Vi kræver, at der også i forhold til transporten bliver sat fokus på, at denne skal være mere energirigtig, således at CO2 udslippet reduceres for at forsvinde helt
fra den 13. Skandinaviske Transportarbejderkonference
København er vært for verdens lande ved klimatopmødet i december 2009, hvor den påtrængende debat om klimaet er på dagsordenen.
Med de klimaforandringer, vi er vidende til, er det absolut nødvendigt, at alle lande bliver enige om, hvilke tiltag der er påkrævet for at forbedre/stoppe de uhensigtsmæssige klimaforandringer.
Vi kan konstatere, at jordens ismasser både på polerne men også i højtliggende bjergegne forsvinder, samt at den globale opvarmning i takt med dette stiger, hvilket har kolossal indflydelse på både dyre- og plantelivet.
Den stigende opvarmning har også indvirkning på vores kystlinjer, kloakker, vejnet med videre, da vi ser, at naturen reagerer mange steder mere voldsomt end førhen.
Der er nationer, der står over for direkte udslettelse på baggrund af stigning af vandstanden i verdenshavene, og at ørkenområderne hastigt vokser, således det bliver sværere for befolkningerne at brødføde sig selv.
De indledende forhandlinger i forhold til klimatopmødet har været meget fokuseret på magt og økonomiske hensyn, hvor sammenstød mellem de etablerede vestlige, industrielle økonomier og de hurtigt voksende økonomier i Kina og Indien er tydeligt for enhver.
Det er vores opfattelse, at klimatopmødet skal tage hensyn til klimaet og ikke til de økonomiske interesser, der er snævert forbundet med enkeltlande og multinationale selskabers dominans på det globale verdensmarked.
Som transportarbejdere er vi i en sektor, som forbruger store ressourcer af energi. Vi kræver, at der også i forhold til transporten bliver sat fokus på, at denne skal være mere energirigtig, således at CO2 udslippet reduceres for at forsvinde helt, samt at der gøres op med transport, hvor denne kun udføres af økonomiske hensyn.
For eksempel at der gives tilskud til at sejle konserves rundt fra Europa til Asien og retur og læsse og losse det samme uden noget formål andet end at få betalt transporten.
Klimatopmødet i København vil vi kræve, skal være for folket. Vi ved, at danske faglige organisationer sammen med andre NGO`ere vil arrangere alternative møder for at sætte fokus på, at menneskers aktiviteter skal være i overensstemmelse med naturen.
Vi vil opfordre alle til at møde op og deltage i de alternative arrangementer ved klimatopmødet i december i København.
Vedtaget 16.-18. oktober af 200 transportarbejdere samlet i Sarpsborg
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278