Når et forsvar systematisk kræver det civile samfunds demokratiske værdier underlagt militære hensyn, så har vi militarisme. Og det skal vi være på vagt over for, skriver Henning Sørensen.

af Birthe Sørensen
Thomas Rathsacks omstridte bog, Jæger - i krig med eliten, fylder stadig den politiske dagsorden.
Mens vi venter på udredningen fra forsvarets auditørkorps af, hvad der egentlig er foregået i Forsvarskommandoen, debatteres både sagen og militæret heftigt i flere medier.
En af dem, som prøver at trække nogle store linjer, er militærsociolog og cand.scient.pol. Henning Sørensen. I en kronik i Politiken den 7. oktober påpeger han, at der er sket en militarisering af det danske samfund.
'Når et forsvar systematisk kræver det civile samfunds demokratiske værdier underlagt militære hensyn, så har vi militarisme. Og det skal vi være på vagt over for', skriver Henning Sørensen.
Han mener, at denne militarisering kan efterspores på fire områder:
'Det første er forsvarets informationsstyring, altså forsvarets kontrol med de informationer, som det lader tilgå det civile samfund, og som udgør politikeres og i sidste instans befolkningens beslutningsgrundlag, f.eks. om vi fortsat skal sende soldater til Afghanistan.
Det andet er forsvarets politisering, hvor officerer vil bestemme på områder, hvortil de ikke har adkomst, i stedet for blot at levere fakta og så overlade det til folkevalgte politikere at beslutte.
Det tredje er forsvarets omgåelse af politiske instrukser. Her trodser officerer en klart erklæret instruks.
Den fjerde er forsvarets overtrædelse af straffeloven, f.eks. når man fabrikerer falske beviser, lyver i tv over for befolkningen, sine kolleger, forsvarets auditør, etc.'
Henning Sørensen kommer i sin kronik med eksempler på alle fire områder. Om forsvarets omgåelse af politiske instrukser skriver han:
'To tidligere forsvarschefer har gjort det. I 2001 besluttede den daværende forsvarschef, Christian Hvidt, sig for - i EU`s militærkomite - at stemme for en finsk general som komiteens militærchef, selv om han havde fået besked fra Forsvarsministeriets departementschef og en tilsvarende instruks fra Udenrigsministeriet om at stemme på en Nato-general af hensyn til det danske forsvarsforbehold i EU. Det blæste Christian Hvidt på, og han stemte på sin finske jagtkollega.
Generalens beslutning var et kraftigt anslag mod de demokratiske spilleregler, da det ikke kun trodsede ministre og deres embedsmænd, men også regeringen, Folketinget og befolkningsflertallet, som ved folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen havde vedtaget EU-forbeholdet....
Christian Hvidts efterfølger, forsvarschef Jesper Helsøe, startede sin tiltræden med at fastslå, at han stod bag sin forgængers handlemåde, altså også den i EU-militærkomite-sagen. Her signalerede Jesper Helsøe, at han ville gøre ligeså...
Alene af den grund burde Jesper Helsøe ikke være tiltrådt. Også senere i sin karriere udviste Jesper Helsøe manglende respekt for demokratiet ved at tilbageholde oplysninger for forsvarsminister Søren Gade.... Og igen uden konsekvenser'.
Henning Sørensen slutter sin kronik med at skrive, at 'jægerbogsagen bør være en igangsætter for forsvarets ledelse og ansatte til at få etableret en ny, fremtidig selvforståelse som `det danske demokratiske samfunds tjener, ikke dets herre`'.