06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Uniformer i kirken

Uniformer i kirken

Torsdag, 03. september, 2009, 00:00:00

Militariseringen af folkekirken har hermed nået sit hidtidige højdepunkt

af Henning Sørensen, Grenaa
For nylig blev vort land kompromitteret i den ganske verden af politi, sandsynligvis fodret med råt kød og brændevin, der brutalt fjernede traumatiserede og ulykkelige flygtninge i Brorsons Kirke, uden for hvilken de med uhørt brutalitet tævede løs på ikke-voldelige demonstranter.
Den 30. august vil vi atter se politiet i en kirke, Københavns Domkirke, hvor de ved bispevielsen skal bevogte vort lands dyreste forsorgsfamilie, kongehusets medlemmer.
I kirken vil der også være uniformerede repræsentanter for den anden del af den organiserede voldsmagt: militæret.
Det bliver festligt, hvis de af kirkegængerne, der bestiller noget nyttigt - dykkere, skorstensfejere og så videre - også kommer i deres arbejdstøj!
Den nye biskop, Peter Skov-Jakobsen er også feltpræst. Militariseringen af folkekirken har hermed nået sit hidtidige højdepunkt. Gad vide, om ikke vorherre ville have ryddet bulen?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. sep. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp