Hu Jintao taler på vegne af en befolkning næste fem gange så stor som USA. Han skal ikke lukke torturcentre og er ikke i krig med noget andet land

af Fidel Castro Ruz,leder af den cubanske revolution, 6. oktober 2009
Den 1. oktober fejrede Folkerepublikken Kina sin 60 års fødelsdag.
Hin historiske dag i 1949 præsiderede Mao Zedong, som leder af Kinas Kommunistiske Parti, på den Himmelske Freds Plads, folkehærens og det kinesiske folks første parade. De sejrrige soldater bar de våben, som de i kampen havde taget fra invasionsstyrker, oligarker og landsforrædere.
Da Anden Verdenskrig sluttede, havde USA, en af de magter som led færrest tab i krigen, monopol på kernevåben, ejede over 50 procent af verdens guld og nød godt af en betragtelig industriel og landbrugsmæssig udvikling.
Den sejrrige revolution i et stort land som Kina i 1949 gav håb til et stort antal kolonier, af hvilke mange kort tid efter afkastede sig åget.
Lenin havde forudset den udviklede kapitalismes imperialistiske fase og den rolle, som kampen i kolonier havde i verdenshistorien. Den kinesiske revolutions sejr bekræftede denne forudsigelse.
Folkerepublikken Korea blev dannet i 1948. I den første fejring af den kinesiske sejr deltog repræsentanter fra Sovjet, som gav over 20 millioner liv i kampen kom fascismen, repræsentanter fra Folkerepublikken Korea som havde været besat af Japan, og vietnamesiske kæmpere, som efter at have kæmpet mod japanerne heroisk tog kampen op mod det franske forsøg på igen at kolonialisere Vietnam med støtte fra USA.

Titusinder kinesiske halvslaver til Cuba
Ingen havde dengang forestillet sig, at mindre end fire år efter denne erindringsværdige dato, og uden anden forbindelse end ideerne, fandt der i det fjerne Cuba den 26. juli 1953 et angreb sted mod Moncada Kasernen, og at kun ni år efter Kinas befrielse sejrede den cubanske revolution 150 kilometer fra det imperialistiske hovedland.
Det er i lyset af disse begivenheder, at jeg med særlig interesse iagttog fejringen af den kinesiske revolutions 60 års fødselsdag. Man kender vores venskab med dette land med en tusindårig kultur, den ældste af menneskets kendte civilisationer.
I det 19. århundrede blev titusinder af kinesere sendt til vores land som halvslaver, bedraget af engelske købmænd. Mange af dem sluttede sig til befrielseshæren og kæmpede for vores uafhængighed. Vores bånd til Kina udspringer imidlertid af de marxistiske ideer, som inspirerede den cubanske revolution, og som formåede at stå den vanskelige prøve med splittelse mellem de to store socialistiske stater, der forøvede så stor skade i den revolutionære verdensbevægelse.
I de svære dage, da Sovjet forsvandt, fastholdt såvel Kina som Vietnam, Laos og Korea deres broderlige og solidariske forbindelser med Cuba. Det var de eneste fire lande, som sammen med Cuba holdt socialismens fane højt i de mørke dage, hvor USA, Nato, Valutafonden og Verdensbanken påtvang nyliberalismen og udplyndringen af verden.

Historien kan ikke ignoreres
Historien kan ikke ignoreres. Til trods for det kinesiske folks enorme bidrag og Maos politiske og militære strategi ignorerede og isolerede USA regeringen i verdens mest befolkede land og fratog det retten til at sidde i FN`s Sikkerhedsråd.
Det satte sin eskadre ind for at forhindre befrielsen af Taiwan, en ø som tilhører Kina. Det støttede og sendte forsyninger til en hær, hvis chef havde forrådt alle indgåede aftaler i kampen mod den japanske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig. Taiwan modtog og modtager stadig de mest moderne våben fra den nordamerikanske krigsindustri.
USA berøvede ikke alene Kina dets legitime rettigheder. Det greb også ind i den interne konflikt i Korea og sendte sine tropper, som i spidsen for en militærkoalition rykkede udfordrende frem mod vitale punkter i dette store land. Og det truede med at bruge atomvåben mod Kina, hvis folk bidrog til Japans nederlag.
Partiet og det heroiske kinesiske folk vaklede ikke over for disse grove trusler. Hundrede tusinder af kinesiske frivillige gik til energisk modangreb og pressede yankee-styrkerne tilbage til den nuværende grænse mellem de to Koreaer. Hundrede tusinder af tapre kinesiske internationalister og et stort antal koreanske patrioter døde eller blev såret i denne blodige krig. Senere myrdede yankee-imperiet millioner af vietnamesere.
Da Folkerepublikken blev udråbt den 1. oktober 1949 havde Kina ikke atomvåben eller den fremskredne militærteknologi, som det i dag råder over, og som ikke truer noget land.

Medierne er generelt fjendtlige mod Kina
Hvad siger Vesten i dag? De store medier i USA var generelt set fjendtlige. Deres største trykte aviser gav deres lederartikler titler med fraser som: ' !kun lidt interesse for ideologien', '!en magtopvisning', 'det kommunistiske Kina fejrer 60 år med Militært Show'.
Men det var ikke muligt at ignorere kampen. I alle medier blev den ide gentaget, at det var en magtdemonstration. Nyhederne samlede sig frem for alt om billederne fra militærparaden.
De skjulte ikke deres beundring for den brede dækning af paraden, som det kinesiske fjernsyn tilbød den internationale offentlige mening.

52 nye våbentyper
Den gik ikke ubemærket hen, men var snarere årsag til forbløffelse, at Kina præsenterede 52 nye våbentyper, herunder den seneste generation af kampvogne, amfibiefartøjer, radarer, rekognosceringsfly og sofistikeret kommunikationsudstyr.
Medierne fremhævede tilstedeværelsen af de interkontinentale DF-31-raketter, som kan ramme mål 10.000 kilometer borte med atomladninger, såvel som mellemdistanceraketter og anti-raketforsvar.
De 151 jagerfly, de tunge bombefly, de moderne luftobservationsmedier og helikopterne overraskede de ivrige nyhedsjægere og militærteknikere. 'Den kinesiske hær råder i dag over hovedparten af de sofistikerede våben, som indgår i de vestlige landes arsenaler', hed det i en erklæring fra den kinesiske forsvarsminister, som den vestlige presse fremhævede.
De 500 panservogne og 60 civile vogne, som kørte i optog forbi Mausoleet, gjorde et dybt indtryk.
Den avancerede teknologi er et ubestrideligt bevis for den udviklede militære kapacitet, som for nogle årtier siden startede fra nulpunktet. Det uovertrufne var en menneskelig faktor. Intet vestlig land kan hamle op med den præcision og organisation, som Kina viste denne dag. Med en vis foragt talte man om officerer og soldater, som gik med 115 skridt gåsegang i minuttet.
De forskellige kræfter, som defilerede, mænd og kvinder, gjorde det med en uovertruffen holdning og elegance. Enhver ville nægte at tro på, at tusinder af mennesker var i stand til at opnå en så perfekt organisation. Såvel dem, der marcherede til fods, som dem, der defilerede i deres biler, passerede forbi tribunen og hilste med en præcision, orden og krigskunst, som er svær at opnå.
Hvis disse kvaliteter kunne se ud som resultatet af militær disciplin og lang træning, så overraskede de over 150.000 indbyggere i den enorme vrimmel af civile, langt størstedelen unge mænd og kvinder, på grund af deres evne til massivt at opnå samme organisations- og præcisionsgrad som deres væbnede landsmænd.
Fejringens start og den hilsen til tropperne, som statschefen og det kommunistiske partis generalsekretær kom med, var en imponerende ceremoni. Man kunne se, hvordan ledelsen og folket identificerede sig med hinanden.

Hu Jintaos store tale
Hu Jintaos tale var kort og præcis. På under 10 minutter gav han udtryk for mange ideer. Denne dag overgik han Barack Obama i evnen til at sammenfatte.
Da han talte, repræsenterede han en befolkning næste fem gange så stor som USA's præsident. Han skal ikke lukke torturcentre. Han er ikke i krig med noget andet land. Han sender ikke sine tropper 10.000 kilometer bort for at intervenere og dræbe med sofistikerede krigsmidler.
Han har ikke hundreder af militærbaser i andre lande og heller ikke mægtige flåder, som gennempløjer alle oceaner. Han skylder ikke billioner af dollars. Og midt i den kolossale internationale finanskrise tilbyder han verden samarbejde fra et land, hvis økonomi ikke er i recession og vokser i hurtigt tempo.
Væsentlige ideer fremsat af Kinas præsident:
'I dag er det 60 år, siden det kinesiske folk - efter mere end hundrede års blodige kampe fra begyndelsen af den moderne historie - endelig opnåede den kinesiske revolutions store sejr, og siden præsident Mao Zedong lige netop her, foran verden, proklamerede grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina. Dette har gjort det muligt, at det kinesiske folk siden da har rejst sig, og at den kinesiske nation, som har en civilisationshistorie på over 5000 år, er gået ind i en ny æra med udvikling og fremskridt.'
'Det Ny Kinas udvikling og fremskridt gennem disse 60 år har til fulde vist, at kun socialismen kan redde Kina, og at kun reform og åbning kan sikre Kinas, socialismens og marxismens udvikling. Det kinesiske folk har tillid og evne til at opbygge sit land godt og yde behørige bidrag til verden.'
'Vi fastholder principperne om fredelig genforening'
'Vi vil sammen med forskellige folk i verden fortsat arbejde for at fremme fredens og den menneskelig udviklings noble sag og skabe en harmonisk verden, der bygger på varig fred og fælles velstand.'
'Historien har vist os, at vejen frem ikke er jævn, men at et forenet folk, som tager sin skæbne i egne hænder, utvivlsomt vil sejre og til stadighed skabe store historiske eposser.'
Dette er ædle svar på imperiets krigeriske og truende politik.