Udøvelse af civil ulydighed er en personlig beslutning - du er den eneste ene, der kan/skal tage beslutningen

fra Aage Staffe, Jyllinge
Til Mulle
Mulle skrev: 'Er der nogen som har lyst til at fortælle omkring begrebet civil ulydighed?
Hvad er forskellen på civil ulydighed og almindelig overtrædelse af diverse love? Er det ikke ét fedt, hvad man kalder de ting, man gør. Om det er passivt eller aktivt. Hvis der findes en lov, som man kan dømmes efter, kan det vel ikke være legalt, det man udretter? Eller hvad?'

Kære Mulle. Her får du lidt gode råd - samt begrundelser for, hvorfor jeg som dreng og som olding har brudt love ved at begå civil ulydighed, og hvorfor jeg stadig er parat til at følge min samvittighed og betale prisen.
Civil ulydighed er karakteriseret ved:
1) at man bryder en gældende lov, som strider mod ens samvittighed,
2) at man ikke sætter sig til modværge og afstår fra vold,
3) en forudsætning er dog, at vor grundlov respekteres og fungerer.

Ikke-vold
Udøvelse af civil ulydighed er en personlig beslutning - du er den eneste ene, der kan/skal tage beslutningen. Derfor - skræl al pølsesnak væk, skær ind til benet, lyt ikke til pladderhumanister og godtfolk såsom levebrødspolitikere.
For eksempel bevægede Søren Pind sig en debat i fordummerkassen væk fra emnet, episoden på Nørrebrogade ved Brorsons Kirke - til Somalia. Hvorfor?
Som levebrødspolitiker er han vel udstyret med taburetklister, derfor forsøger han at afspore debatten. Han vil vel gerne høres og ses, er jeg ikke dejlig, men afslører arrogant en dyb foragt for seernes intelligens.
Der er selvfølgelig risiko-momenter ved civil ulydighed. I et diktatur, hvor ytringsfriheden er ikke-eksisterende, er prisen ofte tortur og død. I vort nuværende 'banandemokrati' er det knippelsuppe, tåregas og peberspray i brutal udførelse.
Et eksempel fra min barndom: Jeg voksede op i 1930`erne i et arbejderhjem, mine forældre var medlemmer af Danmarks kommunistiske Parti (DKP) og hjalp gennem Rote Hilfe (Røde Hjælp) tyske flygtninge med husly - mad og skjul for danske og tyske myndigheder.
Ialt blev et sted mellem 150-250 tyske flygtninge af danske myndigheder tilbageleveret til tortur og henrettelse i Hitlertysklands KZ-lejre og fængsler.

Modstandskamp
Civil ulydighed er altså karakteriseret ved, at man ikke sætter sig til modværge, og at man afstår fra vold. Men som som allerede nævnt er forudsætningen, at vor grundlov respekteres - og fungerer!
Derfor et andet eksempel: I nazisternes fejende medvind, under besættelsen af Danmark indfandt dansk politi sig i mit barndomshjem.
De brød ind. De lagde hånd på min mor. De grinede hende op i hendes åbne ansigt, da hun bad om at se en dommerkendelse. 'Det bruger vi ikke mere', var svaret.
'Er I da ikke danske betjente?' Fjoget af en panserbasse så endnu mere fåret ud. Her besluttede jeg, at begå civil ulydighed - og blev senere sabotør og vandbærer i sabotageorganisation KOPA (senere BOPA).
Jeg konkluderer altså, at brydes grundloven af magthaverne, er anvendelse af vold i form af en voldelig modstandskamp moralsk og etisk at anbefale.