jeg stille to spørgsmål til ministeren.
Hvis de dygtigste har de højeste lønninger, hvorfor får kvinder så lavere løn end mænd? Og kan ministeren forklare, hvorfor politifolk er dårligere lønnet end privatansatte med en tilsvarende uddannelse?

Hvem skal betale
Den kapitalistiske krise er langt fra slut. Selv den borgerlige regering forventer at arbejdsløsheden næste år vil nå 150.000. Andre taler om helt op mod 200.000 arbejdsløse, inden udgangen af næste år. Der er et skrigende behov for at sætte arbejde i gang.
I denne uge fremlagde Regeringen en finanslov med et underskud på omkring 90 milliarder kroner. Pengene fosser ud af statskassen, men de bruges kun i meget begrænset omfang til at skabe flere arbejdspladser. De ender først og fremmest i lommen på de økonomisk velstillede. Alene skattestoppet og de øvrige skattelettelser, som regeringen har vedtaget sammen med Dansk Folkeparti, koster statskassen 55 milliarder næste år.
Pengene skal lånes, både til at finansiere bankpakkerne, skattestoppet, rødvinsreformen og for den sags skyld lønfesten hos de kongelige. Læg hertil skattefradragene for sundhedsforsikringer og pensionsindbetalinger, bankpakkerne og de mange andre tilskud til erhvervslivet.
Hvis der var truffet andre politiske beslutninger, så kunne statsfinanserne hurtigt se helt anderledes ud.

Spørgsmål
Samtidigt med at Claus Hjort Frederiksen fremlagde regeringens finanslov for 2010 var statsministeren på virksomhedsbesøg.
Lars Løkke Rasmussen mødtes blandt andet med de ansatte hos Danish Crown, der som bekendt har uddelt en endeløs række af fyresedler i årevis.
- Hvad skal jeg med skattelettelserne, hvis jeg kan se frem til en fyreseddel, spurgte en af slagteriarbejderne Lars Løkke Rasmussen, i følge en af de borgerlige dagblades referat fra mødet.
Spørgsmålet hænger stadigt ubesvaret i luften.