Mens farcen spilles til ende i Kabul, er situationen i nabolandet Pakistan blevet dødeligt alvorlig
af Tariq Ali
For et par uger siden besluttede FN`s førstemand i Kabul - en tykhovedet nordmand - at det nyligt afholdte præsidentvalg var i orden, og at Karzai var den lovformelige hersker.
Hans næstkommanderende, Peter Galbraith, som er uofficielle repræsentant for USA`s udenrigsministerium, var rasende, eftersom USA er utilfreds med Karzai, dets eget kreatur. Han gik til pressen. Han blev fyret.
Men historier, der involverer repræsentanter for USA og FN, ender aldrig på den måde. Den 19. oktober afgjorde FN`s vagthund, at der havde været valgsvindel, og beordrede omvalg. Hindukush-bjergene må have runget af latter fra Pashtunien.
Ingen i Afghanistan tager valg særlig alvorligt og særlig ikke, når landet er besat af USA og dets NATO-drabanter. Før i tiden ville man have skaffet sig af med Karzai, som man gjorde med sydvietnamesiske diktatorer, når de lavede for meget rod i butikken.
Karzai - En katastrofe
Karzai har været en total katastrofe, men det har også den besættelse, der plantede ham i Kabul.
Nu, hvor krigen går rigtig dårligt, og med oprørere, der kontrollerer store landområder, får Karzai skylden for synder, som han ikke har været alene om at begå.
En løsning, som overvejes, er en USA/FN-udnævnt 'administrerende direktør', og her er Peter Galbraith et indlysende valg. Det ville være meget mere ærligt, og direktøren kunne udnævne en regering, hvor hver eneste bandit kunne få del i byttet fra opiumhandlen og få del i de midler, der bevilges i landet, og på den måde bryde Karzai-familiens finansielle monopol.
Den eneste grund til den offentlige ydmygelse af en loyal marionet er, at han nægter at dele magten og pengene med andre kollaboratører. Hvis han får lov til at blive ved magten, forudsiger jeg, at han vil vise sig mere villig til at dele. Med fraværet af en NATO-plan for tilbagetrækning fra hele regionen, vil det dog ikke løse nogetsomhelst problem.
Farce i Kabuk - tragedie i Pakistan
Mens farcen spilles til ende i Kabul, er situationen i nabolandet Pakistan blevet dødeligt alvorlig. Zadardi-regeringen - i realiteten styret af USA`s ambassadør Anne W. Patterson - har beordret den pakistanske hær til at udslette Taleban i Sydwaziristan, nær den afghanske grænse.
Også dette vil mislykkes. Flere uskyldige vil dø, flere flygtninge vil slutte sig til de to millioner internt fordrevne, der allerede lever i lejre. Resultatet vil være en bitter arv, som vil opildne til had og hævnaktioner i hele regionen og uheldsvangert skabe yderligere spændinger inden for den pakistanske hær.
Eftersom Obama-regeringen ikke er i stand til at begribe, at det er den afghanske krigs skvulp over til Pakistan, som har skærpet krisen i Pakistan, så kan dens ordrer kun gøre det værre.
Kommentaren har været bragt på counterpunch.org. Mellemoverskrifterne er indsat af redaktionen.
Tariq Ali er pakistansk forfatter og historiker, bosiddende i Storbritannien.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278