Ude i verden mobiliserede man til det skæbnesvangre opgør med Nazi-Tyskland. I Danmark oprettede Socialdemokratiet i 1935 deres eget stikker- og marodørkorps, kaldet HIPA, som alene havde til formål alene at bekæmpe kommunisterne

af Anton Nielsen
Fascismen er fjenden lød budskabet fra Kominterns syvende Verdenskongres i 1935.
På en talerstol i Moskva stod en mand, det var Kommunistisk Internationales ubestridte leder, Georgi Dimitroff, manden som nazisterne kort tid før havde forsøgt at hænge op på rigsdagsbranden i Berlin.
Han har allerede talt længe, men nu læner han sig frem over talerstolen og fortsætter indtrængende:
- Kammerater! Millioner af arbejdere og andre arbejdende i de kapitalistiske lande spørger: Hvordan kan man forhindre, at fascismen kommer til magten, og hvordan kan man styrte fascismen, når den har sejret?
Kommunistisk Internationale svarer:
'Det første der må gøres, det man må begynde med, er dannelsen af enhedsfronten. Tilvejebringelsen af arbejdernes aktionsenhed i hver fabrik, i hvert distrikt, i hver provins, i hvert land, i hele verden. Proletariatets aktionsenhed i national og international målestok er det mægtigste våben, der ikke blot sætter arbejderklassen i stand til at føre et heldigt forsvar, men også at til at rette en fremgangsrig modoffensiv mod fascismen, mod klassefjenden!'
'Men - er det muligt at virkeliggøre denne proletariatets aktionsenhed i de enkelte lande og i hele verden? Ja, det er muligt - og det er muligt med det samme. Kommunistisk Internationale stiller ingen som helst betingelser for aktionsenheden - med undtagelse af én eneste elementær betingelse - der kan accepteres af alle arbejdere, nemlig, at aktionsenheden retter sig mod fascismen, mod kapitalismens offensiv, mod krigsfaren, mod klassefjenden. Det er vor betingelse!'

Den spanske borgerkrig
De danske kommunister sluttede fuldt og helt op om Kominterns linie. Kampen mod fascismen fik absolut første prioritet.
Partiet opfordrede alle - ikke mindst Socialdemokratiet - til at slutte op i en fælles kamp mod fascismen. Men alle henvendelser blev afvist - hvis man da overhovedet svarede.
Den socialdemokratiske ledelses politik var gennemsyret af antikommunisme og fordomme, så man hellere allierede sig med den absolutte højrefløj i dansk politik. Hovedfjenden var for dem kommunisterne - ikke nazisterne. Ej heller de heilende KU`ere (KU: Konservativ Ungdom).
Kritikken af Komintern har kun én genstand, nemlig den syvende verdenskongres` opfordring til enhed i kampen mod fascismen. Det blev konsekvent afvist som bluff: 'enhedsfront og samarbejde i teori, splittelse i praksis - som sædvanlig', påstod den socialdemokratiske ledelse.
Denne holdning slog også igennem i forholdet til Spanien, som efter valget i februar 1936 dannede en folkefrontsregering. Men allerede i juli startede general Franco, lederen af den fascistiske falange, sit oprør mod den demokratisk valgte regering. Det skete - skulle det snart vise sig - i fuld overensstemmelse med og direkte understøttet af såvel Hitler som Mussolini.
De vestlige stormagter vendte ryggen til, mens fascisterne myrdede det unge spanske demokrati. Sovjetunionen stillede sig som eneste nation ubetinget på den spanske republiks side, og var - sammen med de 40-60 tusinde frivillige fra 150 lande, som udgjorde de internationale brigader - de eneste der fra starten konsekvent bekæmpede fascismen. Blandt de frivillige var godt 500 unge danskere.

Socialdemokratiets Stikkerkorps
Ude i verden mobiliserer man til det skæbnesvangre opgør med menneskehedens fjender Nazi-Tyskland, Mussolinis fascistiske Italien og deres mange vasaller, som Danmark få år efter blev en af.
Samtidig herhjemme skrev den konservative bannerfører, skabsfascisten Ole Bjørn Kraft, sin underdanige hyldest til Mussolini under titlen: 'Fascismen: Liv - lære - Lov'. Samtidig marcherede Konservativ Ungdom i gaderne, iført det reglementerede udstyr - lange støvler og skrårem.
Og socialdemokraterne - hvad var deres svar på oprettelsen af en antifascistisk enhedsfront? Det var oprettelsen af deres eget stikker- og marodørkorps, kaldet HIPA -
Hovedorganisationernes Propaganda og Agitations Afdeling. HIPA havde fra starten til huse i 'De Samvirkende Fagforbund' - i dag LO.
Organisationen havde alene til formål alene at bekæmpe kommunisterne og deres parti DKP. I HIPA`s egen formulering, at:
'Indsamle, bearbejde og udsende anti-nazistisk og anti-kommunistisk materiale. Samarbejde med den socialdemokratiske presse, fagbladene og eventuelt andre steder, hvor der fra vor side kan sættes ind.
Udsende sådant materiale til alle socialdemokratiske tillidsmænd i parti-, fag- og ungdomsbevægelse. Være rådgiver for vore folk i hovedstad og provins.
Foruden ovenstående arbejde, som jo for en del er af forebyggende art skal man gå i gang med et systematisk og instruktivt antikommunistisk - og hvor det eventuelt skønnes fornødent - antinazistisk kursusarbejde og med uddannelse af agitatorer for parti- og fagbevægelse i Kommunisme. Dvs. forsyning med materiale om kommunismen i Rusland og i Vesteuropa.
Forsvar mod angrebene på den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Angrebsmateriale mod kommunisterne.
Planlæggelse af aktioner i kommunistiske fagforeninger, på kontrolsteder osv. I den udstrækning forholdene nødvendiggør det de samme arrangementer om `Nazisme`, `KU` osv.', hedder det.

De spaniensfrivillige i HIPAS kartoteker.
Godt 500 danskere deltog som frivillige i den spanske borgerkrig fra 1936 til 1939. 150 fandt døden dernede. De der kom hjem i live, blev modtaget på havnekajen eller togperronen af et særdeles fjendtligt dansk politi.
Den danske stats taknemlighed over for de unge modige danske, som i frihedens navn - og som de første - havde bekæmpet den fjende, der få måneder efter besatte vort eget land, var hurtigt overset.
Ved deres hjemkomst blev mange arresteret, og anklaget for at have kæmpet i et andet lands hær. Arrestationerne skete i henhold til en lov vedtaget til lejligheden:
'Som et led i Kontrolforanstaltningerne, som den internationale ikke-indblandingskomité iværksatte omkring Slutningen af Februar 1937, har en Række europæiske Stater gennemført forbud mod frivilliges Deltagelse i den spanske Borgerkrig.
Forslag herom blev fremsat i Folketinget den 23. Februar og gennemført i Løbet af de to efterfølgende dage.
Forbuddet omfatter Udrejse og Gennemrejse for saavel danske som fremmede Statsborgere til Deltagelse i Borgerkrigen i Spanien og spansk Marokko.... for Overtrædelse fastsættes Hæftestraf indtil 3 Måneder, eventuelt Bøder.
Loven bortfalder af sig selv ved Borgerkrigens ophør'.
Helt anderledes var det da de frivillige fra Finlands-krigen vendte hjem. Alle gode kræfter kæmper for det 'hvide Finland', erklærede de toneangivende politiske kredse i landet.
Det hvide Finland, som i 1918 - efter den finske borgerkrig - lod 18.000 finske arbejdere stille op ad muren og henrette.
Disse Helte - med Schalburg og andre nazistisk officerer i spidsen - blev modtaget med hyldestfanfare fra det officielle Danmarks side. De blev ikke fængslet eller forfulgt for at kæmpe for fremmed magt. Mange af dem gik efter Danmarks besættelse ind i Frikorps Danmark, Schalburg-korpset og andre nazistiske støttekorps. Agenter for en fremmed magt?

Modstandsbevægelsen i Danmark
Kun fem måneder efter fascismens sorte nat havde sænket sig over Spanien, brød Anden Verdenskrig ud, da Nazi-Tyskland angreb Polen.
Og da Hitler-Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940, anså kartoteksbestyrerne i HIPA - helt i den officielle samarbejdspolitiks ånd - det som særdeles vigtigt, at udleverer navne og adresser på de tidligere spaniensfrivillige til tysk politi.
De spaniensfrivillige var jo både våbentrænede, og - formodede man - villige til at yde modstand mod fascismen, som de havde gjort det i Spanien.
Og det havde de helt ret i. De spaniensfrivillige kom til at spilde en betydningsfuld rolle i opbygningen af den danske modstandsbevægelse.
De første danske frihedskæmpere i kampen mod fascismen faldt i Spanien. Mange af de overlevende fra den spanske borgerkrig mistede livet i kampen for Danmarks frihed.

Et anklageskrift
I PET-kommissionens nyligt udkomne rapport om efterretningstjenestens virksomhed fra 1945 til 1989 bliver de danske kommunister og deres parti udråbt til samfundsfjender og agenter i en fremmed magt tjeneste.
Endnu engang vendes tingene på hovedet.
Sandheden er, at både PET og andre efterretningsorganer selv har været villige redskaber for fremmede magter med katastrofale følger for mange mennesker.
I en serie artikler anklager Anton Nielsen de danske efterretningsorganisationer...
Første artikel, 'Om 30`ernes politi og politiske flygtninge' blev bragt torsdag den 29. september.
Læs i dag om appellen fra Kominterns syvende verdenskongres om enhedsfronten mod fascismen og om de danske spaniensfrivillige og HIPA.