Eftersom det danske og det polske selskab er udsat for blokade, forsøger selskaberne på forskellig måde at omgå blokaden blandt andet ved at købe byggematerialer fra firmaer i Sverige
fra Nordisk Bygnings- og Træarbejderforbund v/ Hans Tilly, formand, og Christer Wälivaara, generalsekretær
I anledning af, at vore faglige kammerater i Fagligt Fællesforbund (3F) i Danmark er inddraget i en principielt vigtig konflikt, fremsætter Nordisk Bygnings- og Træarbejderforbund (NBTF) følgende udtalelse:
Baggrunden for konflikten er, at et dansk selskab, Trekroner Penthouse er i færd med at bygge loftslejligheder i ejendommene beliggende Trekronergade 5-11 og Bryggerivej 2-6 i Valby, Danmark.
Til at udføre selve byggeriet har det danske selskab kontraheret med et polsk byggeforetagende ved navn Tomis Enterprise. Fagforbundet 3F ønsker at indgå kollektiv aftale med det polske selskab, men Tomis Enterprise ønsker ikke at indgå aftale.
3F har også fremsat krav til det danske selskab Trekroner Penthouse - som man også betragter som de polske arbejderes reelle arbejdsgiver - om at indgå aftale, men også det danske selskab nægter at indgå kollektiv aftale.
Siden den 29. august blokeres der imod det danske og det polske selskab.
NBTF udtaler sin stærke støtte til de danske kammerater i deres kamp for at tegne en kollektiv aftale, så at de polske arbejdere garanteres den rigtige løn og ordentlige vilkår i øvrigt.
Eftersom det danske og det polske selskab er udsat for blokade, forsøger selskaberne på forskellig måde at omgå blokaden blandt andet ved at købe byggematerialer fra firmaer i Sverige.
Det er derfor vigtigt, at vi har en nordisk solidaritet og sammen slutter op bag vore faglige venner i Danmark.
Det ville være ulykkeligt, dersom svenske firmaer skulle finde sig som aktører og på den måde modarbejde et vigtig fagligt arbejde.
I denne sag ser vi tydeligt konsekvenserne af Laval-dommen. Her handler det om, at et polsk selskab midlertidigt arbejder i Danmark og med Laval-dommen i ryggen nægter at indgå kollektiv aftale med danske fagforbund.
Det danske fagforbund tilbyder en særlig aftale, som tager hensyn til Laval-dommen, men ikke engang denne aftale vil det danske eller det polske selskab undertegne.
Konsekvenserne er, at de polske arbejdere må arbejde under utrygge vilkår, og at de danske kollektivaftaler bliver sat ud af spillet. Vi får en situation, hvor mennesker bliver en handelsvare, og lønmodtagernes rettigheder ofres. Det er noget, som de nordiske faglige organisationer inden for NBTF aldrig vil acceptere.
Vi vil gøre alt for at fjerne konsekvenserne af Laval-dommen, og vi støtter vore faglige kammerater i Danmark i deres kamp for stærke kollektivaftaler til gavn for Nordens lønmodtagere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278