De udviklede lande med USA i spidsen forsøger i realiteten at flytte byrden fra klimakrisen over på ulandene - særligt Indien og Kina og andre såkaldte ¤¤vækst-økonomier¤¤

af Indiens Kommunistiske Parti CPI(M)
1. Problemet med klimaforandringer har nået kriseagtige tilstande.
Videnskabsfolkene i FN`s klimapanel IPCC er enige om, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stiger hurtigt. Det nærmer sig et niveau, hvor det ikke være muligt at vende udviklingen, og potentialet for en katastrofal global opvarmning og andre forandringer i klimaet kan forekomme.
Mens disse forandringer vil påvirke hele menneskeheden, er det klart, at dem som vil mærke det hårdest, er mennesker i den fattige del af verden.
Indien er sandsynligvis et af de steder, som bliver ramt hårdest med uforudsigelige regnskyl, smeltende gletschere, oversvømmelser og tørke, forandringer i vækstbetingelser og et stort fald i produktion af korn, stigende havvandstande som oversvømmer kysterne og truer store byer.
2. Under det kommende topmøde i København til december forventes det, at man når frem til en international aftale, der skal sigte mod at sænke den globale udledning og sætte en øvre grænse på atmosfærens koncentrationer af drivhusgasser.
På trods af meget stærke beviser på truslen fra klimaforandringerne forsøger USA og andre udviklede lande at sabotere forsøgene på at nå en aftale.
De undergraver FN`s forhandlingsgrundlag, som taler om 'fælles, men differentieret ansvar' blandt udviklede og underudviklede lande, hvor de udviklede lande må forpligte sig til bindende aftaler om at nedsætte udledningerne, mens ulandene skal have økonomisk og teknologisk hjælp til at tilpasse sig det ændrede klima og til at udvikle sig med en lav udledning.
De udviklede lande med USA i spidsen forsøger i realiteten at flytte byrden fra klimakrisen over på ulandene - særligt Indien og Kina og andre såkaldte 'vækst-økonomier'.

Klimaændringer er skabt af rige lande
3. Klimaforandringer og de globale klimaforhandlingers dynamik er klare manifestationer af kapitalismens rovdyrskarakter. Klimaforandringer er skabt af de rige nationers ulovlige anvendelse og tilegnelse af den fælles atmosfære. USA og dets allierede skubber hårdt på for strukturelt at bygge disse uligheder ind i en global klimaaftale.
De kapitalistiske lande forsøger at bevare ulighederne i den internationale orden ved at afvise at yde erstatning for klimaskader og ved manglende vilje til at kompensere for for følgerne af begrænsninger i teknologioverførsler på grund af patentrettigheder
4. I et forsøg på at afhjælpe disse uligheder har Kyotoaftalen sat bindende mål for rige landes nedsættelse af udledninger af drivhusgasser, mens den undtager ulande fra sådanne krav. I stedet er ulandene blevet bedt om at tage passende skridt, som er i overensstemmelse med deres nationale evner.
De udviklede lande har på det groveste overtrådt deres forpligtelser om at reducere udledning med fem procent i forhold til niveauet i 1990. I stedet er deres udledninger sammenlagt steget med ti procent. USA, der nægtede at underskrive aftalen, har ladet sin udledning stige med hele 17 procent.
Krisen truer, og derfor har IPCC nu bedt de udviklede lande reducere deres udledninger med 40 procent i 2020 og 90 procent i 2050. Men de udviklede lande løber stadig fra deres forpligtelser, idet EU kun vil love at reducere med 20 procent og USA blot med tre procent i forhold til niveauet i 1990 .
Måske allermest alvorligt så søger USA og dets allierede nu at droppe FN-grundlaget og Kyoto-principperne om differentieret ansvar for udviklede og underudviklede nationer. I stedet sættes alle i 'samme båd'.
5. Den officielle indiske holdning både i de internationale forhandlinger og i Indien, har været meget mangelfuld. I stedet for seriøst at modarbejde USA`s bestræbelser har Indien - trods officiel støtte til Kyoto-principperne - både åbent og i det skjulte støttet USA`s position på forskellige måder.

Indien følger USA`s kurs
Der er klare tegn på, at Indien stiltiende følger USA i dets forsøg på at udvande Københavns-topmødet ved at vægte generelle mål, støtte ulige teknologisk samarbejde og udsætte om ikke opgive de direkte krav om konkrete mål for reduktionen af de udviklede landes CO2-udledning.
Uanset interne uenigheder i forskellige dele af den indiske regering, hvor ministeriet for miljø og skovbrug mest åbent støtter USA`s holdning, så er hovedtendensen, at Indien samarbejder med USA inden for rammerne af et indisk-amerikansk strategisk partnerskab.
Det skal bekæmpes af alle progressive samfundsgrupper, især af de fattige, og som en del af kampen imod kapitalistisk globalisering.
6. Indien har vedtaget en national plan mod klimaforandringer og har fornyligt annonceret en række tiltag om at spare energi og reducere udledninger. Ensidige indiske handlinger for at reducere udledninger vil ikke begrænse klimaskaderne i Indien, idet klimaforandringer er et globalt fænomen - ikke et nationalt.
På den anden side kan og skal Indien vedtage en handlingsplan for at reducere væksten i udledning - ikke ensidigt, men baseret på gensidighed - eksempelvis betinget af at USA og andre udviklede lande skærer ned i udledninger, som IPCC anbefaler.
Det vil ikke alene være et rimeligt svar på den seriøse krise, som menneskeheden står overfor, men kan også ændre klimaforhandlingernes dynamik. En sådan handlingsplan vil også muliggøre et politisk skifte i Indien mod en troværdig, ansvarlig og mere lige social udvikling.

Energi-ulighed
7. Mere end halvdelen af alle indiske husholdninger, fortrinsvis fattige i landområder, har ikke adgang til moderne energi.
Energi-ulighed i Indien er en central faktor bag den tilbageståenhed, som størstedelen af den indiske befolkning lever i. Den indiske regerings politik, særligt den som skulle gavne den jævne mand, bør ændres, så der leveres mere energi til disse dele af samfundet, og det bør være en central del af alle initiativer, som skal lindre fattigdom. Det vil uomgængeligt øge udledninger, som der skal kompenseres for med energibesparelse i mere velstillede dele af samfundet samt i den økonomiske sektor.

Kommunisternes krav
Erhvervslivet i Indien må også holde fast på en kurs, som ikke skader miljøet eller klimaet, befolkningens helbred og som øger den sociale retfærdighed. Bæredygtig og social ludvikling er uløselig forbundet med miljø-bæredygtighed. CPI(M) kræver en klar politik, der fremmer en national og international indsats, der øger både klimaretfærdighed og social lighed.
I lyset af ovenstående kræver CPI(M) følgende af regeringen:
* Indien skal modstå presset fra USA og andre udviklede nationer om at droppe Kyoto og FN-rammerne og holde sig til principper om fælles, men differentieret ansvar mellem de udviklede og de underudviklede nationer.
* Indien bør fortsat presse på for at få midler og teknologi overført fra de udviklede lande til de underudviklede lande som erstatning for de skader, som tidligere udledninger har medført samt få ophævet patentrettigheder i forbindelse med overførsel af teknologi.
* Indien skal tage initiativer til kontrol med og nedsættelse af væksten i sin udledning af drivhusgasser - ikke ensidigt, men betinget af at USA og andre industrialiserede lande lever op til IPCC`s anbefalinger.
* Indien skal arbejde tæt sammen med G5 gruppen bestående af store ulande samt med G77 (130 fattige lande, red.), særligt de mindst udviklede lande og de små østater, og Indien skal fastholde sin enhed med disse lande.
* Indien skal tage skridt til at begrænse energi-uligheden i Indien, så Indiens klimapolitik kan tjene de fattigste interesser, samt beskytte dem mod klimaforandringernes værste følger.

Følgende udtalelse er godkendt af centralkomiteen i CPI(M) i dagene 23.-25.oktober.