Kan det virkelig have sin rigtighed, at staten Danmark kan tvangs-udvise herboende dansk statsborger til lande uden for EU, hvor der praktiseres dødsstraf og ¤¤plea bargin¤¤ systemer?

af Valerie Peterson, Lyngby
Udvisningssagen med den danske kvinde, Camilla Broe, forekommer mig højst usædvanlig. Jeg bekymrer mig for den danske retssikkerhed fra nu af og fremover.
Kan det virkelig have sin rigtighed, at staten Danmark kan tvangsudvise herboende dansk statsborger til lande uden for EU, hvor der praktiseres dødsstraf og 'plea bargin' systemer?
Hvordan kan det være, at en verserende ecstacysag i Århus med tre danske jetset mænd, der har begået smugleri i USA, ikke bliver udvist til USA, men kommer for en dansk domstol?
Broes anklage for smugleri må da således også kunne komme for en dansk domstol og afgøres her i landet?
Mit grundlag for min frygt for brud på dansk retssikkerhed er følgende:
Det står fast, at Procesbevillingsnævnet den 7. august 2009 har givet afslag på at kære sagen til Højesteret. Men ifølge Broes advokat, Michael Juul Eriksen, er der mindst fem ting, der taler for, at den 42-årige alenemors sag skal for Højesteret samt at udleveringen er urimelig:
1. Strid om lovhjemmel: Østre Landsret har tidligere besluttet, at spørgsmålet om udlevering skal prøves efter en 37 år gammel traktat mellem Danmark og USA. Men siden modsiger landsretten sig selv og beslutter, at spørgsmålet om udlevering skal afgøres efter udleveringsloven, som giver flere muligheder for udlevering.
2. Humanitære forhold: Udleveringsloven fastslår, at Danmark ikke må udlevere, 'hvis det er uforeneligt med humanitære hensyn'.
Forsvaret mener, at hensynet til datteren Isabella, Camillas opvækst i Danmark og hendes arbejde bør tages i betragtning. Det samme mener Peter Vedel Kessing, der er ekspert i forholdet mellem menneskerettigheder og terrorbekæmpelse hos Institut for Menneskerettigheder.
3. Manglende beviser: Østre Landsret har krævet, at anklagemyndigheden skal indhente bevismateriale fra de amerikanske myndigheder.
En måned efter den beslutning anmodes de amerikanske myndigheder om beviser. Samme dag træffer Justitsministeriet afgørelse om udlevering af Camilla Broe. Myndighederne træffer altså afgørelse uden at levere beviser.
4. Forældelse: Camilla Broe anklages for handlinger i perioden 1997-98. Der er gået over 11 år siden. Udleveringsanmodningen til Danmark kommer i 2007, så det er de amerikanske myndigheders smøl, der medfører, at der går så lang tid.
5. Tilbagevirkende kraft: De skærpede regler om udlevering blev indført i 2002. Men Camilla Broe er tiltalt for forhold, der skete i 1997-1998. Desværre for hende blev hun først tiltalt i 2003 - og dømmes og udleveres nu med tilbagevirkende kraft.