Hvordan kan nogen tro, at der hersker demokrati, når der ikke er demokrati i produktionssfæren

af Per Dørup Jensen, Aalborg
I relation til grundmodsætningen mellem kapital og lønarbejde har det ikke skortet på kommunisters kritik af kapitalismen og dens kriser med stigende arbejdsløshed til følge.
Men mens man stort set udelukkende har forholdt sig til kapitalismens kriser og deres økonomiske konsekvenser for arbejderklassen, er det tankevækkende, så lidt og så ukritisk den kommunistiske bevægelse har forholdt sig til selve lønarbejdet og dets indhold.
Hvis ikke kommunister skulle forsøge at afdække kapitalismens systematiske tilsløring af lønarbejdet og dens konsekvenser for lønarbejderne i form af underordning, kontrol og udbytning, hvem skulle så?
Selvom mange lønarbejdere lider under den illusion, at de er frie, er de jo kun formelt, juridisk 'frie' og kun i den forstand, at de er 'frie' til at vælge, hvem de vil sælge deres arbejdskraft til.
Hos de fleste lønarbejdere er der en udbredt illusion om, at der hersker frihed og demokrati under kapitalismen, men hvad har lønarbejderen at skulle have sagt i produktionssfæren?
Har han da indflydelse på, hvad der skal produceres, om det er samfundsgavnlig produktion eller forurening, gift, våben, biler, veje, der skal produceres? Har han en medbestemmende indflydelse på, hvor mange timer han skal arbejde om dagen?
Hvordan kan nogen tro, at der hersker demokrati, når der ikke er demokrati i produktionssfæren, som er den akse, begrebet fritid drejer sig om.
Lønarbejde er uforeneligt med demokrati og frihed, men at der alligevel hersker en udbredt opfattelse heraf, kan kun være udtryk for falsk bevidsthed og fremmedgørelse.