01 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En dikkende lammehale

En dikkende lammehale

Torsdag, 22. oktober, 2009, 00:00:00

De antimilitaristiske røster i folkekirken er åbenbart afløst af leflen for feltpræster og soldaterhjem

af Henning Sørensen, Grenaa
Ved Folketingets åbningsgudstjeneste prædikede sognepræst Kathrine Lilleør, der ifølge Kristeligt Dagblad blandt andet sagde, at soldaterne i Afghanistan er de modigste danskere.
Jeg forventede, at nogle af Lilleørs kolleger, af hvilke flere - blandt disse biskop Steen Skovsgaard - har været militærnægtere, ville have opponeret mod denne vanvittige udtalelse.
Det er desværre ikke sket. De antimilitaristiske røster i folkekirken er åbenbart afløst af leflen for feltpræster og soldaterhjem. Folkekirken er blevet militærets dikkende lammehale.
Soldaterne i Afghanistan er eventyrere, der er vildførte af militærpropaganda og lokket af en urimelig stor 'løn' - over 600.000 kroner årligt.
De er med til at kompromittere ikke blot Danmark, men også den kristne tro i store dele af den muslimske verden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. okt. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp