Selv i svenske Malmø reagerer folk mod Israels etniske udrensning i Jerusalem og går på gaden i øsende regnvejr
af Lilith Katinka Gimbel
Et frit Palæstina med Østjerusalem som hovedstad.
Det internationale samfund skal tage aktiv stilling til bosættelser, husnedrivninger og udsmidninger i byen og FN`s Goldstone-rapport!
Det var kravene, da 200 svenskere trods silende regn, samlede sig på Gustav Adolf-torget i Malmøs centrum i søndags for at demonstrere.
Her talte blandt andet Oluf Holmgren fra Venstrepartiet, som var en af arrangørerne af Stoppa Matchen-demonstrationerne i foråret.
Mens demonstrations-optoget bevægede sig imod Møllevangs Torget tog regnen af.
I front af demonstration bar folk et banner med ordlyden 'Al Aqsa I vore hjerter'.
Netop Al Aqsa-moskeen har i den seneste uge været omdrejningspunket for israelske overgreb. Alle mænd under 50 er forment adgang til moskeen i Østjerusalem i en uge og bosættergrupper har ved flere lejligheder bevæget sig rundt på moské-området.
Bosætterbevægelser har erklæret, at de vil bygge et tempel, hvor Al Aqsa ligger. Muslimerne frygter, at Al Aqsa vil blive overtaget, ligesom det er sket med halvdelen af Abrahams-moskeen i Hebron.
Fra forrest til bagerst i demonstrationen kunne Malmø-borgerne høre slagordene 'Leve Palæstina, stop besættelsen', 'Yalla Yalla - muren skal falla', og 'Boykot Israel'.
På Møllevangs Torget holdt en af de svenske og en af de danske aktivister fra International Solidarity Movement Skandinavien taler, som berørte de seneste overgreb imod Al Ghawi-familien i Sheikh Jarrah.
Fire personer fra Al Ghawi-familien blev fredag anholdt og kørt på politistationen i Jerusalem og afhørt i seks timer. Efter de blev løsladt, kunne de gå tilbage til dét fortorv foran deres hus, som i de sidste 70 dage har udgjort deres hjem.
Den 2. august blev Al Ghawi- og Hanoun-familien smidt ud af deres hjem af israelske bosættere, der overtog husene.
(forkortet og redigeret af redaktionen)
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278